BOSTON - Lester Brown har levet et så langt liv, at han tydeligt husker den dag under den økonomiske depression i 1930'erne, da hans fars fætter dukkede op på gården i New Jersey uden job, penge eller mad.
"De ankom direkte fra New York, hvor de havde mistet alt. Men dengang havde byfolk stadig en forbindelse til landbruget. Mange var først flyttet til storbyen for nylig og kunne omstille sig til et liv på landet igen for at overleve," fortæller den verdenskendte amerikanske miljø- og fødevareøkonom.
Men hvad ville der ske i dag, hvis millioner af indbyggere i verdens storbyer pludselig ikke havde råd til at købe nok mad til et ernære sig, eller hvis den internationale handel med fødevarer brød sammen, og forsyningslinjerne til byerne knækkede over?
Det er et af mange spørgsmål, som den 74-årige Lester Brown jævnligt grubler over.
"Når folk her i Washington spørger mig, hvordan jeg har det, så svarer jeg altid: 'Godt', men så må jeg tilføje, at jeg faktisk er dybt bekymret over verdens tilstand," siger han i et interview.
Ja, hvad ville der ske? Tja, der er ikke grund til at fundere i lang tid. Inden for de seneste måneder har der været voldelige optøjer i Haiti, Mexico, Egypten og andre lande i protest mod fordoblingen eller tredoblingen af priserne på korn og basale fødevarer.
"Sultne mennesker bliver desperate og gør desperate ting, som kan udvikle sig til etniske og religiøse konflikter, endog folkemord. Vi ved jo, at krigen i Darfur i hovedsagen udspringer af en konflikt om jord efter en periode med tørke forårsaget af klimaforandringer. Så snart nationalstaterne ophæver de frie markedsmekanismer og begynder at hamstre eller begrænse deres korneksport, vil der opstå knaphed på fødevarer andre steder i verden," forudser Lester Brown.
Politikere lytter
Brown udgav sidste efterår bogen Plan B 3.0 - Mobilizing to save civilization, hvori han punkt for punkt gennemgår de fundamentale udfordringer, som den vestlige civilisation står over for. Han peger på sammenfaldet mellem de stigende priser på fødevarer og energi, klimakrisens negative indvirkning på landbrugsøkonomien, den voksende knaphed på vandressourcer og landbrugsjord og en verdensbefolkning, der vil stige med 3 milliarder personer inden 2050.
"Fælles for mange civilisationers undergang er en fødevarekrise," siger Brown.
"Lige pludselig kan de ikke ernære hele befolkningen. Det var for eksempel årsagen til, at vikingerne måtte forlade Grønland. For mig at se er fødevaresikkerheden det svage led i vores civilisation. Medmindre vi får situationen under kontrol, kan det gå grueligt galt."
Før i tiden blev Brown måske anset for lidt af en dommedagsprofet. Indtil grundlæggelsen af den lille tænketank Earth Policy Institute i 2001 havde han i 27 år stået i spidsen for Worldwatch Institute, der årligt udgav Verdens Tilstand, ofte citeret i Information gennem 1990'erne.
Men da den forudsagte katastrofe udeblev, syntes ingen politikere rigtigt at have taget notits af de deprimerende spådomme fra Browns tænketank. Men det gør de i dag. På forsiden af hans nye bog står et citat af tidligere præsident Bill Clinton: "Vi bør alle følge Browns råd". Mediebaronen Ted Turner siger: "Et mesterstykke!" Og Klaus Schwab, lederen af World Economic Forum i Davos: "En fantastisk bog, som burde vække menneske-heden til dåd!"
Et globalt sammenbrud
Det amerikanske erhvervslivs medieflagskib, The Wall Street Journal, mangler heller ikke ord til at beskrive den alvorlige situation:
"Fødevarekrisen har ført til et sammenbrud i det internationale landbrugsmarked," hed det i mandags.
Avisen anfører, at i alt 40 lande har valgt at gribe ind i den frie markedsmekanisme gennem eksportbegrænsning, hamstring, priskontrol og øgede subsidier. Blandt synderne ser man Kina, Indien, Rusland, Vietnam og Kasakhstan.
Selv Ukraine, der engang blev kaldt Europas kornkammer, greb for nylig til eksportkontrol, men kom hurtigt på andre tanker og opgav det efter kraftige henstillinger fra bl.a. EU og Verdensbanken.
