Regeringens skattestop og stramme tøjler om den offentlige økonomi har givet et kolossalt efterslæb på byggeri og vedligeholdelse af skoler, jernbaner og på handicapområdet, viser en ny opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør i dag.

"Det investeringsniveau, vi har set indtil nu - og som man også påtænker de kommende 10 år - er ikke tilstrækkeligt til bare at vedligeholde de offentlige bygninger og anlæg," siger økonom Martin Madsen fra AE-rådet.

På skoleområdet er det blevet til a alt 1,2 mia. færre kroner til byggeri og vedligeholdelse siden 2001 i forhold til niveauet i årene før VK-regeringen trådte til - mod en stigning på 5,6 milliarder kroner i de seks år før regeringsskiftet.

Faldet i investeringer er sket, samtidig med at antallet af børn i den skoledygtige alder er steget med cirka 52.000.

Også på baneområdet og på området for handicappede og socialt udsatte er der siden regeringsskiftet sket et fald, hvor der tidligere var stigninger, viser opgørelsen.

"En tikkende bombe," kalder Anders Balle, der er formand for skolelederne i Danmark, situationen på folkeskolerne.

Skattestop får skylden

"Når nedslidningen går så meget ud over bygningernes kvalitet - når de bliver så svampebefængte og ødelagte, at man er nødt til at rage dem ned og bygge nyt i stedet for at renovere - så er det et kæmpemæssigt samfundsøkonomisk problem. Og som jeg plejer at sige: Når skoleelever tvinges til at færdes i en svinesti, så opfører de sig også derefter," siger Anders Balle.

Han oplever, at VK-regeringens skattestop har været med til at sætte fart i den dårlige udvikling.

"Det er ikke viljen, der mangler ude i kommunerne. Men regeringen har et enormt stramt tag om kommunernes økonomi. Hvis de bruger pengene, blive de simpelthen straffet," siger Anders Balle.

Han vurderer, at der er behov for "et næsten trecifret milliardbeløb" for at bringe skolerne i en acceptabel stand.

Finansordfører Morten Bødskov fra Socialdemokraterne raser over tallene.

"Det her viser sort på hvidt, at regeringen udsulter den offentlige sektor. Man prioriterer ikke investering i de offentlige bygninger og i den offentlige infrastruktur, og man giver ikke kommunerne mulighed for at udbygge den offentlige velfærd. I stedet lægger man op til anlægsstop og meget stramme økonomiske tøjler," siger han.

"En harmdirrende Fogh stod sidste sommer og sagde, at nu skulle det være slut med nedslidte bygninger og beskidte toiletter i skolegården - men siden har regeringen ikke foretaget sig noget som helst," siger Morten Bødskov.

'Et mega-bluffnummer'

Kort før valget i efteråret 2007 lovede regeringen at oprette en såkaldt 'kvalitetsfond' til medfinansiering af byggeri og modernisering på 'centrale borgernære serviceområder'.

Og i pjecer under valgkampen sidste år lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen "en massiv investering på 50 milliarder kroner i offentlige institutioner over de næste ti år".

"De 50 milliarder er ikke nævnt med et ord i den finanslov, som vi netop har vedtaget. De er forsvundet som dug for solen", siger Morten Bødskov.

Han henviser desuden til AE-rådets beregninger, der viser, at de lovede 50 milliarder ikke vil betyde noget løft i de offentlige investeringer. Selv med de ekstra midler vil de forblive på niveau med, hvad de gennemsnitligt har ligget på igennem de sidste 25 år, nemlig 1,8 procent af bruttonationalproduktet, skriver rådet.

"Kvalitetsfonden og løfterne om et megaløft til velfærden var et mega-bluffnummer. Et kæmpe løftebrud. Helt aktuelt behandler vi nu et lovforslag fra regeringen, hvor man dikterer et anlægsstop i kommunerne i år og næste år. Det rammer lige ned i det her og vil bare forværre situationen yderligere," siger Morten Bødskov.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke vedkende sig, at der er sket et fald i de offentlige investeringer.

"Hvis man ser konkret på situationen lige nu og her, så har kommunerne et historisk højt anlægsniveau i størrelsesordenen 16,8 milliarder kroner. Det vil stige yderligere over de kommende år", siger han.

Lars Løkke Rasmussen afviser, at de 50 milliarder er forsvundet. Han henviser til, at Kvalitetsfonden som led i regeringens 2015-plan først skal indfases fra næste år.

"Det betyder, at der sker et løft i offentlige investeringer, der ikke bare er i takt med den almindelige velstandsudvikling - altså med løftet i BNP. De offentlige investeringer stiger fra 1,7 til 1,8 procent af BNP - så der er altså tale om et realt løft", siger Lars Løkke Rasmussen.

AE-rådets opgørelse vise ellers, at investeringerne har ligget stabilt på 1,8 procent af BNP i gennemsnit både i perioden 1993 til 2001 og perioden 2002 til i dag?

"Man kan altid vælge nogle intervaller. Det, man konkret kan sige, er, at i indeværende år har vi et investeringsniveau på 1,7 procent af BNP. Det stiger over de kommende år - og det stiger fra et meget højt udgangspunkt," siger Lars Løkke Rasmussen.