Med Pinsens solskinsbombardement er det slut med vinterens tunge og klassiske danske frokoster. Pludselig taber rullepølsen, de lune deller og sylten tiltrækningskraften, og i al fald hos klummisten ryger også lysten til øl og brændevin til søndagsfrokosten. Næh, nu skal der 'damebladsmad' på bordet. Lækkerier som krabbesalat, nyrøget kylling og fjordrejer sparker det fede flæsk til hjørne de nærmeste måneder, og drikkevarerne må selvfølgelig følge trop.

Udtrykket 'damebladsmad', der blandt andet kan tilskrives Køges store søn, den i Paris og Berlin residerende kunstner Jan Sivertsen, fordrer naturligvis vin og allerhelst hvid, rosé eller lidt lettere rødvin.

Valget kan være svært, og mange spørger med rette, om rosé overhovedet smager godt uden for Provence, men har man et større selskab i gang, så er rådet enkelt: Køb lidt af hvert, sæt det hele frem, og lad gæsternes lyst drive resten. Følger man lidt med, skal det nok vise sig, at de fleste prøver det hele.

En kraftig Zinfandel

Rosé tilvirkes på røde druer, men tilbringer kun kort tid sammen med drueskindene, heraf den knap så røde farve. Provence er et godt sted at begynde, men mens de billigste flasker rejser dårligt og bedst nydes lokalt, er der i den lidt dyrere ende mange vine, der er værd at drikke i Danmark.

Ott er navnet på en af Provences mest berømte vinfamilier, og fra deres ejendomme i blandt andet Bandol og Provence er der samlet druer ind til Les Domaniers 2006. Lys og fin rosévin, masser af frugt, og en smag og duft så liflig, at vinen nærmest løber ned af sig selv. Den passede fint til kyllingesalaten - og tålte en grillpølse - men er også oppe i et højt prisleje for sommervin.

Mere prisfornuft er der i Pedroncelli 2006, der er en californisk Zinfandel rosé i fornem kvalitet. Farven er mere pink end rosé, men det skal man ikke lade sig narre af. Det er muligt, at det ligner vin til sykredsen, men duften og især smagen er nærmest overdøvende. Faktisk har denne zinfandel mere smag end de allerfleste andre rosévine, og den er formidabel god til letrøgede frokostretter.

Zinfandel, der efter sigende kan spores til en kroatisk/italiensk oprindelig drue, minder om Primitivo. Californierne har fået meget ud druen, der både som her i rosé, men også i røde vine næsten altid garanterer kraftig smag og flot bouquet.

Sommerfrokost fordrer naturligvis også hvidvin, og det er svært at gøre meget bedre til prisen end Albert Ponelles hvide vin de table. Der er ikke så mange dikkedarer, den smager, som bordvine nu gør i Bourgogne, og den vil for de allerfleste være et behageligt om ikke minderigt glas vin, der både klarer de friskpillede rejer og meget anden sommermad.

En græker til osten

Er der livsnydere med til frokosten, kommer der selvfølgelig et tidspunkt, hvor det alligevel ender med rødvin. Der skal nok blive plads til de helt lette vine i næste klumme, men endnu falder duggen tungt, og mellemløsningerne må derfor anbefales. Leoncelli 2003 Riserva er her et ganske fint bud. Den står flot til oste eller bare retter med ost. Vinen er blød, velduftende og med kraftigt præg af mørke bær og fungerer allerbedst, når den ikke er mere end 16-17 grader.

God fornøjelse med sommerfrokosten - der vil være nye bud, når maj lakker mod enden.

Domainiers Rosé 2006. www.vinoble.dk (86988400 anviser forhandler) 125,- (i juni dog 99,-)

Pedroncelli Zinfandel Rosé 2006. www.vinovenue.dk 72,- (65,- v. 12 flasker)

Albert Ponelle. Vinmonopolet (87200888 anviser forhandler) 49,95

Leoncelli Riserva 2003. Skjold Burne. 69,95 (resten af maj 2 for 100,-)