“Efter fødevarepriserne er begyndt at stige, sparer jeg på kød og grønt. Der er ikke så tit agurker og tomater i køleskabet, som der var før. Og alle de andre grøntsager, som alle mulige andre mennesker har, dem får vi aldrig,” siger Gitta Jensen.
Hun flyttede til Danmark fra Sverige sammen med sin mand, Imad Baalbaki, og deres otte børn for to år siden. Imad Baalbaki vil gerne være buschauffør og Gitta Jensen vil gerne uddanne sig til gartner, men indtil det kan lade sig gøre, lever familien på starthjælp.
Når udgifterne til lejligheden er betalt, har familien hver måned 12.000 kroner at gøre godt med. Ifølge ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Suhrs Videnscenter skal en familie med to voksne og otte børn som absolut minimum bruge 10.000 kroner alene på mad og drikke, hvis den skal leve “bare så nogenlunde” ernæringsmæssigt korrekt.
Det betyder, at familien Jensen/Balbaaki kun har 2.000 kroner hver måned til alle andre indkøb og udgifter - og det løber langt fra rundt for familien.
“Vores penge går ikke til ret meget andet end mad, så efter priserne er begyndt at stige, har vi svært ved at være med,” siger Gitta Jensen og fortsætter: “Vi kan ikke spare mere på maden. Det kan ikke lade sig gøre, så skal børnene gå sultne i seng.”
Der er dog heller ikke så mange andre ting, familien kan spare på. De har ikke rigtigt nogen møbler - kun en møl-ædt stol, en gammel sofa og et sofabord - men hverken spisebord eller spisestole.
“Vi sidder på gulvet og spiser. Der er ingen af os, der har senge. De to store piger har deres eget værelse, ellers sover vi allesammen i et rum med madrasser på gulvet,” siger Gitta Jensen.
Gitta Jensen vil gerne severe sund og varieret kost for sine børn, men det kan ikke lade sig gøre.
“Det er tit sådan, at de åbner køleskabet og siger: ‘Mor, hvorfor har vi ikke noget i det køleskab? Hvad skal vi spise? Jeg er sulten, jeg vil have noget. Der er ingenting andet end det der toastbrød’. Nogle gange har jeg lyst til at græde over det,” siger hun.
En gang om ugen er der frugtdag på Bispehavevej 107 i Århus, hvor familien bor. Så får børnene et stykke frugt med på madpakken om mandagen, eller også får de et stykke frugt derhjemme. Det er typisk om søndagen, for der har de nogle gange 10 stykker frugt for en ti’er i Fakta. Resten af ugen er der ikke råd til frugt.
“Det der med at gå ud og give en tre fire kroner for et enkelt stykke frugt, det kan vi ikke,” siger Gitta Jensen.
Allerede inden fødevarepriserne begyndte at stige, havde familien Jensen/Baalbaki svært ved at få råd til at købe bare de allermest basale fødevarer, og i år vil deres udgifter til mad stige med minimum 8.000 kroner. Selv om det hovedsageligt er prisen på mælkeprodukter og brød, der er steget, bliver familien nødt til at spare på indkøbet af kød, fisk og grøntsager, fordi de ikke kan holde op med at købe mælk til børnene.
“Vi kan ikke gå ned og købe en torskefilet ved en fiskehandler. Det har vi ikke råd til, så vi spiser de her fiskepinde - jeg vil ikke kalde det fisk, men det er det vel,” siger Gitta Jensen, som på et tidspunkt begyndte at blive bekymret for, om børnene fik næring nok.
“Jeg kunne se på mine børn, at de var enormt trætte, og havde meget svært ved at koncentrere sig i skolen,” siger hun. Derfor tog hun børnene med til lægen, som fortalte hende, at hele familien lider af d-vitaminmangel.
“Vi har fået nogle recepter på d-vitamin, som vi skulle have i en sprøjte. Men vi har ikke råd til sprøjterne, så vi går allesammen rundt med d-vitaminmangel og kan ikke gøre noget ved det,” fortæller hun og fortsætter:
“Jeg synes, det er utroligt, at man kan få lov til at leve på den her måde i Danmark. Jeg kunne leve af vand og brød, men at det skal gå ud over børnene, det synes jeg er grotesk”.