Politikere har en imponerende evne til at undlade at svare på de spørgsmål, der bliver rejst, ligesom de kan vende tingene på hovedet. Hvordan styrker vi børnesundheden og forebygger livsstilssygdommene? Det har ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen et forslag til: Han vil styrke børnesundheden ved at afskaffe lovkravet om lægeundersøgelse af skolebørn.
I disse dage behandles regeringens lovforslag om at fjerne lovkravet om lægeundersøgelser i skolealderen. Det er en god anledning til at se på behovet for at tilrettelægge børnesundhedsprogrammet på en måde, der passer til de sygdomme, som trænger sig på.
Den sociale ulighed vokser i Danmark. Det er de lavt uddannede, som i højere grad er overvægtige, som ryger, og som bevæger sig mindre. Tidligere troede man, at følgetilstande af overvægt og inaktivitet som åreforkalkning og ændringer i kroppens sukkerbalance var noget, der hørte voksenalderen til. Nu ved man, at åreforkalkningen allerede begynder i barndommen. Ligesom man ser forstadier til type 2-sukker syge hos børn. Flere overvægtige inaktive børn fører til stigning i psykiske lidelser, sukkersyge, kræftsygdomme, bevægeapparats lidelser og hjerte-kar-sygdomme. Sygdommene medfører lav livskvalitet, stort sygefravær fra arbejdsmarkedet og kortere levealder. Vi har ikke gode resultater med behandling af disse sygdomme. Derfor ligger den store gevinst for den enkelte og for samfundet i at forebygge sygdommenes opståen. Er det en udfordring, vi er parate til at tage op i Danmark?
Børn vælger ikke selv
Inden sommerferien skal de folkevalgte stemme om et lovforslag om at fjerne kommunallægerne fra forebyggelsen på børneområdet. Forslaget går ud på, at det ikke længere skal være lovpligtigt for kommunerne at tilbyde børn forebyggende lægeundersøgelser i skolealderen. På voksenområdet går tendensen i befolkningen imidlertid den stik modsatte vej. Voksne opsøger selv de praktiserende læger til forebyggende lægekonsultationer i overraskende høj grad.
I 2007 afholdt de praktiserende læger 800.000 forebyggende helbredsundersøgelser af voksne, hvilket er dobbelt så mange som forventet. Skal børn behandles anderledes end voksne? Er det ikke især i børnealderen livsstilsvanerne grundlægges og det kan betale sig at forebygge?
Børn kan ikke vælge selv, derfor har vi som voksne et særligt ansvar for at sikre, at de får den bedst mulige behandling. Den gode forebyggende undersøgelse er ikke kun en jagt på symptomer, men baserer sig på en helhedsorienteret vurdering. Ofte betyder symptomer noget helt andet i den større sammenhæng. For eksempel kan angst være udtryk for depression, skizofreni m.m. Det kræver en lægefaglig uddannelse at foretage disse vurderinger. Symptomniveauet blandt danske børn er højt. Lægemiddelforbruget har haft en eksplosiv stigning blandt skolebørn i de senere år. Der er mange væsentlige helbredsmæssige problemer, hvor en tidlig lægelig indsats har stor betydning - en manglende indsats kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser senere i livet.
En række fordele
Vi har i Danmark som i de andre skandinaviske lande en årelang tradition for at lægeundersøge børn i skolerne. Det indebærer en række fordele:
- Alle børn ser lægen på skolen - derved udgør ordningen et fintmasket sikkerhedsnet under børnene, og den sociale ulighed i sundhed mindskes. Undersøgelserne fra førskolealderen viser, at mellem 20 og 35 procent ikke bliver set af den praktiserende læge. Det er de socialt dårligst stillede, som ikke får deres børn til lægen. Hvis lovforslaget gennemføres, vil en stor del af børnene ikke blive lægeundersøgt i hele deres barndom.
- Kommunallægen har mulighed for at vurdere børnene i deres daglige rammer, hvilket andre læger, herunder praktiserende læger og børnepsykiatere, ikke har mulighed for. Kommunallægen ser barnet på skolen, hvor der stilles krav om faglighed og social kompetence - det giver mulighed for en tidlig opsporing og diagnosticering af forskellige børnepsykiatriske sygdomme f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser. Kommunallægen kan aflaste børnepsykiateren og henvise socialt belastede børn til relevant behandling i kommunen.
- Der udvikler sig nye sygdomme i skolealderen som f.eks. astma, migræne, depression samt udviklingsforstyrrelser, som ofte først kommer til udtryk, når barnet kommer i skole. Ligesom kommunallægerne konstaterer alvorlige hjertefejl, som ikke tidligere er diagnosticerede, og som ville kunne resultere i dødsfald. En væsentlig funktion af kommunallægerne ved udskolingsundersøgelserne er helbredsmæssige vurderinger i forhold til erhvervsvalg.
Misforståelser
Og så nogle hyppigt anvendte misopfattelser:
Man kan spare ved at fjerne lægeundersøgelserne: Nej, man sparer ikke penge her og nu, fordi sygeplejersker skal videreuddannes, og derfor må viderehenvise betydeligt flere børn til andre læger. Kommunerne kommer til at bruge flere penge i det lange løb, fordi børn, der ikke bliver diagnosticeret tidligt, bliver tungere senere. Kommunallæger bidrager med en lægelig vurdering i sociale sager i kommunen, og her kan en god lægefaglig indsats betyde store besparelser. Det gælder både for børneområdet og sygedagpengeområdet, hvor manglende lægefaglige indsats kan blive dyr.
Undervurdering
Der er lægemangel: Ja, men der er større mangel på sygeplejersker - i øvrigt bør den midlertidige bemandingssituation ikke diktere lovgivningen på forebyggelsesområdet, det er kortsigtet og udtryk for manglende visioner. Om få år er der ikke længere lægemangel, men hvis man fjerner lægerne fra børneforebyggelsen, vil det tage mange år at genetablere ordningen
Inden børneundersøgelsesprogrammet justeres, bør hele ordningen fra 0-18 år evalueres. I førskolealderen er der syv forebyggende undersøgelser. Evaluering af denne del af børneundersøgelsesprogrammet viste for nylig, at undersøgelserne var effektive. Ved hvert tredje barn var der nye fund, og ved hvert syvende barn fandtes væsentlig helbredsmæssige problemer. Der er ikke foretaget en tilsvarende evaluering af børneundersøgelserne i skolealderen.
Livsstilssygdomme fylder tiltagende mere i sundhedsvæsnet, som har haft begrænset succes med at behandle disse sygdomme. Det er forkert at flytte de få ressourcer, vi har, væk fra forebyggelsen, som netop er et af de vigtigste områder. Hr. minister, du undervurderer befolkningen, når du hævder, at man ved at fjerne lovkravet om lægeundersøgelser i skolealderen kan styrke forebyggelsen. Det forholder sig selvfølgeligt stik modsat.
Jo Coolidge er formand for lægeforeningens børneudvalg og speciallæge i samfundsmedicin
Pernille Due er overlæge og leder af børneforskningsprogrammet for Statens Institut for folkesundhed på Syddansk Universitet