Den 23. maj angriber Mads Brügger og Nicolaj Thomassen min person i en ‘anmeldelse’ af dokumentarfilmen Forførerens Fald, der handler om Peter Linck og krakket på avisen Dagen.
Jeg kan ligeså godt starte med at indrømme, at Mads har ret. Jeg har en interesse for det radikale. En interesse han i øvrigt deler. I modsætning til ham opfatter jeg ikke løgnen som et arbejdsredskab. Jeg giver mig til kende over for mine medvirkende og forsøger at undgå at udstille og ydmyge dem for at gøre mig selv interessant. Mads er god til at være perfid. Det er ligesom hans speciale. Og ingen er jo forpligtet ud over deres evner. Jeg synes, at de ting, han laver, er interessante. Det er moralsk forkasteligt og uetisk at lyve overfor sine medvirkende om, hvad det er, man vil lave. Men der er nu alligevel noget forfriskende med en fortæller der i den grad skider på, hvad man kan tillade sig - og gør præcis hvad der passer ham. Forhåbentlig har Det Røde Kapel (på DR2) ikke har kostet nogen livet.
Man kan så spørge sig selv hvorfor manden farer så meget i flint over en lille film, nogle andre har lavet? Måske skal en del af forklaringen findes i filmens oprindelseshistorie og finansiering. Det Danske Filminstitut, DFI, har støttet filmen sammen med TV 2. Det er et faktum, at Mads er en af de journalister, der har søgt om støtte hos DFI og ikke fået det. Rygter vil også vide, at han selv har gået med tanker om at filmatisere sin bog.
Da jeg fortæller ham om den film, vi skal lave, foreslår han, at vi kan købe rettighederne til bogen, han har skrevet med Nicolaj, der har gjort en slags karriere ud af at være Mads’ skrivende hjælper.
Linck var udråbt til skurk og svindler - ikke mindst af Mads og hans lille hjælper. Det var derfor helt oplagt for mig, da jeg sammen med min medinstruktør, Laurits Munch-Petersen, gik i gang med at lave en film om Dagen at vælge den menneskelige vinkel på historien, der endnu ikke var fortalt. Nemlig Peters version.
Mads har behov for, at Linck bliver gjort til skurk, så der ikke stilles spørgsmål til hans naivitet over for projektet Dagen. Man kan sige, at Linck blev barnet, der afslørede, at nogle af pressestandens kejsere ikke havde så meget tøj på, som de selv gik rundt og troede. Mads spekulerer, i sine skriblerier, på, om Linck er drevet af ikke at have en uddannelse.
Men i virkeligheden er Mads indebrændt over at føle sig taget ved næsen af en mand, der ikke har det samme niveau af udannelse som ham selv. Men værre var det heller ikke, for Mads - som udelader dette behændigt i sin bog - risikerede ikke selv noget i forbindelse med Dagen. Han havde nemlig taget orlov fra DR og vendte blot tilbage til sin trygge fastansættelse.
En dag ringer jeg til Mads og spørger, om vi må interviewe ham. “What’s in it for me?,” spørger han. I første omgang vil han have garanti for, at han kan få reklame for sin bog. Senere ringer han tilbage. Nu har han talt med Nicolaj og er tydeligt mere agiteret. Han vil under ingen omstændigheder medvirke og går i gang med en anmeldelse af den film, vi endnu ikke har lavet. Det bliver jo bare en hvidvaskning af Peter Linck, siger han. Jeg svarer, at det ville være fint, hvis Mads giver sit syn på begivenhederne. Senere samme dag ringer Nicolaj og truer med et sagsanlæg om ophavsret, hvis der er scener med i vores film, som også optræder i deres bog. Jeg ringer bare for at sige, at vi har flaget oppe, som Nicolaj udtrykker det.
Mads virker desperat i sin iver efter at angribe os og filmen. Motiverne virker som jagt på anerkendelse - og pekuniære. Fair nok, de er klassiske og minder om Peter Lincks. Måske skulle de prøve Lincks medicin; kærlighed og selvransagelse. Og måske skulle Information minde deres gæste-‘anmeldere’ om den gamle slaglinie; ‘Fri af … økonomiske interesser’.
Som instruktør ser jeg det som min opgave at nuancere vores opfattelse af tilværelsen. At formidle nogle historier, der gør os klogere på verden, ved at vise noget, vi ikke har set før eller vise noget, der er velkendt, fra en ny vinkel. Man kan så spørge sig selv, om Mads mener, at der er særlige vinkler på bestemte historier, man ikke må fortælle - eller om der er nogle personer, hvis side af sagen det er tabu at fremføre. Det mener jeg ikke. Tværtimod mener jeg, at vi er bedst tjent med at søge at forstå andre menneskers motiver til at handle og mene, som de gør. Også de kærlighedsløse og forsmåede.
Frank Piasecki Poulsen er instruktør. Filmen ‘Forførerens fald’ vises på TV 2 i aften kl 20.00