Mens efterspørgslen på olie stiger, falder produktionen sideløbende med, at priserne eskalerer, og inflationen truer.
Cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, advarer om de foruroligende scenarier for det internationale samfund, hvis ikke vi snart bliver uafhængige af olien. ‘Forlad olien, før den forlader os,’ lyder mottoet fra IEA, der indtil for nylig var leveringsdygtig i beroligende scenarier om rigelig og billig olie.
- I World Energy Outlook, IEA’s seneste årsrapport fra november 2007, advares for første gang om, at der kan ske et dyk i olieproduktionen med eskalerende oliepriser fra nu og frem til 2015?
“Ja, og det er der tre grunde til: Den første er den stigende efterspørgsel, især fra Kina, Indien og de mellemøstlige lande selv. Disse lande tegner sig for hovedparten af det øgede olieforbrug. Selv om der kommer recession i USA, vil det ikke sænke disse landes væksttempo nævneværdigt, da både Indien og Kina har en stærk økonomisk vækst, og samtidig vil de højere oliepriser drive økonomien fremad i Mellemøsten. Efterspørgslen efter olie vil derfor forblive høj.”
- Den anden grund …?
“…er, at vi ser et markant fald i produktionen fra de eksisterende oliefelter, navnlig i Nordsøen, i USA og mange ikke-OPEC-lande. Det kræver investeringer at stoppe denne tilbagegang. Den tredje grund til, at vi forventer en generel produktionsnedgang er, at vi har gennemgået alle olieefterforskningsprojekter i verden: 230 alt i alt, herunder i Saudi-Arabien, Venezuela og Nordsøen. Og selv om alle disse projekter, som allerede er finansierede, sættes i værk, vil deres samlede kapacitet af ny olieproduktion være alt for lille i forhold til den globale efterspørgsel.”
- Hvor meget mangler?
“Der mangler nøjagtig 12,5 millioner tønder olie om dagen, hvilket svarer til 15 procent af den globale olieefterspørgsel. Det betyder, at der i de kommende år er udsigt til forsyningsknaphed og meget høje priser.”
- Er der stadig en måde at undgå dette på?
“Der er kun tre mulige udveje: For det første må vi øge energieffektiviteten drastisk: Vi bliver nødt til at fremstille mere økonomiske biler, lastbiler og fly for at dæmpe væksten i olieforbrug. For det andet er vi nødt til at anvende alternative brændstoffer i trafiksektoren. Når man ser på, hvor lidt verdens regeringer gør for at fremme højere energieffektivitet, tror jeg, at det er urealistisk, at der vil ske et sådant skift i politikken. For det tredje har vi brug for langt flere projekter med olieproduktion, navnlig i OPEC’s kernelande.”
- De skriver, at 5,4 billioner dollar må investeres for at dække den globale olie-efterspørgsel. I hvilke lande skal disse investeringer ske?
“I de mellemøstlige lande med store olieressourcer. Men jeg er ikke sikker på, at disse lande og deres olieselskaber vil investere i fornødent omfang. For at holde olieprisen oppe mener de måske, det ikke er i deres interesse at øge produktionen så meget, men foretrækker i stedet at holde oliepriserne oppe på et højt niveau.”
- I WEO-rapporten fra 2007 hedder det, at det hastige fald i olieproduktionen vil være 3,7- 4,2 pr. år. Er det rigtigt?
“Det stemmer, ja”
- Salem el-Badri, OPEC’s generalsekretær, har på en konference om energisikker-hed i London i februar bebudet, at OPEC vil investere 200 milliarder dollar frem til 2012 for at øge produktionskapaciteten med fem millioner tønder pr. dag. Det står i skarp kontrast til WEO 2007-rapporten, hvor der står, at vi i år 2020 vil behøve en ny produktion på 24 millioner tønder om dagen for at imødekomme efter-spørgslen. Betyder det ikke, at vi løber ind i alvorlige problemer?
“Bestemt. Det er derfor, vi for første gang forudsiger en egentlig mangelsituation. Der er en afgrund imellem den globale efterspørgsel på olie og de mængder, som kan sendes på markedet fra denne region. Vi mener, at olieproducenterne må øge deres produktion markant, men vi er ikke sikre på, 0m de vil eller overhovedet kan.”
- Energy Watch Group har påpeget, at oliereserverne i Mellemøsten formentlig er vurderet 50 procent for højt. Hvor sikker er Deres viden om disse landes oliereserver, og hvor meget vil disse lande kunne øge produktionen, hvis de ønsker det?
“Vi taler om et meget afgørende spørgsmål her, og det vigtigste forventede resultat af næste årsrapport er en større gennemsigtighed omkring disse oliereserver, både fra de pågældende nationer og fra de internationale olieselskaber.”
“For øjeblikket famler vi nærmest i blinde, og vi har et desperat behov for større indsigt. ”
- Vil gennemsigtighed alene kunne hjælpe?
“Selv hvis Saudi-Arabiens oliereserver skulle være fejlbedømt med 50 procent, vil saudiaraberne stadig kunne øge deres produktion fra 12 til 18 millioner tønder pr. dag. Men jeg tror ikke, de vil skrue produktionen så højt i vejret de kommende 25 år. Der er altså tre hovedproblemer: geologi, investeringer og politikken hos de største olieproducenter. Tilsammen gør disse aspekter fremtiden for olie meget vanskelig.”
