Mindst 1.700 professionelle soldater vil i løbet af året lægge uniformen på hylden og forlade det danske forsvar. Det viser tal, som Information er kommet i besiddelse af.

Hver eneste dag året rundt tager en officer, en befalingsmand og mindst to konstabler deres gode tøj og forlader forsvaret. I løbet af årets første fire måneder har 564 faste folk opgivet deres militære karriere, heraf 83 officerer, 69 befalingsmænd og 331 konstabler. Hvis tendensen fortsætter, og det tyder alt på, at den gør, vil mindst 1.700 soldater have forladt forsvaret inden nytår.

Både forsvarsledelsen og soldaternes faglige organisationer er dybt bekymret over personaleflugten, der gør det umuligt at opfylde forsvarsforligets mål om, at Danmark skal have 2.000 soldater i internationale tjeneste i 2009.

Forsvarsminister Søren Gade (V) erkender, at situationen er kritisk.

Dødsspiral

"Vi er inde i en ren dødsspiral," erklærer kommandør Bent Fabricius, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD.

"I øjeblikket mangler vi ti procent af de officer, vi har brug for. Om tre-fire år kommer vi til at mangle mellem 30 og 60 procent. Det er helt uholdbart," siger han og understreger, at det er hele forsvarets struktur, der er ved at kollapse.

Samme vurdering kommer fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF.

"Det er en meget alvorlig situation, som ikke kan undgå at få konsekvenser for de internationale missioner," siger formand Flemming Vinther.

Han understreger, at forsvaret er mægtig gode til at rekruttere nye folk, men meget dårlige til at holde på dem.

"Det går helt fint med at skaffe nye rekrutter, problemet er at få dem til at blive," siger han og fortæller, at HKKF for tiden udskifter en tredjedel af sine medlemmer hvert eneste år.

"Forsvaret har et kæmpe problem," medgiver Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen af Stampersonel. "Hele organisationen er spændt til bristepunktet, og der er absolut intet, der tyder på, at skuden er ved at vende."

Udsendelsesmål opgivet

I Forsvarets Personeltjeneste følger man udviklingen på allernærmeste hold og presseofficer, major Frede Damsø betegner opgaven med fortsat at stille hold til de tre store missioner; Afghanistan, Kosovo og Irak som "en udfordring." Indtil videre er det lykkedes at strikke holdene samme, men personalemanglen betyder, at mange af soldaterne bliver sendt ud med for korte mellemrum - og det får endnu flere til at sige op, viser erfaringen.

Konsekvenserne af personaleflugten fremgår allerede tydeligt af udsendelsestallene. I øjeblikket har Danmark cirka 1.200 soldater ude på internationale missioner. Og det er 600 færre, end vi skulle have haft ifølge forsvarsforliget.

I praksis betyder det, at politikernes mål, om at Danmark fra udgangen af 2009 skal have 2.000 mand udsendt til internationale operationer, er opgivet. Hverken forsvarsledelsen eller personaleorganisationerne tror længere på, at målet kan nås.

"Det er helt urealistisk, at vi kan stille 2.000 mand næste år," siger Bent Fabricius. Samme melding kommer fra den kommende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, der for få dage siden advarede om, at personaleflugten nu er så omfattende, at forsvaret om få år vil være ude af stand til at deltage i internationale opgaver.

"I 2011 eller 2012 vil forsvaret have vanskeligt ved overhovedet at fungere og sende soldater ud på missioner," sagde han.

"Den vurdering kan jeg fuldt ud tilslutte mig," siger officerernes formand Bent Fabricius. Enslydende udtalelser kommer fra Centralforeningen af Stampersonel, Hærens Konstabel og Korporalforening, HKKF og fra Reserveofficersforeningen HRPD.

Det har ikke været muligt spørge forsvarsminister Søren Gade, hvad han vil gøre ved problemerne, men i en skriftlig kommentar til Information skriver ministeren, at han ser med "stor alvor på personelsituationen i forsvaret" og netop har holdt møde med forsvarsledelsen for at diskutere, hvad der kan gøres. Samtidig erkender han, at "det vil blive svært at leve op til målsætningen om at udsende 2.000 mand i 2009". Søren Gade understreger dog, at "strukturen vil være på plads", så målet kan opfyldes på et senere tidspunkt.

Farlige missioner

Årsagerne til personaleflugten fra forsvaret er mange. Det viser forsvarets egne undersøgelser, og det er et billede, som soldaterorganisationerne bekræfter. Øverst på listen står antallet og længden af udsendelser. Samtlige personaleorganisationer ønsker udsendelsestiden sat ned fra de nuværende seks måneder til tre eller fire måneder. Men det ønske har forsvarets ledelse hidtil afvist med den begrundelse, at det vil gå ud over soldaternes sikkerhed i bl.a. Afghanistan.

At missionerne er blevet farligere det sidste år, får også mange til at springe fra, men personaleorganisationerne understreger, at det ikke sker af frygt.

"Soldaterne er udmærket klar over, hvad de går ind til og vil fortsat gerne af sted, men deres pårørende siger nej. Det er den forklaring, vi hører alle steder fra," siger Jesper K. Hansen fra Centralforeningen af Stampersonel.

Lønnen spiller også ind. Mange af de soldater, der holder op, klager lønniveauet på de internationale missioner, som betyder, at en udsendt konstabel får udbetalt cirka 20.000 om måneden og en yngre officer mellem 28. 000 og 33.000.

Derudover peger soldaterforeningerne på de mange flytninger, som de sidste års voldsomme omstrukturering af forsvaret har medført samt manglende karrieremuligheder.

Den kampagne for en Bedre Hverdag, som forsvarets ledelse iværksatte sidste år for at gøre et mere attraktivt at blive i forsvaret, har indtil videre ikke haft nogen mærkbar effekt, oplyser Frede Damsø fra Forsvarets Personeltjeneste. Men det kan skyldes, at en del af de 66 tiltag, som kampagnen omfatter, først vil virke på længere sigt, mener han.