13. maj 2008

36 mennesker dræbt under kampe

Mindst 36 mennesker er blevet dræbt i Libanon hen over weekenden under hårde kampe mellem Hizbollah og styrker, der støtter den regeringsvenlige druserleder Walid Jumblatt, oplyser sikkerhedskilder. Kampene fandt sted søndag i bjergene øst for Beirut.

Ifølge sikkerhedskilderne var der 14 militsfolk fra Hizbollah blandt de dræbte. Militsen og allierede grupper indtog flere stillinger, som Jumblatts folk havde kontrolleret i Aley distriktet.

Derefter indvilligede druserlederen i at overgive sine stillinger til Libanons hær.

Reuters


Source URL: http://www.information.dk/159127