Fra september indfører Hærens Officersskole en ny uddannelsesstruktur, der gør det muligt at sende delingsførere på missioner i udlandet med en officersuddannelse, der er halvt så lang som den, der er i dag. Forsvaret speeder uddannelsen af delingsførerne op på grund af den bølge af masseopsigelser, som gør det umuligt at nå Forsvarsforligets mål om at udsende 2.000 soldater på internationale missioner i år 2009. Presseofficer fra Hærens Officersskole major Lene D. Larsen bekræfter, at det er på grund af personalemanglen, at man har ændret uddannelsen.
"Der er stor mangel på officerer. Der er mange, der går, og derfor har man behov for, at der er nogle, der kommer hurtigere igennem til nogle bestemte funktioner," siger hun.
Vækker bekymring
Den nye uddannelsesmodel skal være med til at sikre, at der er delingsførere nok til de internationale missioner, Danmark er engageret i. Derfor har man valgt at dele den nuværende uddannelse op i to moduler, hvor man kan nøjes med at tage de første 16 måneder af uddannelsen og så blive sendt ud som fører af en deling på 30 mand. Major Lene D. Larsen garanterer, at delingsførerne vil være klædt ordentligt på til opgaven. Men den nye korte uddannelse vækker alligevel bekymring på konstabelniveau. Bjarke Schütt Jensen er overkonstabel af 1. grad og har selv tidligere været udsendt i bl.a. Irak.
"Nu har jeg lige læst i dag, at man har vedtaget, at det skal tage kortere tid at blive officer, så man kan fylde hullerne ud. Det synes jeg er et forkert spor at bevæge sig ud ad. Jeg synes, man skulle sige: 'Vi har skåret det så meget, vi kan, og så stopper vi her'".
Han bliver bakket op af Rolf Paulsen, som også er overkonstabel af 1. grad. Han har været udsendt to gange i Kosovo og en gang i Irak, og i går sendte han sin kone af sted til Afghanistan. Han kalder det "forrykt", at man skærer i delingsførernes uddannelse.
"Vi får jo ikke nogle særligt fornuftige delingsførere at have med at gøre, hvis man skærer i deres uddannelse. Hvis delingsføreren ikke har fået banket bare lidt fornuft ind i hovedet fra Hærens Officersskole, så er han jo komplet umulig at arbejde sammen med," siger han
Kamp eller diplomati
Mads Rahbek er oberstløjtnant og leder af grundofficeruddannelsen ved Hærens Officersskole. Han mener ikke, konstablerne har nogen grund til bekymring:
"Jeg kan godt lave en god delingsfører på den her uddannelse, men jeg kan selvfølgelig ikke lave det samme på 16 måneder, som jeg tidligere kunne lave på to et halvt år," siger han.
Mads Rahbek fortæller, at forskellen på den gamle og den nye ordning er, at delingsførerne, der kommer ud efter 16 måneder, ikke får en nær så stor akademisk ballast. Han mener imidlertid heller ikke, de får brug for den ballast, når de kun skal løse opgaver på delingsførerniveau.
Oberstløjtnant Karsten Vestergaard er chef for personeluddannelsessektionen ved Forsvarets Personeltjeneste, og han understreger, at delingsførerene vil opnå de samme færdigheder som tidligere, når det gælder det militære håndværk, men at de vil få færre kompetencer, når det gælder de "bløde værdier og fag".
"I forsvaret taler vi om, at man som leder skal kunne bestride tre roller. Man skal være militærfører, diplomat og virksomhedsleder, og det siger sig selv, at man ikke kan koge 35 måneder ned til 16 måneder. Der vil være nogle værktøjer, man ikke får så, og det vil være de værktøjer, man bruger inden for de to sidste roller," siger Karsten Vestergaard, som samtidig slår fast, at delingsføreren vil blive sendt ud i et kompagni, hvor hans overordnede har de øvrige kompetencer.
Overkonstabel Rolf Paulsen vil imidlertid meget nødigt på mission med en delingsfører, der har fået mindre uddannelse, når det gælder de "bløde værdier":
"Det er ligegyldigt, hvad man skærer i, så får man jo et dårligere resultat," siger han og fortsætter:
"Jeg kan godt se, at det militære selvfølgelig er det vigtigste. Hvis ikke han kan føre sin enhed i kamp, så dur han ikke, men hvis der er nogen i delingen, som har det svært med hinanden, så skal delingsføreren kunne træde ind med de pædagogiske principper, som han har lært, og få dem til at kunne samarbejde."
S: Ikke optimalt
Forsvarsordfører John Dyrby Paulsen fra Socialdemokraterne, er bekymret over, at uddannelseslængden kortes ned på grund af personalemangel:
"Jeg vil gerne understrege meget kraftigt, at det her ikke er den optimale løsning, men det er den løsning, der er mulig i den givne situation. Det vi hører er, at uddannelsesstrukturen ændres af nød, og ikke fordi det er den ideelle løsning" siger John Dyrby Poulsen. Han understreger nødvendigheden af, at der f.eks. i Forsvarskommissionen tages en diskussion om, hvilke uddannelser både soldater og officerer skal have.
"Der, hvor vi virkelig skal rykke nu i Afghanistan, er på de punkter, der ligger udover bare at kunne nedkæmpe Taleban militært. Min bekymring går på, om man har skåret noget væk i uddannelsen, som man i virkeligheden kan ende med at få brug for i Af-ghanistan de næste år," siger han.
Information ville gerne have haft en kommentar fra den kommende forsvarschef, Tim Sloth Jørgensen, som får ansvaret for de nyuddannede delingsførere, men det har ikke været muligt.
Mere indland side 20