CANNES - Det slutter med et gammelt tv-interview, hvor Roman Polanski spørger journalisten, om han virkelig ikke synes, at der er andet at tale om i forhold til instruktørens liv og karriere end en forkærlighed for unge kvinder - og hvilken mand har ikke det, spørger han polemisk.
Man hører aldrig svaret i Marina Zenovichs dokumentarfilm, Roman Polanski: Wanted and Desired, der tirsdag blev vist på filmfestivalen i Cannes. Men det er eller ikke nødvendigt, for den opmærksomhed, som den polskfødte filmskaber har været genstand for gennem de seneste 30 år, har i nogen grad taget udgangspunkt i hans forhold til unge piger, nærmere bestemt én ung pige, Samantha Geimer.
I 1977 blev Polanski dømt for at have ulovlig seksuel omgang med en mindreårig, den da 13-årige Geimer og han flygtede siden til Europa, og han kan i en alder af 74 år stadig ikke rejse ind i USA uden at blive anholdt.
Samantha Geimer, der i dag er 45 år gammel, tilgav i 1997 offentligt Polanski, og flere gange har man forsøgt at få de amerikanske myndigheder til at droppe sagen mod ham, uden held. Én dommer viste sig på et tidspunkt villig, men han forlangte, at den nødvendige høring skulle tv-transmitteres, og det nægtede Polanski, som siden slutningen af 1960’erne har haft et mildest talt anstrengt forhold til pressen.
Zenovichs dokumentarfilm fortæller grundigt og nuanceret om sagen og konkluderer, at Roman Polanski ikke fik en fair behandling af det amerikanske retssystem i skikkelse af den dommer, Laurence Rittenband, som skulle dømme i retssagen, og som så en mulighed for at profilere sig selv på instruktørens bekostning. Zenovich siger ikke, at Polanski er uskyldig - han gik i seng med pigen og skulle straffes for det - men sagen er mere kompleks end som så: “Filmen er ikke ment som en undskyldning for Roman Polanski,” skriver Zenovich i pressematerialet.
“Jeg var interesseret i at udforske selve sagen, og hvad der sker, når medierne og den offentlige mening følger med ind i retssalen.”
Det gør Zenovich ved at tale med mange af de involverede igen, fra Samantha Geimer, den offentlige anklager og de politifolk, der efterforskede sagen, til Polanskis forsvarer, en række af hans venner og kolleger og et par journalister, som dækkede sagen. Rittenband døde i 1990’erne.
Zenovich blander de nye interviews med gamle interviews med Polanski, tv-nyhedsklip og velvalgte uddrag fra Polanskis film - blandt andet moderne klassikere som Chinatown, Kniven i vandet, Den nye lejer, Rosemarys Baby, Chok - som understreger det absurde i en given situation.
Som f.eks. i sekvensen, hvor Polanski, som af og til også spillede med i sine egne film, i kortfilmen Le gros et le maigre (1961) tvinges til at danse og hoppe rundt, mens en tyk mand slår på tromme. Det skal illustrere, hvordan Polanski og de øvrige involverede i sagen danser efter dommer Rittenbands pibe.
Titlen, Roman Polanski: Wanted and Desired, refererer til, som en af Polanskis venner forklarer i filmen, at instruktøren er eftersøgt i USA og af amerikanerne anses for at være lidt af en sær snegl, mens han i Europa ikke bare er ønsket, men også anses for at være en af de helt store, vigtige auteurer. Zenovich fortæller om Polanskis liv og karriere i et forsøg på at forstå, hvorfor det gik så galt, og hvorfor Rittenband - og medierne - forsøgte at få Polanski ned med nakken.
Drengen Roman overlever Auschwitz, men det gør resten af hans familie ikke, og fra krigens afslutning må han klare sig selv. Han bliver først skuespiller, siden uddannet instruktør fra Polens berømte filmskole i Lodz, og efter at have lavet en række roste film i Polen rejser han i 1960’erne til Paris, hvor han bliver fejret som et stort talent. Han laver film som Chok (1965), Cul-de-sac (1966), foruroligende og absurde udflugter ind i menneskets psyke, og den løsslupne komedie Vampyrernes nat (1967), i hvilken Polanskis fremtidige kone, den unge, smukke model og skuespillerinde Sharon Tate, har en rolle.
Roman Polanski og Sharon Tate er det perfekte par, synes alle hans venner - tiltrækkende og talentfulde - og de gifter sig og slår sig ned i USA, hvor man også er begyndt at få øjnene op for den unge, fremadstormende filmskaber. Han instruerer den fremragende, indbringende gyser Rosemarys baby (1968) og er ved at nå helt op på toppen. Snart bliver Tate gravid, og Polanskis drøm om at få en familie og et stabilt liv, synes at være gået i opfyldelse.
Men året efter indtræffer katastrofen: Sharon Tate og flere af Polanski og hendes venner bliver myrdet af medlemmer af Charles Mansons kult, og Polanskis liv ligger i ruiner. Pressen vil ikke lade ham være i fred, og det bliver mere end antydet, at Polanski og Tate selv er skyld i det forfærdelige, der er sket, fordi han med Rosemarys baby har lavet en film, som handler om satanister. Polanski er en nedbrudt mand - han har mistet sin kone og ufødte barn på den mest forfærdelige facon - og de film, Macbeth (1971), Chinatown (1974), Den nye lejer (1976), han laver i årene efter, er umiddelbart mørkere og mere desillusionerede end tidligere.
Det er ingen undskyldning for instruktørens opførsel og det, der var meget tæt på at være en voldtægt af 13-årige Samantha Geimer i 1977. Men det er vigtigt at vide for at kunne forstå, hvilken sammensat og arret person, Polanski også er.
Den anden hovedperson i Roman Polanski: Wanted and Desired er dommer Rittenband, en midaldrende dommer, der er kendt for en række celebrity-retssager, og som - fremgår det af filmen - ikke er det fjerneste interesseret i Polanski eller Samantha Geimers velbefindende, men kun har sin egen medieeksponering for øje.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke fik fat i alle de juridiske spidsfindigheder, som Marina Zenovich behændigt opruller med hjælp fra både anklager og forsvarer, men kort fortalt sker der følgende: Polanski, der først erklærer sig ikke-skyldig, indser, at han er nødt til at tage skylden på sig og forsøge at få sin advokat til at indgå en aftale med statsanklageren.
Instruktøren bliver underkastet forskellige psykologiske tests, og man finder blandt andet ud af, at han ikke er en uforbederlig sexforbryder. De fleste anklager frafaldes, hvis Polanski vil erklære sig skyldig i ulovlig seksuel omgang med en mindreårig. Det gør han, og sendes 90 dage i fængsel. Han kommer dog ud efter blot 42 dage, og så går der hat og briller i sagen.
Dommer Rittenband iscenesætter en farce af en retssag med mediernes mere end villige medvirken, og hvor også anklager og forsvarer bedes om at spille en rolle. Til at begynde med indvilger de, men de får hurtigt nok og er i dag enige om, at Rittenband var kørt af sporet, og at Polanski ikke fik en fair behandling.
Det går op for Polanski, at Rittenband har tænkt sig at smide ham i fængsel i lang tid, og han beslutter sig for at flygte. Siden har han skabt sig et nyt liv med kone og børn i Frankrig, og han kan altså stadig ikke rejse ind i USA.
Måske kan Roman Polanski: Wanted and Desired være med til at ændre på det. Det er på høje tid.
Mere Cannes på information.dk/film og luftskibet.information.dk/forsidesensationen