DET PLØJER DERUDAD for dansk landbrug. Dagbladet Børsen jubler på sin forside i torsdags: "Milliardgevinst på at dyrke brakmarker." Avisforsiden fortæller videre:
"Dyrkning af braklagte marker kan forgylde dansk landbrug. Kombinationen af hvedepriser på himmelflugt og frigivelse af 150.000 hektar brakmark kan udløse den største kornhøst i otte år og øge indtægterne med én milliard." Inde i avisen fryder sig højlydt en storlandmand, der er gået fra brakken: "Markerne har fået en ordentlig gang Round-up, så ukrudtet dør."
Der er også glædesråb fra sprøjtegift-fabrikanterne. Deres varer flåes ned fra hylderne i takt med brakkens bortgang: "Det er en god forretning for os nu," siger en giftbranche-direktør.
Jamen, så er alle jo glade. En ægte win-win-situation. Bort med den nyttesløs brak og gang i plov i sprøjtedysse. Eller hvad?
ØHEM... PINLIGT kan det være at minde om det, men efterhånden som brakken er indført fra 1995, har danske politikere lovsunget de braklagte marker som et herligt fristed for det åbne lands hårdt trængte naturlige plante- og dyreliv. Den slags liv, som af landsbrugets organisationer hyppigt omtales som 'ukrudt' og 'skadevoldende vildt'.
De braklagte områder har ikke måttet sprøjtes, heller ikke gødes og heller ikke medregnes i det areal, der kan pøses gylle på.
Efter fagfolks vurdering har disse begrænsninger betydet, at de braklagte arealer ret hurtigt er blevet hjemsted for arter, der ellers var i sørgelig tilbagegang. Den lille farvestrålende fugl stillitsen er næsten tredoblet i bestand. Agerhønen og bomlærken har fået et pusterum. Rovfuglene har fået mere føde, fordi brakmarkerne har givet fremgang for mus og andre gnavere, der er vigtige i fødekæden. Firben, frøer, tudser og salamandre har også fundet livsrum.
Faktisk har brakmarkerne været så vigtige, at regeringen har indregnet dem som forudsætning for at opfylde EU's krav om fra 2010 at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Brakmarkerne har også været indregnet som forudsætning for at opfylde vandmiljøplanen om nedbringelse af landbrugets spild af gødningsstoffer. Og minsandten er de også indregnet som forudsætning for opfyldelse af planerne for mindskning af landbrugets sprøjteforgiftning af omgivelserne.
MEN UPS! NU ryger brakmarkerne sig en tur. Har VK-regeringen i den anledning indviet offentligheden i, hvordan i alverden den så vil opfylde forpligtelserne for natur og miljø? Næeh, ikke et ord.
En af landbrugets højstplacerede agenter i regeringsapparatet, miljøminister Troels Lund Poulsen (V), har travlt med andre gøremål. Bl.a. at forklare, hvordan det kan være, at han i februar i Folketinget tordnede mod landmænd, der ikke frivilligt udlægger en 10 meter randzone om søer på deres ejendom. Uden at han dog har fundet det ulejligheden værd at gøre det på sin egen.
Det åbne danske land synker stadig dybere i en økologisk krise. Hvad gør regeringen? Den ligger brak.