Sidste sommer fór nogle af isbjørnene vild. Havisen langs de arktiske kyster smeltede hurtigere og over større områder end nogensinde før, og forvirrede isbjørne manglede pludselig den is, de plejer at jage sæler fra, eller de befandt sig på drivis langt fra vante opholdssteder. Nogle canadiske bjørne endte i Rusland, andre fra delstaten Manitoba endte sydpå i Ontario. Nogle måtte vandre 1.000 kilometer uden føde, andre druknede eller fandt aldrig hjem.

"Isbjørne vandrer ofte mod isflagernes driftretning for at kunne forblive i kontakt med deres foretrukne habitat. Opvarmningen af klimaet mindsker isens tykkelse og udbredelse, og det kan få isen til at drive hurtigere. Resultatet er, at isbjørnene befinder sig på en trædemølle, hvis tempo vi skruer op for," skriver den canadiske biolog Andrew Derocher, formand for den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's ekspertgruppe om isbjørne.

IUCN er en af de organisationer, der i flere år har slået alarm om truslen mod isbjørnene fra den globale opvarmning. Nogle isbjørnepopulationer ud af en arktisk bestand på 22-25.000 dyr er allerede i klar tilbagegang med vægttab, nedsat frugtbarhed og øget dødelighed som følge af forringede jagtvilkår på den smeltende is, og US Geological Survey forudsiger, at to tredjedele af bestanden vil være gået til grunde inden 2050. Hvis de seneste prognoser om et sommer-isfrit Arktis om fire-fem år holder, kan det gå endnu hurtigere. "Er der ingen is, er der heller ingen isbjørne," siger Derocher.

Isbjørnenes dystre fremtidsudsigter - en detalje i klimaforandringernes globale konsekvensbillede - har fået forskere, miljøorganisationer og 670.000 appelunderskrivere til at forlange, at den amerikanske regering sætter bjørnen på den officielle liste over truede arter. Kravet blev fremsat tilbage i 2005, men den amerikanske regering har - indtil nu - syltet sagen og trodset domstolspålagte frister for en afgørelse.

Kravet er ikke kun fremsat for de blå isbjørneøjnes skyld. Lov om Truede Arter forpligter amerikanske myndigheder til at sikre, at enhver aktivitet, man godkender, støtter eller selv udfører, ikke bringer den truede arts eksistens eller levevilkår i fare. Dertil forpligtes regeringen til at udforme en plan til sikring af artens beskyttelse. Da isbjørnene trues af issmeltning forårsaget af det fossile energiforbrug, vil en regeringsbeslutning om at sætte isbjørnen på listen derfor automatisk forpligte til handling over for amerikanske CO2-kilder: Kulkraftværker, biler, industrianlæg m.m. Med andre ord en målrettet klimapolitik. Og samtidig en mulighed for grønne organisationer for at indbringe nye kraftværks-, olieudvindings- og vejtrafikprojekter for domstolene for at teste, om projektet forbedrer isbjørnenes chancer.

Det er derfor, den hvide bamse har været kontroversielt mediestof i USA i månedsvis. Det er derfor, amerikanske regeringsmedarbejdere på udlandsrejse har fået mundkurv på i diskussioner om "klimaforandringer, isbjørne og havis". Og det er derfor, Exxon-støttede, klimakrise-benægtende organisationer som Competitive Enterprise Institute og American Enterprise Institute til det sidste har lagt pres på Det Hvide Hus for at holde isbjørnen ude af listen.

Men onsdag skete det. USA's indenrigsminister, Dirk Kempthorne, meddelte, at regeringen har valgt at følge anbefalingerne fra videnskaben og nu placerer isbjørnen på listen. Beslutningen er ifølge ministeren "baseret på den bedst tilgængelige videnskab, som viser, at tabet af havis truer og sandsynligvis vil blive ved at true isbjørnens levesteder". Ministeren tilføjede, at "den arktiske havis sidste år skrumpede til det laveste niveau, der nogensinde er registreret via satellit".

Så vidt, så godt. Men så tilføjede Kempthorne: "Jeg ønsker at gøre klart, at opførelsen på listen ikke vil stoppe de globale klimaændringer eller hindre nogen havis i at smelte." Den amerikanske regering vil nemlig "tage skridt til at sikre, at Loven om Truede Arter ikke misbruges til at føre klimapolitik". Nye retningslinjer skal sørge for, at isbjørnebeskyttelse og udvinding af olie i Arktis går hånd i hånd, samt hindre, at der "etableres en årsagssammenhæng mellem skader på truede arter eller deres levesteder og drivhusgasudledninger fra specifikke anlæg, udvindingsprojekter eller regeringshandlinger".

Indenrigsministeren pointerer, at klimapolitik "ikke må overlades til ikke-valgte embedsmænd og dommere", men skal varetages af valgte politikere, dvs. af præsident Bush, hos hvem politikken er i trygge hænder.

Bundlinjen i regeringsbeslutningen er, at isbjørnen skal beskyttes, "samtidig med at utilsigtet belastning af det amerikanske samfund og dets økonomi hindres".

Mens de grønne nu overvejer et nyt sagsanæg mod regeringen for at undergrave Loven om Truede Arter, kan andre filosofere over dilemmaet: Skal klimaet og isbjørne beskyttes, må indehavere af kulkraftværker, olieboretårne og benzinbiler henregnes til truede arter. Og skal omvendt de og USA's økonomi beskyttes, er klimaet og isbjørnen truet.

Nogle vil hævde, at sagaen om isbjørnen meget godt illustrerer påstanden om et system i krise.