Det er Norges første Grundlov fra 1814, der fejres i dag - og dermed uafhængigheden efter flere hundrede års dansk styre. I de fleste norske byer går børn, studenter og borgere i optog sammen med musikkorpset, og der viftes med flag og holdes taler. 17. maj fejres lokalt, men er en vigtig markering af det nationale, af 'norskheden'.

Når man går rundt i Oslo eller enhver anden norsk by den 17. maj er en af de mest overvældende ting ved festlighederne det store antal af folkedragter i gaderne. Mens folkedragterne stort set er forsvundet i de andre nordiske lande, er udbredelsen voksende i Norge. Antropologen Thomas Hylland Eriksen fra Universitetet i Oslo estimerer, at cirka 60-70 procent af nordmændene har en folkedragt, hvilket er markant flere end for bare 20 år siden - og det er på trods af, at en dragt koster mellem 15.-50.000 kr.

"Der er sket en ændring i ideologien. Det at markere, at man er norsk, er meget vigtigere end at markere moderniteten. Det er et produkt af den nye jagt på kulturelle rødder, som for alvor skød frem i 1990'erne," siger Thomas Hylland Eriksen.

Larmende nationalisme

At anskaffe en folkedragt - eller en bunad, som de kaldes på norsk - er ikke en enkel sag. Folkedragterne varierer i design fra by til by, og man skal have 'ret' til at bære den.

"Man kan vælge en bunad fra det sted, man bor, eller fra området ens ægtefælle kommer fra, eller hvor ens forældre har rødder," fortæller Anita Hverven fra Bunad-skrædderen Haugtussa i Oslo. Kan man da som dansker, der er bosat i Norge, bære en folkedragt?

"Hvis du er gift med en nordmand, så kan du vælge at bære folkedragt fra, hvor han er fra," siger Anita Hverven, og påpeger, at der ellers måske er mulighed for at vælge Oslo- dragten. Den er kosmopolitisk - og er netop skabt for, at der er et alternativt til dem, der ikke er fra en bestemt by. Men at vælge en dragt fra en anden by går altså ikke.

At norskheden skal markeres, forklarer Thomas Hylland Eriksen med norske mindreværdskomplekser:

"Mindreværdskomplekser, som man ikke i samme grad har i Danmark. Skandinavien består jo af to af Europas ældste nationalstater, og så en af de yngste. Det gør en forskel - i Danmark har man en dybde i historien, også den urbane og intellektuelle historie, som vi mangler helt i Norge. Det er noget, alle nordmænd inderst inde er klar over, og det betyder, at man må støje ekstra meget med det, man har. Det giver denne her larmende nationalisme."

De nye nordmænd

Integration og 'de nye nordmænd' er et gennemgående tema for 17. maj talerne rundt omkring i Norge. For hvordan bliver man som indvandrer inkluderet i denne fejring af norskhed?

Fordi man skal have en tilknytning til et bestemt sted gennem sin familie for at måtte bære den lokale folkedragt, opfattes det som mindre passende for indvandrere at bære en norsk folkedragt.

Det betyder for eksempel, at indvandrerbørn, der går i optog sammen med etnisk norske børn, kan gå i for eksempel en kurdisk eller pakistansk folkedragt, afhængigt af forældrenes eller bedsteforældrenes oprindelsesland. Idéen er grundlæggende den samme - de markerer deres egen eller deres forældres tilhørsforhold gennem deres folkedragt.

Ifølge Thomas Hylland Eriksen handler det om tilhørsforhold:

"Alle tilhører en kultur, hvor de har deres rødder, og som de føler loyalitet over for. Så pakistanerne må gerne fejre 17. maj - men så skal det være i deres egne folkedragter, som de er organisk forbundet med. Men spørgsmålet er, om man kan gå med en kurdisk folkedragt og vifte med et norsk flag? Er den kombination mulig? Det tror jeg måske, den er."

Men det er netop det norske flag, der skal viftes med - her går det ikke med det tyrkiske eller det pakistanske. Ifølge antropologen Barbro Blehr er et flag "strengt taget et symbol for en stat snarere end for en nation. At bære et andet lands flag i et 17. maj-optog bliver på den baggrund en demonstration af loyalitet til en anden politisk enhed end den norske nationalstat" - og dermed problematisk.

Integrationstesten

For Thomas Hylland Eriksen er 17. maj en test for integrationen i Norge:

"Det bliver en slags lakmusprøve på, om vi formår at etablere et udvidet nationsbegreb. Et nationsbegreb, som er territorialt og ikke etnisk," siger han. I den grad, indvandrere naturligt og friktionsfrit - uden det bliver anstrengt og kunstigt - kan deltage i 17 maj fejringen, er det lykkedes at omdefinere nationen til at blive territorial og ikke etnisk.

"Hvis man går offentligt med sin egen dragt den 17. maj, så udtrykker man egentlig semiotisk et relativt komplekst budskab; nemlig at man kan have en kulturel identitet, som er noget andet end en politisk identitet. Du har loyalitet over for flaget og loven og den norske stat - men du har dit kulturelle tilhørsforhold et andet sted."

Thomas Hylland Eriksens 'Rødder og Fødder' udkom på dansk på Tiderne Skifter i 2006