Jeg er brevkasseredaktør på hjemmesiden www.oekobarn.dk. Hver uge får vi breve fra forældre, hvor der f.eks. kan stå: “Jomfru - kokosolie, hørfrøolie er det godt? Jeg har flere steder læst, at komælk er slimdannende og kan forårsage mellemørebetændelse og snot. Så jeg vil høre, hvad jeres holdning er til komælk ift. ovennævnte problematik? Og såfremt jeg ikke tilbyder hende komælk, vil rismælk eller sojamælk så dække hendes kalkbehov?”
Angsten er stor for mælkeallergi; at guldklumpen ikke kan tåle gluten eller vil få en psykisk forstyrrelse, hvis forældrene ikke sørger for de kernesunde olier. Tendensen i spørgsmålene fra brevkassen er massiv. Børn må da på diæt, de må have kosttilskud, ingen gluten, ingen sukker, ingen mælk, ingen slik, ingen fjernsyn og altid særlig specialfremstillet mad.
Jeg rekvirerede en af de seneste ‘must-haves’ for børnefamilier, Kernesund familie - sådan!. Bogen handler om far, mor og to børn. De lever af junkfood, ryger smøger, er for fede, og comakassen er den foretrukne underholdning. De voksnes kroppe taler deres tydelige sprog - fede, kvabsede og i dårlig form, som de er. Kærlighedens flamme er ikke helt let at holde i live. Deres børn har det også elendigt. Eksem, løbende næser, og altid syge er de to små. Og hvad værre er - den ældste søn har en kromosomsygdom - den ytrer sig som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og han er på vej til en institution for handicappede børn. Så tager de voksne skeen i den anden hånd.
En gennemgribende diæt sættes i værk. Tilskud af sunde olier, proteinpulver, sojamælk, frugtsmooties og masser af grøntsager holder deres indtog. Ingen mælk, gluten eller sukker og masser af olier af forskellig slags. Comakassen bliver slukket helt, smøgerne ryger i skraldespanden, og der er dømt mindst en times motion til alle hver dag.
Som hjælpere har familien internettet, en øre-næse-halslæge og en sygeplejerske, der interesserer sig meget for alternativ kost.
Forældrene har set lyset. Børnene får det rigtig godt. De holder deres diæt, og alt mad laves specielt. Sammenholdet i familien er vokset, og de voksne har midt i deres anstrengelser fundet kærligheden igen. Nu vil de også gerne udbrede deres livsstil til resten af verden. Det er deres højeste ønske.
De skriver en bog og åbner samtidig en hjemmeside med et sammendrag af deres historie, starter en internetbutik, hvor man kan købe proteinpulvere, de foreskrevne olier, det anbefalede sødestof ‘birkesød’, sojamælk og alt det andet, der kan gøre din familie kernesund. Nu kan du også høre familien på helsemesser rundt omkring i landet, de optræder live med deres historier. Billetter kan købes over billetnet.
Jeg har stor respekt for en familie, der midt i al elendighed tager sundhedssagen i egen hånd. Og jo - der er faktisk videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at børn med særlige udviklingsforstyrrelser får det bedre blandt andet ved hjælp af tilskud med særlige fedtstoffer. Og som der ganske rigtigt står i bogen, så er det ikke alle børn, der kan hjælpes med tilskud af olier.
Jeg er derimod dybt uenig i at anbefale indgribende diæt til alle børn i Danmark på baggrund af ens egen historie og eksempler.
Men hvordan kan det være, at et forældrepar sammen med et par halvstuderede sundhedsfolk bliver taget alvorligt af så mange forældre med små børn? Plejer forældre da ikke at være kritiske og omhyggelige, når de skal sørge for de mindstes sundhed, f.eks. hvad de skal spise? Jo, absolut, det har næsten 30 år i børnesundhedsbranchen lært mig. Forældre i dag er meget søgende, meget omhyggelige og også meget usikre.
Sundhedsmyndighedernes anbefalinger - ‘Spis efter kostkompasset’ - ‘Seks om dagen’ - ‘Fisk to gange om ugen’ - ‘Undgå alkohol mens du er gravid - for en sikkerheds skyld’ - dem kender vi til hudløshed. Myndighedernes slogans er upersonlige, ‘blodfattige’, kedelige og abstrakte.
Bogen om den kernesunde familie er som et eventyr. Først skal den lille familie meget grueligt og ondt igennem, så kommer de gode feer og hælder tryllestøv over dem med alle de sunde ting, de skal spise og drikke - og så lever de lykkeligt til deres dages ende. Gør som dem - bliv en sund familie. Ja, hvor svært kan det være?
Holder sundhedsregimet?
Nej, det gør det ikke. Hvorfor anbefale at sætte alle børn på mælkefri diæt, når det kun er én til to procent af alle børn, der ikke kan tåle mælk? Der argumenteres i bogen med, at “mælk er til kalve”, og at lægen fra bogen selv har foretaget videnskabelige undersøgelser. Men der er ikke henvisning til en videnskabelig artikel. Så mælkeallergien hos de mange børn løber ud i sandet. Undgå gluten og især hvede, her er det samme slags letbenede argumentation med henvisning til hjemmesider, der ikke repræsenterer videnskabelige undersøgelser.
Der er eksempler på anbefalinger, hvor ernæringskendskabet ikke er solidt nok. F.eks. skulle spinat give barnet et klækkeligt tilskud af kalk. Der er bare det lille men, at spinat fjerner kalk fra kroppen. Man kan neutralisere den kalkbindende virkning ved at tilsætte et stof. Men det nævnes ikke.
Man anbefaler kokosolie (det er mættet fedt - og det skal mennesker ikke have for meget af), sojamælk (som er billigt og fattigt på næringsstoffer) og masser af proteinpulver (som kompensation for alt det andet, barnet ikke må få) og så ‘birkesød’, der vist aldrig har set et birketræ (der er ikke indholdsbeskrivelse af produktet).
Der er ikke meget helhedspræg over kostrådene. Ingen junkfood, ingen slik og søde sager, sammenhold og glæde i familien og masser af motion, det kan alle forældre roligt holde sig til. Det er godt for enhver kernesund familie. Men efter læsning og gennemgang af bogen, så forstår jeg godt forældres mange tvivlsspørgsmål om kostrådene til den brevkasse, jeg har med at gøre.
Jeg er nervøs for, at det, der strutter mest af sundhed, hvis man tager den fulde kostpakke fra bogen, er overskuddet fra forfatternes e-handel med ‘de sunde produkter’ til brug for den kernesunde familie.
Else Guldager er ny klummist, konsulent, sundhedsplejerske, ph.d. og medlem af Børnerådet