Allerede inden, at regeringen har taget hul på forhandlingerne med kommunerne om næste års budgetter, slækker den på løfterne om flere penge til nedslidte skoler, utidssvarende børneinstitutioner og manglende handicapboliger.

Fra før valgkampen i efteråret har det været et slagnummer fra regeringen, at man via en såkaldt kvalitetsfond over ti år ville tilføre 50 milliarder kroner til byggeri og renovering i det offentlige. Men i sin nye økonomiske redegørelse, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentliggjorde i går, er ambitionerne blevet nedjusteret.

"Det var fra 2009, at man skulle i gang med at indfase denne kvalitetsfond. Men man må sige, at der ikke er meget indfasning tilbage i de nye tal," siger økonom Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han henviser til, at regeringen både i sin såkaldte 2015-plan og så sent som i den forrige økonomiske redegørelse fra februar har regnet med at hæve de offentlige investeringer med 2,4 milliarder fra næste år. Men i den nye redegørelse er dette tal blevet nedjusteret med godt én milliard kroner.

Løftebrud

Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov anklager regeringen for at løbe fra de velfærdsløfter, som den udstedte under valgkampen.

"Regeringen kørte en kæmpe valgkampagne på, at nu skulle der investeres 50 milliarder kroner i folkeskoler, daginstitutioner, ældreomsorg og sygehuse. Men første gang, de har chancen for det, så undviger de fra at indfri løfterne", siger Morten Bødskov.

Knast i forhandlinger

I dag indleder regeringen forhandlingerne om næste års kommunale budgetter med Kommunernes Landsforening. Her vil kvalitetsfonden helt sikkert blive en de store knaster.

De ekstra 50 milliarder over ti år blev lanceret af daværende finansminister Thor Petersen (V) i august sidste år som et "megaløft" i de offentlige investeringer. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen uddybede det med, at "tiden er inde til, at vi giver vores skoler, daginstitutioner, plejehjem og sygehuse et betydeligt kvalitetsløft"

"Vi kan ikke byde vore børn, at de skal gå i nedslidte skoler med utidssvarende klasselokaler, dårligt indeklima og uhumske toiletter", skrev han på sin blog om kvalitetsfonden.

Men de ekstra penge er ikke 'nye penge', lyder kritikken. De bliver tilført, samtidig med, at den generelle velstand i samfundet vokser, og de 50 mia. 'ekstra' vil alene betyde, at de offentlige investeringer i procent af bruttonationalproduktet forbliver på samme niveau, som har været gennemsnittet de sidste 25 år, forklarer Martin Madsen fra AE-rådet.

"Kvalitetsfonden har fra starten været noget af et fatamorgana," siger han.

Ingen forklaring

Morten Bødskov er enig: "Der er ikke tale om et løft. Der er tale om, at de offentlige investeringer med lodder og trisser får lov til at holde status quo. Og med den nye økonomiske redegørelse kan man se, at regeringen allerede er ved at løbe fra dét også," siger Morten Bødskov.

Information beskrev i sidste uge, hvordan de offentlige investeringer i skoler, jernbaner og på handicapområdet ifølge beregninger er faldet under den nuværende regering. Og finansminister Lars Løkke Rasmussen argumenterede netop med, at kvalitetsfonden vil betyde et "reelt løft".

Men Finansministeriet giver ikke nogen uddybende forklaring på, hvorfor de forventede investeringer nu er blevet nedjusteret. Man skriver, at nedjusteringen skal "ses i sammenhæng med fastlæggelsen af et lavere beregningsteknisk skøn for investeringerne, end der er lagt til grund i februar".

Hvad der ligger bag den forklaring, var det i går ikke muligt at få uddybet af finansminister Lars Løkke Rasmussen.