Citatet kendte jeg ikke, og det er så godt, at det må komme allerførst: "Det var den store britiske økonom Kenneth Boulding, der sagde: "For at tro på grænseløs vækst i en begrænset verden, må man enten være skør eller økonom".

Dernæst må så anmærkes, at følgende på ingen som helst måde kan påberåbes at være skrevet af en uvildig.

Men lykkeligvis er kollega Jørgen Steen Nielsen så komplet skør, at han i årevis har skrevet i og en overgang endda redigeret Information, og endnu mere lykkeligt er han slet ikke økonom. Har derfor aldrig kunnet dyrke det mest terroristiske masseødelæggelsesvåben, menneskeheden hidtil har opfundet: Grænseløs dyrkelse af Den Økonomiske Vækst (DØV). Derfor kan Steen Nielsen anføre ovennævnte citat i sin bog, der udkommer i dag (se anmeldelse af den side 15 i nærværende avis), eller rettere i sin dobbeltdækker af et værk. For vender man det om og på hovedet er det straks en anden bog, og så kan man begynde forfra. Eller bagfra om man vil, og det er just, hvad forfatteren gerne ser alle ville.

Pointen for dobbeltdækkeren kan ganske enkelt sammenfattes i formuleringen: "Budskabet om, at værdierne bestemmer vanerne, skal vendes om."

Det er vanerne, der ved at ændres omsider kan omvende værdierne - til at komme i overensstemmelse med naturens grænser. Og hvem er i dag hovedkraften i ændringen af vanerne? Det er kapitalismen!

Ikke på nogen måde lægger Jørgen Steen Nielsen i sin Lille fortælling om overlevelse - fra klimatrussel til grøn revolution skjul på, hvad denne grønne revolution i hvert fald også går ud på: at tjene penge på den globale opvarmning. Eller endnu mere tilspidset sagt: at øge forbruget ved at sælge mindre forbrug (af klimaskadelighed). Men fidusen er, at sin tvang til ubegrænset akkumulation kan kapitalismen denne gang kun få opfyldt ved at ændre folks, kundernes, medarbejdernes, investorernes, samfundsforskernes og som følge deraf i sidste instans også selv journalisternes, vælgernes og politikernes, ja, sågar økonomernes vaner til også at sanse grænser. Dem skal vi satse på, styrke, opmuntre og inspirere.

Kald mig lalleoptimist

Derfor vende bogen om og på hovedet: En lille guide til overlevelse - fra sort samvittighed til grøn livsstil, hedder den så pludselig.

Så ellevild af begejstring for udsigten til at kapitalismen af netop sin akkumulationstvang tvinges til at skabe forudsætningerne, rigtigt udnyttet, for sin egen undergang og dermed for Jordens overlevelse, er kollega Jørgen Steen Nielsen, at han i sit lille forord blive nødt til at indrømme, at "denne bog er skrevet, så mange mennesker, jeg respekterer, ja, nogle af mine bedste venner, vil affærdige mig som lalleoptimist."

Tænker han dermed på - blandt sikkert mange andre - den, der skriver disse linjer, tager han ikke helt fejl.

Skildringerne af ikke mindst de amerikanske kapitalisters omvendelse til det grønne er ganske rigtigt til tider på grænsen af det lallende. Men rigtigt er det jo også, som skrevet står i det lillebitte forord til selve indledningen:

"Det nye er allerede derude. Det gælder om at få øje på det, insistere på det, nære det og øve sig på det."

Det må man sige, dobbeltdækkeren gør. Med et opbud af videnskabelige data, nøjagtige historiske redegørelser, praktiske handlemuligheder og et omfattende indeks som enhver god håndbog til daglig brug.

Ved vendepunktet

Hvor tæt vi befinder os på vende- og vippe-punktet, the tipping point, for at naturen sætter sine egne for mennesker og andre levende væsener uafvendelige, selvdestruerende og selvforstærkende kræfter ind, bliver der heller ikke lagt skjul på. Tværtimod.

Alligevel er hovedgrunden til at indtrykket af lalleoptimisme fortoner sig, at bogen, dobbeltdækkeren, stiller skarpt på spørgsmålene: Hvad forbindes egentlig med begrebet kapitalisme, og hvad må i virkeligheden sættes i stedet for dens i dårligste forstand skøre akkumulations- eller vækst-tvang?

Kapitalisme og pengeøkonomisk dominans er ikke identisk med marked.

Jørgen Steen Nielsens bog gør klart, at uden den frihed til forskellige handlemuligheder, som et marked tilbyder, får man aldrig (moderne) mennesker med på at forhandle sig frem til, hvad naturens grænser nu kræver af opfindsomhed, livslyst, foreløbige regler, men også skæg og ballade.

Med andre ord: Kapitalismen må afskaffes for at redde markedet. Det marked, der åbner for sand samtale og forhandling om konkrete forhold, der ikke kan oversættes til pengenes abstraktionsterror.

Hvorved modstykket til kapitalismen allerede er antydet... Det må være tilladt at blive i godt humør af det.