BRUXELLES - Hvorfor tilslutter Danmark sig EU's nye traktat og afgiver magt til Bruxelles uden en folkeafstemning? Det spørgsmål vil en gruppe danskere have statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller til at svare på - foran en dommer.

I går blev første skridt til retssagen taget, da juristen Ole Krarup indgav ansøgning om fri proces til Justitsministeriet. Ole Krarup er advokat, mangeårig professor ved Københavns Universitet og indtil sidste år medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

"Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte har handlet i strid med Danmarks Riges Grundlov," lyder udkastet til klagen, der blev indgivet til Justitsministeriet sammen med en ansøgning om fri proces.

De over 20 sagsøgere mener, at Lissabon-traktaten - der blev kaldt EU-forfatningen indtil det franske og hollandske nej i 2005 - afgiver magt og suverænitet til Bruxelles, og derfor burde have været til folkeafstemning i Danmark. I stedet underskrev Anders Fogh traktaten i Lissabon i december, og Folketinget ratificerede den uden større debat i slutningen af april.

De vigtigste kritikpunkter fra gruppen omkring Ole Krarup handler om at overføre mere kompetence til EU når det gælder retspolitik, udenrigspolitik samt menneskerettigheder. Sagsøger-gruppen kritiserer også, at EF-Domstolen træffer politiske afgørelser.

Politikernes egen skyld

EU-eksperten Marlene Wind synes, det er "interessant, hvis vi skal have debatten ad rettens vej - men det er utrolig sørgeligt," siger hun til Information.

"Det havde været bedre at have debatten i en bredere offentlighed," mener Marlene Wind. Hun vil ikke kommentere selve sagen, inden hun har set indholdet, men hun beskylder de danske politikere for at have gemt sig selv og debatten væk. Hun går ikke ind for folkeafstemninger, fordi de efter hendes mening polariserer EU-debatten. Men det kan ikke være rigtigt, at vi så slet ingen debat får, og "at ingen politikere har en holdning til traktaten".

Som EU-ekspert er hun jævnligt ude at holde foredrag.

"Der er så meget gods i den traktat, der er værd at diskutere, masser af nye muligheder for indflydelse i EU. Politikerne har lurepasset, og det er utroligt ærgerligt."

En retssag risikerer at stille hele EU-traktaten i et kritisk lys. Og siden 1972 har EU-debatten i Danmark handlet om, at befolkningen har følt sig ført bag lyset af politikerne og ikke oplyses neutralt.

Den danske retssag vil ifølge Ole Krarup ikke umiddelbart få opsættende virkning i forhold til den danske ratificering af traktaten.

Det kan retssagerne mod traktaten til gengæld få i andre lande.

Sager på vej i andre lande

I Tyskland er to retssager på vej. Den ene ventes anlagt af den konservative Peter Gauweiler fra det bayriske parti CSU. Han siger, at "denne traktat svækker demokratiet i europæisk politik, især indflydelsen for de nationale parlamenter."

Gauweiler har tidligere anlagt sag mod EU-forfatningen, og dengang viste Tysklands Forfatningsdomstol interesse for problemstillingen.

Også den tyske venstrefløj i partiet Die Linke vil anlægge sag. Begge de tyske sager kan få opsættende virkning, forklarer Uwe Hiksch fra forbundsdagsmedlem Dieter Dehms kontor. Hos Linke vil toppolitikere som Oskar Lafontaine og Gregor Gysi gå med bag klagen, der i helt store træk handler om, hvorvidt der bliver flyttet magt fra de folkevalgte til regeringerne, når det ikke længere er de tyske parlamentarikere, der træffer beslutningen, men den tyske regering under sine besøg i Bruxelles og Luxembourg. Den tyske afgørelse ventes i løbet af efteråret, og forbundsregeringen har ifølge Hiksch sagt, at afgørelsen ventes inden den planlagte ikrafttrædelse 1. januar 2009.

I Storbritannien skal Højesteret allerede den 9.-10. juni se på en klage fra rigmanden Stuart Wheeler, der af BBC betegnes som pengegiver for de britiske konservative.

Wheeler mener, at briterne fik løfte om en folkeafstemning om forfatningen, og at Lissabon-traktaten i det store hele betyder det samme. Det bryder de grundlæggende principper om god forvaltning og åbenhed overfor offentligheden. Det britiske Overhus skal stemme om ratificering af Lissabon-traktaten den 11. juni.

Endelig skal Lissabon-traktaten også for retten i Tjekkiet. Det tjekkiske senat stemte den 24. april med 48 mod fire stemmer for at lade en domstol undersøge, om Lissabon-traktaten er i overensstemmelse med tjekkisk lov. Først derefter vil senatet i Prag stemme om ratificering af traktaten. Også her handler det om at flytte suverænitet fra Tjekkiet, ligesom EUs grundretscharter er omstridt.