Lektor Ignacio Chapelas historie lyder som plottet til en spændingsroman. I midten af 1990’erne bliver den unge mexicanske biolog ansat på Berkeley Universitet i Californien. Ignacio Chapela bliver hurtigt et af stjerneskuddene på det prestigefulde amerikanske universitet. En tidlig morgen i 1997 bliver han kaldt op på dekanens kontor. Det glade budskab er, at den internationale agrokemiske virksomhed Novartis vil donere 50 millioner dollar til universitetets biologiske forskning over en femårig periode. Som tidligere medarbejder i et af de firmaer, der senere fusionerede til Novartis, kommer den form for forskningsshopping ikke som noget chok for Chapela.
Universitetsledelsens reaktion er han derimod chokeret over. Ikke noget med at spørge forskerne til råds eller stille modkrav til biotekgiganten. Der er for mange penge på spil.
Ignacio Chapelas forskning i blandt andet genmodificeret (gmo) majs’ påvirkning af naturen passer ifølge ham selv dårligt ind i den nye konstellation. Flere gange lyder rådet til ham fra hans kolleger, at han skal holde sig til at forske i effekterne af gmo-afgrøderne i USA.
Chapelas forskning driver ham imidlertid til det sydlige Mexico, hvor gmo-majs er forbudt. Her viser det sig, at producenter som Novartis og Monsantos løfter om, at de har kontrol over gmo-majsen, ikke holder stik.
De genmodificerede frø har spredt sig tusinder af kilometer væk, og den majs, som alle troede var den reneste og fineste, viser sig allerede at være forurenet.
Da Chapela og hans assistent David Quist offentliggør deres forskningsresultater i en artikel i det videnskabelige tidsskift Nature i 2002, fyger beskyldningerne mod de to forskere, fortæller Ignacio Chapela, der netop har været i København for at fortælle danske forskere om sine erfaringer fra den amerikanske forskningsverden.
“To såkaldte forskere påstod, at vores resultater var forkerte, og at vi ikke vidste, hvad vi lavede. Det var virkelig en klar miskrediteringskampagne, og som den britiske avis Guardian afslørede senere, så havde Monsanto betalt et pr-firma til at påvirke brugere af hjemmesider med deres meninger,” fortæller Ignacio Chapela.
Skandalen breder sig fra nettet til de trykte medier, og beskyldningerne gør udgiverne af Nature nervøse. Det prestigefulde videnskabelige tidsskrift kræver, at forskerne frasiger sig artiklens konklusioner, men de nægter. Det får Nature til - for første gang nogensinde - at trække deres redaktionelle støtte til artiklen tilbage.
“Mange folk tror den dag i dag, at artiklen blev trukket tilbage af Nature, men hverken Nature eller andre videnskabelige tidsskrifter kunne komme med klare beviser på, at forskningen var behæftet med fejl,” forklarer Ignacio Chapela.
Beskyldningerne om forskningsfusk har haft store konsekvenser for mikrobiologen Chapelas karriere.
“Jeg har været meget tæt på at blive smidt ud fra Berkeley tre gange. Det mest utrolige er, at det, der har reddet mig alle gange, er, at jeg er gået ud offentligt. Men det der er sket for mig, sker hele tiden, den eneste forskel er, at jeg har besluttet at fortælle folk, hvad der foregår,” forklarer Ignacio Chapela, der dog omsider blev fastansat på Berkeley for tre år siden.
Men fortidens og nutidens kampe har præget Chapelas syn på den amerikanske forskningsverden. Især beskyldningerne om forskningsfusk har sat et mørkt stempel på hans forskerkarriere.
“Hele den videnskabelige publikationsbranche er blevet viklet ind i én bestemt agenda. Og det er problemet. Al den forskning, der bliver lavet fra research til publicering, er blevet dedikeret til én sag: At gøre bioteknologien til den næste store videnskab ligesom atomfysikken blev det under Anden Verdenskrig. Hvis du har en økonomi, der er baseret på fremskridt på baggrund af teknologien, så bliver du nødt til at have disse bølger af teknologisk fremdrift og innovation. Vi har haft adskillige af den slags bølger: atom-, rum-, informations- og endelig bioteknologi,” siger Ignacio Chapela.
Hver af disse bølger af innovation har ifølge Chapela et meget specifikt mønster, hvor den akademiske elite, virksomhedsledere og regeringsmedlemmer identificerer den næste bølge.
“Videnskaben promoveres på næsten diktatorisk vis: Pengene strømmer til den nye videnskabelige retning, der bliver uddannet flere studerende inden for det område, og institutionerne vokser. Det, der er sket de sidste 20 år, er, at de store virksomheder er blevet en del af det system. Nu har vi regering, virksomheder og den akademiske verden i et bundt. Og ‘bundt’ er jo den sproglige oprindelse til ordet fascisme. Det betyder ikke, at det ‘bundt’ er ondt, men som organisering er det problematisk, fordi det er alt for nemt for stærke kræfter at tage over,” mener Ignacio Chapela.
Berkeley modtog sidste år 500 millioner dollar af BP, det tidligere British Petroleum, til oprettelse af et biovidenskabeligt energi-institut. Spørgsmålet er, hvad BP får af indflydelse på Berkeley for det enorme beløb.
Ignacio Chapela ser det som et tegn på, at universitetet sælger ud:
“For det beløb får BP nu adgang til at rekruttere studerende, til universitetspolitik, til forskningsagendaer og til den uddannelsesmæssige agenda for børn, fordi Berkeley også laver læseplaner for hele uddannelsessystemet i USA. BP vil gerne have adgang til de mange fordele, som et tæt samarbejde med universitetet giver, især i form af troværdighed, og universitetet underskriver bare; værsgo. Men jeg mener, universitetet lader BP føre politik på universitetet ud fra BP’s egne interesser - og deres interesse er lige nu biobrændstoffer,” siger Ignacio Chapela.
Biobrændstof er et andet eksempel på, hvad politikernes og virksomhedernes agenda kan gøre ved forskningen, mener han:
“Al forskning viser, at det er fysisk, geografisk og biologisk umuligt at producere nok energi til at lade os køre videre, som vi gør nu, alene på brændstof fra planter. Alligevel er der meget få forskere, der protesterer, fordi der er millioner og atter millioner af dollar til forskere, der siger: ‘Det kan vi godt’. Og det er formentlig den største krise i den amerikanske universitetsverden, at vi har mistet evnen til at stille spørgsmål. Det plejede at være det, universitetet kunne skabe et rum for,” mener Ignacio Chapela.
Han mødte nogle af forskningens kritiske danske røster ved sit foredrag på Niels Bohr Instituttet i København.
“Det er som at komme fra fremtiden, når jeg hører om de ting, der er ved at ske i den danske universitetsverden, f.eks. at forskerne ikke længere frit kan vælge, hvad de vil forske i. Det er ikke sundt, for det kan skabe den samme situation som i USA. Men I har en stor fordel. I kan bruge den amerikanske udvikling som et lærestykke. Jeg mener, at de europæiske regeringer burde sætte sig ind i, hvad der er sket i USA. For så tror jeg, de ville træffe nogle andre beslutninger,” siger Ignacio Chapela.