Risikoen for kaotiske tilstande på det internationale landbrugsmarked, hvor de enkelte lande handler efter egne interesser, frem for at lade efterspørgsel og udbud sætte priserne, er ved at blive akut.
"I fødevaresektoren er vi blevet indbyrdes afhængige af hinanden. Mange lande i verden er totalt afhængige af import. I nogle ældgamle civilisationer kunne lederne hurtigt tage en beslutning og hindre et sammenbrud. Men vi har ikke nogen verdens-regering," siger Lester Brown.
Verden har naturligvis oplevet andre perioder med pludselige prisstigninger på korn. Men de var forårsaget af hedebølger og tørke eller af det statsejede sovjetiske landbrugs elendige høst-udbytte gennem 1970'erne. Denne gang er imidlertid anderledes. Nye faktorer er kommet til.
"I det seneste par årtier har den årlige globale befolkningstilvækst været 70 millioner. Hertil kommer, at op imod fire milliarder mennesker er begyndt at klatre højere op ad fødevarekæden. De køber og spiser mad, som kræver et større energi-forbrug at producere. Til sidst er der brugen af korn (i USA majs, red.) til at fremstille bioethanol," forklarer Lester Brown.
Pervers dynamik
Nogle tørre tal illustrerer bioethanolens priseffekt. Mellem 1992 og 2005 voksede efterspørgslen på korn med 20 millioner ton pr. år. Men i 2006 og 2007 er tilvæksten oppe på 50 millioner ton. De ekstra 30 millioner ton kan ifølge Brown tilskrives producenter af bioethanol. Når det globale forbrug af fødevarer har overskredet produktionen i syv ud af de seneste otte år, og lagrene samtidig er faldet til en bund-rekord, må konsekvensen være prisernes himmelflugt.
Denne dynamik virker moralsk pervers på Brown:
"Vi er nu i en situation, hvor verdens 860 millioner bilister forlanger fortsat billig benzin - spædet op med bioethanol - mens to milliarder dybt fattige mennesker som følge af den voksende produktion af biobrændsel må betale ublu priser for basale fødevarer. Det er ikke svært at forudsige, at de rige og stærke vil vinde denne kappestrid. De vil have mere biobrændsel for at holde benzinprisen nede."
Denne latente konflikt skal løses. Men hvilken instans kan mægle mellem 860 millioner bilister og to milliarder fattige billøse og sultne mennesker, spørger han.
For Lester Brown er et af de mest foruroligende aspekter ved systemkrisen muligheden for, at korns værdi som brændsel kommer på højde med oliens.
"Vi oplever i øjeblikket, at prisen på olie og korn følges ad. Hvis den trend fortsætter, bliver korn simpelthen en del af energiøkonomien med katastrofale resultater til følge," påpeger han.
Løsninger lige for
For befolkningen i de rige lande betyder en fordobling af hvedeprisen ikke automatisk en fordobling af prisen på brød. Det skyldes, at udgiften til mel kun udgør en lille del af prisen på det bearbejdede produkt.
"Men i det nordlige Indien og Pakistan går folk på markedet og skal nu betale det dobbelte for et kilo mel, som de bruger til at bage brød hjemme. Det samme sker med ris. Når prisen tredobler, koster det tre gange så meget at ernære familien. Pludselig svarer udgiften til fødevarer til 50 procent eller mere af familiens indkomst," siger Lester Brown.
Når alle disse foruroligende perspektiver er lagt på bordet, tilføjer den amerikanske fødevareøkonom dog straks, at det ikke skorter på løsningsforslag. De er velkendte. Mange af dem bibringes som følge af markedets selvregulering. Når olien bliver for dyr, vil man gå over til mindre benzin-slugende køretøjer, investere mere i energibevaring og udvikling af alternative energikilder, etc.
Men kan man altid stole på markedets usynlige hånd? Nej, svarer Lester Brown:
"Se blot fødevarekrisen. De kolossalt høje priser på hvede, majs, soja, ris og andre kornsorter burde umiddelbart være et incitament for landbrugere til at øge produktionen, hvilket skulle få priserne til falde. Men det er ikke sket. I hvert fald ikke endnu."