Med gårsdagens klare nej til mæglingsforslaget fra urafstemningen blandt BUPL's medlemmer kan strejken fortsætte en rum tid endnu.

En aftale mellem Sundhedskartellet og regionerne er nemlig blevet endnu mere usandsynlig, lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

"Nej'et fra BUPL sender et signal til Connie Kruckow (formand for Sundhedskartellet, red.) om, at hun skal passe på med at komme med for store indrømmelser, hvis hun vil undgå også at blive underkendt af sine medlemmer," siger Henning Jørgensen.

Det var hele 61 procent af BUPL's medlemmer, der i går stemte nej, mens kun 39 procent stemte ja. Og stemmeprocenten var høj: 69,4. Konsekvensen er, at 13.000 pædagoger i 15 kommuner strejker fra på søndag den 18. maj. Det vil berøre 140.000 børn.

Ifølge Henning Jørgensen, giver det en "virkelig kompliceret situation".

Nu er der nemlig hele fire forskellige parallelle sager, der skal løses, før den aktuelle strejke helt kan afblæses:

Ud over den kommende BUPL-strejke og den aktuelle strejke blandt sygeplejerskerne, brød forhandlingerne mellem FOA og regionerne sammen forleden.

29. maj kommer så resultatet for urafstemningen blandt FOA's medlemmer om sidste uges forlig med Kommunernes Landsforening.

Ifølge Henning Jørgensen vil politikerne holde sig i ro, indtil resultatet fra FOA's urafstemning ligger klar - også selv om det skulle komme til et sammenbrud i forhandlingerne medlem regionerne og Sundhedskartellet.

De to parter mødtes i går aftes til forhandlinger, der kort før redaktiones deadline brød sammen.

Fleksibilitet koster

Før forhandlingerne havde Connie Kruckow sat de høje udgifter til vikartimer på dagsordenen:

"Når sygeplejerskerne fra vikarbureauerne arbejder i det offentlige, får de en bedre timeløn, end når de er ansat i det offentlige. Det er ikke en måde at sikre sig en ordentlig løn på. Derfor er der god mening i at inddrage de mange de hundredvis af millioner kroner, som vikarerne får," siger hun.

Regionerne har ikke lavet en samlet opgørelse over, hvor mange penge de bruger på vikartimer, men ifølge Sven Skovmand Eriksen, personalepolitisk chef i Region Hovedstaden, er en sygeplejerskevikar typisk 25-30 procent dyrere end en almindelig sygeplejerske.

Ifølge regionernes regnestykke arbejder 60 pct. af sygeplejerskerne deltid, og hvis sygeplejerskerne arbejdede 32,5 timer om ugen i stedet for 30 timer, ville der ikke mangle sygeplejersker.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra Copenhagen Business School illustrerer problemet med den store brug af vikarer på sygehusene en skæv incitamentsstruktur, som det vil gøre godt at få gjort op med.

"Rent samfundsøkonomisk virker det jo vanvittigt, at man betaler så mange penge til vikarbureauer, som i sidste ende ikke skaber øget kvalitet for patienterne," siger hun.

Ifølge Dorthe Pedersen deler regionerne og Sundhedskartellet udfordringen: At mindske omfanget af vikararbejde.

"Men spørgsmålet er så, om de kan blive enige om svaret på denne udfordring. Det vil nemlig kræve, at de binder deres medlemmer hver især," siger hun.

Bindingen for sygeplejerskerne går på, at de bliver nødt til at være mere fleksible, hvis de vil have deres mål om højere løn opfyldt.

Og arbejdsgiverne står også i et dilemma:

"Regionerne skal beskytte ledelsesretten. Det enkelte sygehus har brug for den fleksibilitet, som vikarer i øjeblikket giver dem, så de kan løse lokale problemer med at opfylde behandlingsgarantier," siger Dorthe Pedersen.