Når A. P. Møller holder generalforsamling, plejer man nogenlunde at kunne regne ud, hvad der sker: Hyldest til den gamle skibsreder og stryg til Frank Aaen. Men ikke i år: Her var budskabet, at Mærsk nu også skal være grøn. Konkret lancerede rederiet en målsætning om, at Mærsk Line skal begrænse CO2-udledningen med mindst fem procent frem til 2012.

At Danmarks største virksomhed nu også er steget om bord på klimatoget kan ses som det endegyldige tegn på, at klimadagsordenen er rykket helt op på virksomhedernes dagsorden.

"Der er helt klart tale om en ny megatrend, hvor klima er ved at blive et centralt element i virksomhedernes udvikling af forretningsstrategi. Fra at være et rent driftsspørgsmål, som miljøchefen havde ansvar for, forankrer stadig flere virksomheder det på direktionsgangen," siger Jørgen Abildgaard, direktør i konsulentvirksomheden ECON Pöyry, der rådgiver om energi og miljø.

Ifølge forsker i corporate governance, Steen Vallentin fra Copenhagen Business School, har mange virksomheder læst skriften på væggen.

"Dels forventer virksomhederne øget regulering på området. Og dels ved de godt, at klima i stigende grad bliver et konkurrenceparameter, og så gælder det om at være på forkant," siger Steen Vallentin.

Stor bevidsthed

Ifølge en undersøgelse frakonsulentvirksomheden McKinsey forventer hele 82 procent af verdens topchefer en lovregulering om klima for deres område inden for de næste fem år.

Energipolitisk medarbejder i Greenpeace, Tarjei Haaland, ser da også Mærsks nye, grønne strategi som et forsøg på at undslå sig politisk regulering. Det kommer i kølvandet på, at der for nylig for første gang kom tal på rederiets omfattende CO2-udslip og på et øget politisk pres for at få opstillet globale, bindende mål for søfartens udledning af drivhusgasser.

Under alle omstændigheder er bevidstheden om at klimatiltag er afgørende for både bundlinje og brand i dag høj i erhvervslivet. Der hersker også en generel opfattelse af, at der er nogle få frontløbere, som er 'rigtigt' grønne i deres produktion: Det drejer sig om virksomheder som Novo, Vestas, Grundfos og Danfoss.

Og så er der en stor gruppe af virksomheder, der har langt sværere ved at levere varen. Et eksempel på forskellen mellem ord og handling stammer fra den store danske transport- og logistikvirksomhed DSV. Her proklamerede topchef Kurt Larsen for nylig, at virksomheden har et mål om en nedbringelse af CO2-udslippet på over 20 procent i forhold til 1991. Men efterfølgende måtte virksomhedens miljøchef erkende, at virksomheden slet ikke havde vedtaget noget mål.

Mere snak end handling

Sidste år fik DONG Energy ørerne i mediemaskinen, da det kom frem, at den energi, som virksomheden solgte til blandt andre DSB som 'naturstrøm', ikke gav nogen CO2-reduktion. Ifølge direktør Jørgen Abildgaard illustrerer eksempler som disse, at der er også er en hel del varm luft i de grønne initiativer.

"Der er ingen tvivl om, at der er en række medløbere, som har fornemmet, at klima er oppe i tiden. De formulerer en politik, som de ikke kan leve op til. Det får de så tæsk for, når det bliver opdaget," siger Jørgen Abildgaard.

Det kan Tarjei Haaland godt tale med om:

"Jeg tror desværre, at der er mere grøn snak end grøn handling. Der er en frygteligt masse forsøg på at sminke sig, og jeg er alvorligt bange for, at mange af disse initiativer er tom luft," siger Tarjei Haaland. Han peger også på, at det korrigerede CO2-udslip i Danmark er steget de sidste tre år, efter at være faldet siden 1991.

"Hvis virksomhederne skal tages alvorligt, burde det også manifestere sig i noget, som kan måles," siger Tarjei Haaland.

Ny trend

Hans kollega i ngo-branchen, John Nordbo, leder af Verdensnaturfondens (WWF) klimaprogram, har dog en noget mere positiv opfattelse af den grønne bølge i erhvervslivet.

"Når jeg holder møder med topchefer, er det mit indtryk, at brede kredse i erhvervslivet mener, at dette her skal tages alvorligt," siger John Nordbo. Han har investeret sin organisations troværdighed i et samarbejde med en række virksomheder om initiativer på klimaområdet.

En grund til at man endnu ikke kan måle effekten på landets CO2-regnskab, kan også være, at trenden stadig er ret ny:

IKEA har for nyligt lanceret, at den vil forbedre energieffektiviteten i koncernens varehuse med 25 procent.

Danske Bank er også først kommet på banen for nylig med en målsætning om at blive CO2-neutral i løbet af 2009. Og i sidste måned kom det frem, at Brøchner Hotels vil være den første CO2-klimaneutrale hotelkæde ved at købe og destruere kvoter svarende til hotellernes udledning.

Endelig vil Arla, der er en af de fem mest energiforbrugende virksomheder i Danmark, nedbringe CO2-udledningen med 25 pct. inden 2020.

"Klimahensyn som strategisk styringsværktøj er godt ikke bare for bundlinjen, men også afgørende for vort brand," begrunder Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla. For Arla handler det også om, at mejeriet bliver nødt til at levere på klimaområdet for at imødekomme et voksende krav fra mejeriets engelske kunder. Omkring en tredjedel af Arlas omsætning ligger nemlig i Storbritanien, og her er virksomheden blevet tvunget til at CO2-mærke sine produkter.

Ikke kun cool cash

Tom luft eller ej, så er det ingen ny tanke, at man kan drive virksomheder med andet for øje end cool cash.

Erik Alhøj, direktør i GES Investment Services, der rådgiver banker og pensionskasser i at investere etisk, ser virksomhedernes aktuelle interesse for klimaet, som en udløber af CSR-konceptet (Corporate Social Responsibility) som i længere tid har stået højt på virksomhedernes dagsorden. Her er pointen, at virksomheder kan gøre god forretning ved at tage sociale, etiske og miljømæssige hensyn.

"En del små virksomheder har drevet forretning efter bæredygtighedsprincippet i mange år med hjertet. Men inden for de seneste ti år har større selskaber også dyrket dette område med hjernen. De har indset, at man kan tjene mange penge ved at tage miljøhensyn," siger Erik Alhøj.

Erhvervslivet ved da også godt, at der er god business i klimainitiativer.

Ifølge en undersøgelse fra McKinsey blandt godt 2.000 topchefer ser 25 procent af erhvervslederne risici, mens 23 procent ser muligheder.

"Når virksomheder i stigende grad interesserer sig for klimaet, er det fordi de ønsker en 'license to operate'. De vil have fred til at køre deres forretning," siger Erik Alhøj.

Det får virksomheder først, hvis de opfylder kravene fra deres såkaldte stakeholders: forbrugere, aktionærer og ikke mindst andre virksomheder, som de handler med. Og de efterspørger i stigende grad, at der bliver taget klimahensyn.

At der er et bredt pres for en mere offensiv indsats over for klimaproblemer, viser en ny Gallup-måling. Her peger 57 procent af danskerne på, at danske virksomheder ikke gør nok for at nedbringe CO2-udslippet, mens, blot 14 procent mener, at indsatsen er god nok.