Danmark vil gå langt videre end de fleste andre lande, når Folketinget formentlig til efteråret vedtager et forbud mod religiøse symboler hos juridiske dommere.
Kun i fire ud af i alt 17 lande, som Udenrigsministeriet har undersøgt, må dommerne ikke bære religiøse symboler, viser et notat, som Udenrigsministeriet lavede til regeringens Koordinationsudvalg op til udvalgets møde i sidste uge.
Tyskland er det eneste af de undersøgte lande, hvor der findes en lovgivning, der minder om det, som regeringen nu vil gennemføre i Danmark.
Men det er ikke i hele Tyskland. Kun i ni ud af 16 tyske delstater er der indført en form for forbud mod religiøse symboler på tjenestemænd - og kun i to af disse gælder forbuddet for dommere.
Ifølge de radikale er det udtryk for, at regeringen manipulerer med brugen af internationale erfaringer.
"Det her viser tydeligt, at det ikke handler om saglig viden og ordentlighed, men om at DF skal have sin vilje," siger R-formand Margrethe Vestager.
Snyd
Forud for regeringens beslutning bedyrede både statsministeren og justitsministeren, at man ville belyse de internationale erfaringer for at søge 'den klogeste løsning'·
Men med resultatet af undersøgelsen i hånden giver Margrethe Vestager ikke meget for den argumentation.
"Regeringen kan kun bruge det internationale perspektiv, når det siger det samme, som regeringen har brug for, og det er snyd. Så kunne man have sagt tingene klart fra starten," siger hun.
I Holland og Frankrig gælder også forbud mod tørklæder, turbaner og lignende på dommerne - men forbuddene er ikke fastsat ved lov. Og i Tyrkiet betragtes det som 'utænkeligt', at dommere skulle kunne bruge tørklæde ved domstolene - men der findes ikke noget egentlig forbud, fremgår det af undersøgelsen.
"Udover de ovennævnte lande er den generelle tendens i de adspurgte lande, at man ikke har et direkte forbud og i de fleste tilfælde slet ikke har taget egentlig stilling til spørgsmålet", skriver Udenrigsministeriet.
I denne uge var der opbakning til den danske beslutning fra formændene fra henholdsvis Den Internationale Forening af Dommere (IAJ), som er en forening af dommere i 70 lande over hele verden, og Den Europæiske Forening for Dommere (EAJ), som tæller dommere fra 35 europæiske lande. Herfra er vurderingen, at mange andre lande vil tage debatten som følge af det varslede danske forbud.
Den danske enegang er for samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet udtryk for et helt særligt dansk fokus på tørklæder og integration.
"Hvis man sammenligner med andre europæiske lande, så er der ikke nogen steder, hvor diskussion af indvandring kommer på niveau med os," siger han.
"Vi gætter på, at befolkningen består af cirka 20 procent der virkelig er forbenede over for muslimer. Og så er der vel 50 procent, der er skeptiske eller usikre på, om muslimerne kan integreres ordentligt i samfundet. Dansk Folkeparti fik vækket de 20 procent først - og det satte så spor ind i de næste 50 procent. Siden har de formået at holde liv i debatten, fordi de har haft en rimelig markant magtposition i dansk politik i de sidste otte år," siger Johannes Andersen.
Hos SF undrer gruppeformand Ole Sohn sig over, at regeringen vælger at se bort fra såvel de internationale regler som kronikken fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der advarer mod at lovgive.
"Den kronik definerer klart, at man i dag skal være nærmest kliniks dansk, i hvert fald i tanken, for at komme i nærheden af et dommerembede. På trods af to seriøse input vælger regeringen at kortslutte og se bort fra seriøsiteten. Men har taget stilling til et imaginært spørgsmål og gør bare, som DF ønsker," siger han og advarer mod at man blander holdninger og lovgivning sammen.
"Det er farligt og kan i sidste ende resultere i forbud mod politiske overbevisninger, hvis ikke vi får en seriøs debat om adskillelse mellem holdninger og lovgivning," siger han.
Hos Dansk Folkeparti er formand Pia Kjærsgaard godt tilfreds med, at Folketinget nu sætter regler op, hvilket Domstolsstyrelsen som bekendt selv afviste.
Og selvom DF-formanden helst så, at et forbud omfattede nævninger og domsmænd, er hun tilfreds, ikke mindst med roserne fra de udenlandske dommere.
"Det er positivt, når man fra international side betegner Danmark som et foregangsland. Det er den måde vi har ageret på igennem hele udlændingepolitikken," siger hun.
Venstres politiske ordfører Inger Støjberg peger på, at forbuddene reelt eksisterer i både Frankrig, Holland og Tyrkiet. Domstolsstyrelsens modvilje mod et forbud er ifølge Støjberg i fundamental modstrid med ønsket om, at dommere skal fremstå helt neutrale:
"Det er ikke et spørgsmål om at vi i Danmark er speciel angste, men et udslag af, at vi står fast på det princip," siger V-ordføreren, som afviser, at der er tale om en pseudodebat: "Det er en værdidebat, der er meget principiel," siger Inger Støjberg.
DF: Rønns skyld
Pia Kjærsgaard ser med egne ord ikke det varslede lovforslag som en stor sejr, men hun peger dog på partiets indsats som en blandt flere årsager til, at regeringens beslutning blev truffet så hurtigt.
"Hvis ikke Birthe Rønn Hornbech havde dummet sig så gevaldigt, var beslutningen ikke truffet på nuværende tidspunkt," siger DF-lederen med henvisning til, at Rønn skulle sættes på plads og straffes for sine udfald mod DF, som integrationsministeren betegnede som fundamentalistiske antimuslimer.
"I første omgang forsøgte regeringen at sende debatten til hjørne, men man var nødt til at reagere over for Rønn. Man var nødt til at tage fat i hende, både fordi hun ophedede debatten og fordi vi var vrede," siger Pia Kjærsgaard.