Teenageliv og lidt til. Helst sex, uønskede graviditeter, massevoldtægter og dødelige sygdomme. Sådan ser indholdt ud i de sms-noveller, der er blevet så populære i Japan, at de i trykt form indtager bestsellerlisterne og overhaler de traditionelle bøger.
‘Keitai shousetsu’ (mobiltelefon-novellen) er en forholdsvis ny form for litteratur, som japanerne begyndte at eksperimentere med ved årtusindeskiftet. Novellerne, der ofte er nogle rigtige tårepersere, kan downloades for mellem en og otte dollar til mobiltelefonen fra internettet, og er de populære nok, bliver de trykt i bogform. Det er blandt andet blevet til succeshistorien Sky of love, en sms-novelle skrevet af den unge kvinde Mika. Efter at novellen blev downloadet og læst af 11 millioner japanere blev den trykt som bog og røg på bestsellerlisten efter at have solgt 1,5 mio. paperbacks på godt en måned. Novellen er også endt på det store lærred.
Ingen fordyber sig i sms-noveller på strækningen mellem Kgs. Nytorv og Nørreport. Forsker ved IT-Universitetet Lisbeth Klastrup mener, at det skyldes, at danskerne ikke har samme tradition for at bruge mobiltelefonerne, som japanerne.
“Derudover har vi ikke den samme lange transporttid, som de har. Derfor er jeg ikke sikker på, at sms-novellen er lige på trapperne,” siger hun.
Men måske et sms-digt vil passe bedre ind i danskernes mobilvaner. Forfatter Bjarne Kim Pedersen udgav sidste år en bog med sms-digte, og i dag afholder han skrivekurser for unge om sms-poesi. Han er inspireret af de korte japanske haiku-digte, som muligvis også ligger til grund for den litterære sms-kultur, der er opstået i Japan. Både i haiku-digte og sms’er gælder det om at sige meget på en meget begrænset plads.
Efter sms-novellerne hittede i Japan, startede en debat blandt japanske litterater og forfattere - for hvad sker der med sproget, når det koges ned til sms-form? Bjarne Kim Pedersen er ikke bekymret for, hvordan sms-sproget påvirker det traditionelle sprog, tværtimod.
“De nye kommunikationsformer betyder, at unge mennesker skriver mere end nogensinde. Jeg er ikke spor nervøs for udviklingen, heller ikke for at det kodesprog, der findes i sms’er, vil forringe det danske sprog og den danske litteratur,” siger han.
Sms-litteraturen er en ny trend, der gør op med tidligere tiders standardiserede stavenormer. Det siger Lars Ole Sauerberg, professor ved Institut for litteratur, kultur og medier på Syddansk Universitet.
“Der sker noget med sproget, især den måde vi skriver ordene. Vi ser en bevægelse mod individualiserede stavenormer,” siger han.
Og det betyder, at individer selv kan byde ind på sproget og tilføje det et personligt præg.
Han mener ikke, at der er noget problem i den nye og korte sprogform, så længe den er forståelig.
“Op gennem 1800-tallet har vi oplevet en standardisering af sproget, med det formål, at sproget skulle være så forståeligt som muligt i en bred sammenhæng. Grænserne i dag sættes på en helt anden måde. De sættes, når man simpelthen ikke forstår sproget mere, og de sættes af den brugergruppe, der har sproget til fælles,” siger han.
Ikke-hærdede sms-modtagere kan for eksempel studse over et *lol* (laughing out loud, griner højt), i slutningen af sms’en, eller bruge noget tid på at afkode CUL8R (see you later, vi ses senere).
Lars Ole Sauerberg giver ikke sms-novellerne den store chance i Danmark. Han mener, at de tekniske begrænsinger er for store.
“Danskerne vil synes, at det er for besværligt at læse en bog på en lille telefonskærm,” siger han.
Når Bjarne Kim Pedersen underviser, giver han sit telefonnumre til eleverne, som imellem undervisningstimerne kan sms’e ham de digte, de laver.
“Når de unge på 18-19 år sender mig digte, er der allerede sorteret en stor del af kodesproget fra. Men kodesprog eller ej, så er det vigtigste, at de unge får interesse for sproget og for at læse, og det oplever jeg, at de gør,” siger han.
Digtene uploader han på en blog, han lige har oprettet. Nogle af dem kan også findes på Youtube med tilhørende billeder. Bjarne Kim Pedersen tror, at også sms-novellen vil slå igennem i Danmark - på et tidspunkt.
“Der skal nok blive lavet eksperimenter i den form herhjemme, men et mobiltastatur er ikke så læsevenligt, så jeg vil skyde på, at det må blive i en kort-prosa, og måske dagbogsagtig, form,” siger han.
Det japanske fænomen, der startede ved årtusindeskiftet har indtil videre bredt sig til Kina og nordpå til Finland.
*Oh My God!