I efteråret 2006 besluttede Folketinget på baggrund af en vedvarende debat om manglende sikring af forsknings- og ytringsfriheden, at universitetsloven fra 2003 skal evalueres i 2009. Det er DM's opfattelse, at en evaluering ikke er nok. Der er behov for en gennemgribende revision. Den vurdering deler vi med rigtig mange af universitetets egne ansatte, hvilket de mere end 4.000 underskrifter for en bedre forskningspolitik viser.

Og det er ikke kun universitetsforskerne selv, der kræver forsknings- og ytringsfrihed sikret på universiteterne Det er heller ikke primært af hensyn til forskerne, at loven skal ændres. Universiteternes uafhængighed og forskernes uantastelige ret til at forske frit og ytre sig kritisk er afgørende for samfundets udvikling. Derfor vedtog UNESCO med Danmarks tilslutning i 1997 et såkaldt normativt instrument: Recommendation on the Status of Higher-Education Teaching Personnel. Disse anbefalinger er anerkendt som de internationale standarder for verdens universiteter.

På samme måde vedtog Europarådet i 2006 Recommendation on Academic Freedom and University Autonomy. Kernen i anbefalingerne er selvstyre for universiteterne, sikring af den individuelle forskningsfrihed og medarbejderindflydelse. Europarådet skriver som begrundelse " history has proven that violations of academic freedom and university autonomy have always resulted in intellectual relapse, and consequently in social and economic stagnation".

Men forholdene på Danmarks universiteter lever ikke op til de internationale standarder. Universitetsloven står i vejen for mange af anbefalingerne. Folketinget og ministeriet detailregulerer i helt ekstrem grad, så universiteternes reelle selvbestemmelse over centrale forhold, for eksempel eksamensformer, er ikke-eksisterende. Og uden institutionsautonomi er det ikke muligt for ledelserne reelt at sikre den enkeltes akademiske frihed, ligesom de strategiske rammer og de kvantitative mål i udviklingskontrakterne kan umuliggøre udøvelse af den forskningsfrihed, der formelt er sikret i loven.

Derfor har DM nu indgivet en formel klage til UNESCO over Danmarks manglende overholdelse af retningslinierne. Klagen, som bakkes op af verdenslærerorganisationen Education International (30 millioner medlemmer), påviser, at universitetsloven, følgelovene, forskningsfinansieringen og den ekstreme politiske og administrative kontrol er i modstrid med det, som UNESCO anbefaler.

Vi forventer naturligvis, at ministeren, når han får klagen til kommentering fra UNESCO og ser manglerne påvist, vil tage initiativ til at rette op på forholdene. Det er der jo en oplagt mulighed for, når loven alligevel skal til syn.

Og det er hovedformålet for DM: at universitetsloven ikke blot bliver overfladisk evalueret, men bliver grundigt revideret.