For at tage finanskrisen først: "Verden varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder," siger forhenværende ambassadør, adjungeret professor ved Copenhagen Business School Jørgen Ørstrøm Møller i sit interview i dagens avis. Hvad er svaret, når eksportmarkeder begynder at vige, yderligere gældsætning af boligernes friværdier umuliggøres, fordi boligboblen sprænger endeligt, den registrerede arbejdsløshed melder sig igen og den kroniske, totale udstødning fra arbejdsmarkedet yderligere forværres?
Oveni oliekrisen, med mere end en femdobling af priserne på kun 10 år.
"Vi er nødt til at forberede os på et meget turbulent og stramt oliemarked præget af høje priser. Det bliver ikke godt for økonomien," blev Fatih Birol, cheføkonomen for det Internationale Energi Agentur, IEA, citeret for i lørdagsavisen i optaktsartiklen "Er der krise i hele systemet?" til den nu igangsatte serie om de fire kriser. Er svaret da en Femern Bælt-bro, en Kattegatbro, yderligere en bro over Lille Bælt, mange nye motorveje, store udvidelser af de gamle, gigantlastbiler og hvad Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen med deres infrastrukturkommission m.v. ellers lægger op til?
Dertil fødevarekrisen: Olieprisstigningerne, stærkt stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder kød, fald i produktionen af centrale afgrøder som følge af klimaforandringerne, bl.a. voksende knaphed på grundvand til overrisling af marker i det tropiske og subtropiske bælte og tiltagende beslaglæggelse af landbrugsarealer og afgrøder til fremstilling af biobrændstoffer for at dæmpe såvel olie- som klimakrisen - er tilsammen årsag til, at fødevareprisindekset fra FAO, FN's Fødevare- og landbrugsorganisation, steg med 57 pct. fra marts '07 til marts '08 og for ris og kornprodukter med næsten 90 pct. det seneste år. Er svaret da øget satsning på biobrændsel, som Fogh og Løkke synes indstillet på?
Som rosinen i pølseenden og på en måde bunden under det hele: Klimakrisen. Fordi den så direkte demonstrerer, hvad der er hovedårsagen til, at der er krise i hele systemet: Naturen i dens materialitet er overforbrugt. Eller med den amerikanske økonom Paul Krugmans sammenfatning: Menneskeheden er "Løbet tør for planet at udbytte - Running out of planet to exploit" - Alligevel har de herrer Rasmussen formået at få deres klimaminister Connie Hedegaard til at hævde, at en del af svaret på klimakrisen er øget økonomisk vækst i også forbrug af naturmaterielle goder...!
Angst for fremtiden
Der må indlysende gives bedre svar, end hvad Fogh og Løkke har at byde på. Alle tiders chance for at finde den opposition til regeringen, som Helle Thorning-Schmidt med sit parti, Socialdemokraterne, og Ritt Bjerregaard med sin Røde Skole for de samme socialdemokrater så febrilske leder efter.
Indvending: Jamen, hverken finanskrisen, oliekrisen, fødevarekrisen eller klimakrisen plager endnu vælgerne så meget, at der kan føres slagkraftig opposition på dem. Hertil kom Esben Schjørring, cand. mag. i filosofi og medredaktør på RÆSON, i fredagsavisen den 9. maj med et modargument i sin artikel "Det socialdemokratiske dilemma":
"Spørgsmålet, som Socialdemokraterne bør stille sig selv, er: Hvad er fællesnævneren for angsten over for tørklædet og indvandrerne og på den anden side modstanden mod EU eller FN's indblanding i dansk integrations- og asylpolitik? Det er til syvende og sidst en usikkerhed over for globaliseringen af økonomi, kultur og livsformer. Det er en usikkerhed over for det irreversible faktum, at ikke bare Danmark, men verden, er blevet multikulturel og landene gensidigt afhængige."
Til syvende og sidst er folks angst for tørklædet m.v. drevet af en endnu ikke klart erkendt endsige klart udtrykt angst for noget langt mere dybtgående. En angst for at hele systemet, hele den moderne tilværelse, fremskridtet, er i krise?
"Er re-nationalisering og re-etnificering af de politiske debatter og af den politiske virkelighed hensigtsmæssige svar overfor de globale problemstillinger? Er det ikke meget kontra-produktive svar?" lyder Schjørrings sidste, ledende (!) spørgsmål. Men hvad er "de globale problemstillinger"? Finanskrisen, oliekrisen, fødevarekrisen og klimakrisen! Med den sikkerhedspolitiske krise (herunder Irak, Iran, Israel-Palæstina, terrorismen og de optrækkende konfrontationer med Kina og Indien) og krisen som følge af befolkningseksplosionen som enten delvis selvstændige kriser eller som afledte af de fire førstnævnte.
For Socialdemokraterne og SF må krisen klart erkendes og udtrykkes, hvis de skal gøre sig håb om at øve opposition, der vil noget
Da melder deres største udfordring sig: Også disse partier har hidtil bygget på antagelsen af, at planeten egentlig aldrig kan løbe tør for at blive udbyttet. Før selvopgøret med den illusion er gennemført - kører Fogh og Løkke videre med klatten.