BEIJING - Historierne om de tusindvis af henrettede var blevet slettet fra koreanernes kollektive hukommelse. Massegravene, de ligger i, var blevet holdt hemmelige. Men sandheden begyndte at komme til overfladen, da en voldsom tyfon i 2002 blotlagde en af gravene.
Siden har Sydkorea haft travlt med at grave skeletter op, der afslører den ellers begravede og grusomme hemmelighed.
På blot få uger i midten af 1950, i starten af Koreakrigen, dræbte sydkoreansk militær og politi tusinder af venstreorienterede eller folk, der blot var under mistanke for at sympatisere med venstrefløjen. Med i gravene kom også almindelige straffefanger og bønder, der uretfærdigt blev ofre for den antikommunistiske terror.
Den koreanske Sandheds- og Forsoningskommission undersøger nu den omfattende nedslagtning. Et af kommissionsmedlemmerne, historikeren Kim Dong-choon, siger ifølge nyhedsbureauet AP, at mindst 100.000 mistede livet. Mens amerikanske officerer til tider var til stede, tømte Sydkorea fængslerne, stillede fanger op på række og skød dem i hovedet. Ligene blev kastet i hastigt gravede grøfter. Andre blev kastet i forladte miner eller i havet. I andre tilfælde blev flere hundrede landsbyboere - mænd, kvinder og børn - dræbt med koldt blod af militæret, der anklagede dem for at sympatisere med venstrefløjsguerillaer.
Sydkoreas amerikanskstøttede ledere frygtede, at venstreorienterede ville hjælpe tropper fra det kommunistiske Nordkorea, der netop havde begyndt sin invasion af Sydkorea.
Knoglerester fra hundredvis af henrettede er indtil videre blevet fundet, men forskere siger, at det kun er en brøkdel af det, der ligger og gemmer sig under jordoverfladen adskillige steder i landet.
Gemt historie
Siden Koreakrigen har mordene stort set været gemt af vejen for historien.
I løbet af årtierne efter krigen, der varede fra 1950 til 1953, hvor Sydkorea blev styret af højrefløjsdiktaturer, blev ofrenes familier tvunget til at tie om massakren.
Amerikanske militære rapporter om de blodige uger blev hemmelighedsstemplet, og kommunisternes version af begivenhederne blev afvist som løgne.
Først siden 1990'erne og Sydkoreas demokratisering er sandheden langsomt begyndt at komme frem, efter akademikere, familiemedlemmer og journalister har turdet tage hul på den betændte historie.
Med den statsfinansierede kommission er der nu blevet sat yderligere skub i opklaringsarbejdet. Kommissionen udgravede sidste år dele af fire massegrave ud af et anslået antal på hele 150 grave spredt ud over landet.
I starten af i år undskyldte den nu tidligere sydkoreanske præsident Roh Moo-hyun for massehenrettelserne, som han kaldte "en stor tragedie i vores moderne historie", og beskrev som "illegale handlinger begået af den daværende statsmagt".
Ambivalent holdning
Hemmelighedsstemplede amerikanske dokumenter, der er blevet frigivet, viser, at USA's holdning til henrettelserne var ambivalent. I løbet af den blodige sommer i 1950 opfordrede amerikanske diplomater ifølge AP deres sydkoreanske kollegaer til at beherske sig. Men et telegram fra USA's udenrigsministerium om efteråret siger, at den militære leder, general Douglas MacArthur, anså henrettelserne som et koreansk "internt anliggende", selvom han kontrollerede Sydkoreas militær.
Da en britisk kommunistisk journalist, Alan Winnington, ankom til en massegrav ved byen Daejeon sammen med nordkoreanske tropper og skrev om "voksagtige døde hænder og fødder, der stikker op af jorden," blev hans rapporter i Daily Worker fordømt som en "forfalskning" af den amerikanske ambassade i London - på trods af at rapporter fra CIA og det amerikanske militær beskriver henrettelserne i Sydkorea og anslår, at tusindvis af politiske fanger var blevet henrettet inden for få uger.
Efter krigshandlingerne mellem Nord- og Sydkorea endte i 1953, tilskrev en rapport om krigsforbrydelser fra USA's militær alle de summariske henrettelser i Daejeon nordkoreanernes "morderiske barbari".
At læge traumet
Det er den myte, der har levet videre siden, og som kommissionen nu forsøger at gøre op med.
Men den klager over manglende politisk støtte til sit formål. Det var den mere liberale præsident Roh, som gav kommissionen grønt lys. Han er nu blevet erstattet af den konservative Lee Myung-bak, som kommissionsmedlemmer mener, ikke er venligt stemt, og de frygter at blive kvalt af budgetnedskæringer.
Sydkoreanske konservative har klaget over, at sandhedskampagnen kun vil åbne gamle sår fra en tid, hvor både venstre- og højrefløjsaktivister førte en blodig kamp mod hinanden.
Men ved at afsløre sandheden håber kommissionen at "læge traumet og smerten for de sørgende familier".
En af dem, der samarbejder med kommissionen, er Lee Joon-young. I 1950, da han var 25 år gammel, arbejdede han som fængselsvagt i Daejeon, hvor det anslås, at så mange som 7.000 blev henrettet.
Med hænderne bundet på ryggen blev fangerne lagt på maven på kanten af 150 meter lange grave, skudt i nakken med rifler og derefter rullet ned i massegravene.
Lee Joon-young beskriver for AP, hvordan de henrettede blev pakket lag på lag.
Han stod selv ved kanten af en af gravene, da en endnu ikke død fange bønfaldt ham: "Hr. Chef! Vær venlig at skyd mig."
Lee opfyldte ønsket og afsluttede arbejdet med sin pistol. Offeret havde ikke været anklaget for at være kommunistsympatisør, men var en simpel tyv, der havde et år tilbage af sin fængselsdom.
"Jeg føler stadig skyld over, at jeg trykkede på aftrækkeren," siger den nu 83-årige.