“Fanatiske antimuslimer forsøger at bilde befolkningen ind, at dommersædet nu vil blive invaderet af kvinder i burka med en hammer i hånden.”
- Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Statsminister Anders Fogh Rasmussen valgte i går at lukke en pinagtig og dybt besværlig sag ved at lægge sig fladt ned på maven for en dygtigt gennemført kampagne fra Dansk Folkeparti. Justitsminister Lene Espersen (K) fremsætter nu et paradeforslag i Folketinget om forbud mod dommeres brug af tørklæder og andre religiøse og politiske symboler. Det sker efter, at Dansk Folkeparti igennem flere uger har forsøgt at opskræmme befolkningen med konstruerede modelbilleder af en kvindelig dommer i burka. Den muslimske trussel er blevet kørt ud i det absurde, og fjendebilledet af en befolkningsgruppe, der pønser på at overtage det danske samfund med middelalderlig sharia, er blevet drevet til det yderste. Det er den kampagne, som Anders Fogh Rasmussen nu giver efter for. Selve lovforslaget får næppe nogen effekt og har kun symbolsk karakter, fordi der hverken findes dommere i dag med tørklæder, burka eller andet, der er ikke udsigt til, at det vil forekomme inden for overskuelig fremtid, eller forventninger om, at det nogensinde vil kunne lade sig gøre for stærkt troende muslimer at slippe igennem den fintmaskede rekruttering til dommerembedet. Ej heller har der været klager fra tiltalte eller andre over religiøse symboler i retten. Derimod fratager forslaget en vægtig offentlig institution i at gøre, som danskere altid har gjort - nemlig at løse den slags sager pragmatisk og i mindelighed.
Hastebeslutningen i regeringens koordinationsudvalg kom samme dag, som Venstres integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i en kronik i Politiken netop havde appelleret til at overlade sagen til domstolene og argumenteret for, at religiøse symboler ikke er noget, Folketinget bør blande sig i. Ministeren gik endda så vidt som til at beskylde Dansk Folkeparti for at være en flok “fanatiske antimuslimer”. Statsminister Anders Fogh Rasmussen er som bekendt i al hemmelighed kandidat til at blive EU’s første præsident, og det spørgsmål, der melder sig, er, om Den Europæiske Union kan være tjent med en topfigur, som ligger under for “fanatiske antimuslimers” subtile kampagner. Det er naturligvis sat på spidsen, og statsministeren mener heller ikke selv, at hans støtteparti befolkes af antimuslimer. Men det ændrer ikke ved, at billedet af dommeren i burka og fortællingen om, hvordan den danske statsminister og hemmelig præsidentkandidat overgav sig efter en dybt ubehagelig kampagne, vil gå Europa rundt og fremkalde rynkede bryn i London, Berlin og Paris. Anders Fogh Rasmussens burka-stunt kan ikke undgå at svække hans muligheder. Og - kunne man tilføje - godt det samme. Den skade den danske statsministeren vil kunne forvolde i EU er trods alt langt større end den fem millioner danskere må leve med.