Hvor stor del af den københavnske politistyrke er blevet brugt på at forhindre hashhandlen på Christiania? Halvdelen? En fjerdedel? En syvendedel?

Svaret på det spørgsmål har i årevis blafret i vinden. Når Retsudvalget har efterlyst faktuelle oplysninger om mandskabsforbruget, har justitsministeren hidtil beklagende meddelt, at Københavns Politi ikke sådan lige kunne gøre indsatsen op.

"Det er vanskeligt at gøre op, hvad der præcist bruges på enkelte politioperationer", som Lene Espersen (K) lige før pinse endnu en gang svarede Folketinget, fordi "politiarbejde i det daglige ikke er struktureret i isolerede 'kasser'".

Folkestyret ødelægges

Lignende svar har ministeren op mod 10 gange de senere år afleveret til Retsudvalget. Nu viser det sig imidlertid, at det ikke er hele forklaringen: Allersidst i endnu et det-kan-vi-desværre-ikke-gøre-op-svar fra Lene Espersen har indsneget sig to linjer, der åbner op for en helt anden forklaring:

"Københavns Politi er i øvrigt også af polititaktiske årsager tilbageholdende med at afgive for præcise oplysninger om beredskabets størrelse."

Det svar forarger Line Barfod fra Enhedslisten:

"Det er ødelæggende for folkestyret, hvis myndigheder som Københavns Politi mener, at de har ret til at skjule oplysninger for Folketinget," siger hun.

Derfor vil hun nu have klar besked fra justitsministeren: Har Lene Espersen været klar over denne polititaktik? For hvis det er tilfældet, har ministeren ifølge Line Barfod gentagne gange vildledt Folketinget.

"Alternativt har Københavns Politi skjult oplysninger for ministeren og Folketinget, og det er næsten lige så slemt," tilføjer Line Barfod.

Informationschef Flemming Munch fra Københavns Politi forklarer meningen med de to linjer.

"Det er gammel militær filosofi", fortæller han beredvilligt, "ikke at give modparten, dvs. de der spekulerer i hashhandlen, for god viden om, hvor mange kræfter vi bruger."

Selv om mange politioperationer, f.eks. jagt på en biltyv, der flygter ind på Christiania, ikke kan gøres op som 'Christiania-timer', og selv om timeregnskaber ikke "er det første, vi gør, når vi kommer hjem", kan Folketinget ifølge Flemming Munch sagtens få oplysninger om politiets ressourceforbrug under fortrolighed .

- Hvorfor siger justitsministeren så, at tallet ikke kan gøres op?

"Jeg skal ikke kommentere ministerens svar," lyder det fra en pludselig ordknap Flemming Munch.

For højt skøn

Information har tidligere omtalt et skøn fra Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen: Så mange som 1.500 politibetjente i døgnet ville være nødvendige i den første fase af en udvidet indsats mod hashhandlen. Skønnet findes i et notat fra foråret 2003. Herefter kunne mandskabsstyrken så trappes ned til ca. 345 på døgnbasis det følgende halve år. Da antallet af politibetjente i Københavns Politi efter politireformen er knap 2.400, har det under alle omstændigheder været en anselig del af styrken, der blev planlagt indsat mod hashhandlen.

Ifølge Lene Espersen skønnede Hanne Bech Hansens dog i sin tid alt for højt:

"Det faktiske koncept for denne indsats (politiets rydning af hashboderne i marts 2004, red.) blev ændret i forhold til planlægningsforudsætningerne fra 2003, og der blev anvendt færre ressourcer end oprindeligt antaget," som ministeren oplyste til Folketinget før pinse.

Hvad det rigtige ressourceforbrug så er, venter offentligheden stadig at få afklaret.