LYNCH OG HERZOG : UHYGGELIGT SAMARBEJDE


Werner Herzog (øverst) og David Lynch
Werner Herzog og David Lynch har i anledningen af Cannes festivalen offentliggjort deres planer om at lave en film sammen.
De to mestre i kunsten at skabe uhygge vil enes om en fælles horror-thriller, der skal hedde "My Son, My Son".
Ifølge The Hollywood Reporter skulle Herzog have skrevet manuskriptet til filmen. Manuskriptet tager udgangspunkt i den virkelige historie om en mand, der myrder sin moder med et sværd i forestillingen om, at han lever midt i et Sofokles-skuespil.
CANNES IN A VAN

« Cannes in a van » er tre britiske gutter, der rejser til Cannes i en varevogn fyldt med film for at holde deres egen festival midt i festivalen… og måske også fordi det er sjovt at provokere.
« The biggest film festival meets the smallest film festival in the world »
skriver festivalen Cannes in a van på deres hjemmeside.
Cannes in a van er meget sandsynligvis verdens mindste filmfestival, da hele festivalen foregår i en varevogn. Nærmere sagt, en skrigende gul varevogn fyldt med britiske independentfilm, en projektor og en filmskærm.
« Cannes in a van » kører lignu rundt i Cannes med varevognen og parkerer forskellige steder for at tilbyde forbipasserende stjerner, instruktører og andre almindelige mennesker en tur med ind i vognen til en atypisk filmoplevelse. « Cannes in a van » bringer de film til Cannes, som festivalen ellers aldrig selv ville bringe til sig.
UDPEG EN VINDER I CANNES
Cannes har en speciel konkurrence ved navn Short Film Corner, der har til formål at opdage nye filmtalenter. For fjerde år i træk fungerer konkurrencen over youtube, så enhver, der har interesse for kortfilm, kan være med til at udpege vinderen ved at tildele filmene stjerner.
Ni kortfilm, der har premiære i Cannes i år, ligger på youtube.com/user/nfb. Den film, der får flest stjerner, vinder en speciel pris på Cannes festivalen.
Projektet er udviklet i samrbejde med den canadiske National Film Board (NFB).
"Victor Gazon" er én af de 9 deltagende korfilm. Se den her: