14. maj 2008

150 militante talebanere dræbt i offensiv

Under en ugelang offensiv mod militante talebanere har afghanske og udenlandske soldater dræbt 150 oprørere i det sydlige Afghanistan. Det siger guvernøren i provinsen Kandahar. Offensiven er sat ind i Garmser-distriktet i det sydlige Kandahar tæt ved grænsen til Pakistan. Området er centrum for dyrkning af opium og har længe været domineret af Taliban og al-Qaeda-folk. Guvernøren siger, at op mod 500 oprørere med tilknytning til Taleban og al-Qaeda befinder sig i området. De fleste er udlændinge. Udenlandske militærfolk har ikke bekræftet antallet af dræbte oprørere.ritzau


Source URL: http://www.information.dk/159182