“Jeg ser tre strategiske udfordringer i energisektoren: Den første er olie- og gassikkerhed - f.eks. har Rusland for nylig sænket sine gasleverancer til Ukraine med 25 procent. Den anden er klimaforandringer. Og den tredje - og her må vi erkende, at det tales der ikke meget om - er sammenhængen mellem energi og fattigdom. I dag har 1,6 milliarder mennesker svarende til 40 procent af den globale befolkning ikke adgang til elektricitet.”
- Kan vi løfte disse tre udfordringer?
“Vi kan ikke overlade alt til markedet. De nationale regeringer og de internationale institutioner må hjælpe til med at definere reglerne og sikre, at de bliver fulgt. Det er afgørende.”
“Jeg vil blive meget forbavset, hvis det uden større vanskeligheder kan lade sig gøre at øge olieproduktionen over de næste 20-25 år til 120 millioner tønder om dagen. Selv hvis potentialet skulle være der, ville vi ikke få så meget olie ud på markedet. Konklusionen er, at vi må forberede os på meget turbulente, anspændte og høje oliepriser, og det vil ikke være godt for økonomien.”
- Hvis jeg forstår Dem ret, forudsiger De, at olieefter-spørgslen globalt kan vokse med tre procent om året, samtidig med at vi må forvente en nedgang i olie-produktionen på fire procent fra i dag og frem til 2015. Det må betyde, at der hvert år vil mangle syv procent?
“Måske vil efterspørgslen stige en smule langsommere. Men der kan godt opstå et stort svælg mellem, hvad der burde være af olie, og hvad der faktisk er, især hvis vi ikke forbedrer brændstofseffektiviteten i biler eller skifter til andre transportsystemer. Og har vi ikke investeret nok i ny olieproduktion, kommer vi i knibe.”
- Men når man ser på varer-nes livscyklus, de lange investeringscyklusser for maskiner, kraftværker eller aircondition-systemer, tror De så, at en tilpasning på forbrugersiden kan ske tilstrækkelig hurtigt?
“Nej, men jeg tror ikke, at priserne vil stige så hurtigt. Vi kan forvente en gradvis stigning, og det vil give forbrugerne tid til at omstille sig. Men i det lange løb står det klart: Olien vil forsvinde - om det så bliver i 2030, 2040 eller 2050.
- Siger De virkelig det?
“Ja, en dag er det definitivt forbi. Og vi bør efter min mening forlade olien, før den forlader os. Det bør være vores motto.”
- Hvordan vil den globale økonomi reagere på en ny oliekrise?
“Hvis der er et stort gab mellem udbud og efterspørgsel, vil de nationale økonomier blive hårdt ramt - dog med forskellig effekt. Den tyske økonomi vil f.eks. lide mindre end økonomien i landene i Sahel-zonen (det nordlige Afrika syd for Sahara, red.). Ikke desto mindre må vi forvente lavere økonomisk vækst, stigende inflation og voksende arbejdsløshed - også i OECD-landene.”
- Og hvad med de fattige lande?
“I de fattige lande, først og fremmest i Afrika syd for Sahara og i Indien, vil konsekvenserne være langt mere ødelæggende. Vi har f. eks. beregnet, at de olieimporterende lande i Afrika syd for Sahara har mistet tre procent af deres vækst på grund af prisstigningerne på olie. Vi må ikke glemme, at halvdelen af indbyggerne i de lande lever under fattigdomsgrænsen, dvs. for en dollar 0m dagen eller mindre.”
- Ser De en fare for militære konflikter mellem lande med mange og lande med få ressourcer?
“Ifølge mit officielle mandat udtaler jeg mig ikke om krige og konflikter. Men jeg kan sige så meget, at energispørgsmål og geopolitik hænger meget tæt sammen. Energiforsyning bliver i mindre grad et rent økonomisk anliggende, men i stedet et både økonomisk og geopolitisk anliggende. Det lover ikke godt, og jeg bryder mig bestemt ikke om det. Vi har brug for en dialog mellem producenter og konsumenter.”
- I lyset af problemerne med olie, kul og gas har OECD, IEA og FN opfordret til, at der opføres flere atomkraft-værker som modtræk til klimaforandringerne. Men der vil blive brug for tre til fire gange så mange atomkraftværker som nu, hvis det skal nytte noget?
“For at begrænse den globale opvarmning til to grader bliver vi nødt til at ændre vores energiproduktionssystem. Der er fire midler til at dette kan gøres på klimaneutral vis: Højere energieffektivitet, øget brug af vedvarende energikilder, indfangning og deponering af CO2 og atomkraft. Hvis vi fordeler den nødvendige CO2-reduktion ligeligt på disse teknikker, ville vi globalt få brug for 30 nye atomkraftværker hvert år. Det er noget nær umuligt. For tiden opføres 1,5 nyt atomkraftværk årligt.
- Så en renæssance for atomkraften er ikke relevant?
“Atomkraften bør som minimum udgøre sin aktuelle 15 procents andel af energimikset. Når mine landsmænd spørger mig, om de bør bygge nye atomkraftværker, fortæller jeg dem om fordele og ulemper. Men jeg understreger også, at der ikke bør bygges atomreaktorer imod lokalbefolkningens ønske. Det er muligvis godt for den globale økonomi og godt for energisikkerheden og klimabeskyttelsen, men hvis lokalsamfundet er imod det, må vi så afgjort respektere det i vores planlægning.”
© Internationale Politik og Information Oversat af Niels Ivar Larsen