BERLIN - "Dette mindesmærke er lavet for dem, der finder det modbydeligt, når to mennesker af samme køn kysser hinanden. Finder de mindesmærket anstødeligt, så meget desto bedre," siger kunstneren Albert Eckert og høster forløsende grin og klapsalver, da et mindesmærke for nationalsocialismens homoseksuelle ofre blev indviet i Berlin i går.

Eckert grundlagde for 15 år siden initiativet "At mindes de homoseksuelle NS-ofre" og har sammen med Tysklands lesbiske- og bøsseforbund kæmpet for at få rejst et mindesmærke for nationalsocialismens homoseksuelle ofre. Nu har han nået sit mål.

Den dansk-norske kunstnerduo Michael Elmgreen og Ingar Dragset har skabt mindesmærket, der står midt i Berlin. Én eneste betonklods med et lille vindue i. Kigger man ind, ser man en film med to mænd, der giver hinanden et inderligt kys. Den lille film, der er instrueret af den danske filminstruktør Thomas Vinterberg, kører i en båndsløjfe og er optaget samme sted, som mindesmærket står: På hjørnet af Tiergarten. Det er lige over for Peter Eisenmans mindesmærke for Europas seks millioner myrdede jøder.

Elmgreen og Dragsets ene betonklods er større og skævere, men den er også kun én over for Eisenmans 2.711 betonklodser. Ved at placere mindesmærket på den anden side af gaden, opstår en form for samtale: Vi er ens og dog forskellige.

"Vi vil anerkendes for vores mangfoldighed og ikke, fordi vi er så 'flinke og normale'," siger Eckert.

Bøsseborgmester

Rundt om os udgør de omkring 1.000 forsamlede mennesker et levende billede på hans ord. Her er bøsser i alle aldre og faconer. Gamle hippiebøsser med langt hår, unge solbrændte bøsser med lyserøde skjorter, bøsser i militæruniformer og nålestribede jakkesæt, læderbøsser, bøsser med overskæg, bøsser med hanekam, en bøsse med bowlerhat, en bøsse med julekugler i ørerne og en bøsse i borgmestertøj. Berlins socialdemokratiske overborgmester, Klaus Wowereit, er nemlig også bøsse.

Lesbiske kvinder er her også, selv om de har været meget vrede over, at det var en film med to mænd, der skulle vises i mindesmærket. Selv om de lesbiske ikke blev direkte forfulgt og myrdet, i hvert fald ikke fordi de var lesbiske, fik de også deres verden slået i stykker mellem 1933 og 1945. Et kompromis er derfor blevet indgået. Hvert andet år skal filmen skiftes ud. Således er der god mulighed for, at man om et år vil kunne opleve en film, der viser kærligheden mellem to kvinder.

Ædt af schæferhunde

50.000 homoseksuelle blev dømt under nationalsocialismen. Man kender ikke det nøjagtige tal, men i hvert fald 10-15.000 af dem blev myrdet i koncentrationslejrene. Ofte på den mest brutale vis, som Günter Dworek fra det tyske lesbisk- og bøsseforbund minder os om, da han fortæller en øjenvidneberetning fra et af de overlevende ofre. Han havde været i koncentrationslejr med en ung mand, der endte sine dage, ved at nazisterne bandt ham, gav ham en spand over hovedet og lod deres schæferhunde æde ham.

Men selv i vore dage er det ikke problemfrit at elske et menneske af ens eget køn.

Dworek siger, at et kys i offentlighed mellem to mennesker af samme køn stadig kan være farligt. Albert Eckert, der tydeligvis tør gå tættest på den varme grød, siger ligeud, at et billede fra filmen med de to kyssende mænd desværre ikke kom med på indbydelsen, sådan som kunstnerparret havde ønsket det. Den tyske kulturstatsminister, Bernd Neumann fra CDU, satte sig imod det. Som også hans parti i sin tid satte sig imod mindesmærket i det hele taget.

Men vedtaget blev det af Forbundsregeringen i 2003, og i 2006 vandt Michael Elmgreen og Ingar Dragset den internationale konkurrence, der var blevet udskrevet.

Bernd Neumann gør sig umage. Han har i dagens anledning stukket et rødt silketørklæde i brystlommen. Det matcher hans slips. Neumann siger, at mindesmærket får os til at huske en befolkningsgruppe, der har fået meget lidt offentlig opmærksomhed. Han siger sågar, at filmen med kysset knytter historien sammen med nutiden.

"63 år efter krigens slutning er sent, men mindesmærket er ikke kun sat for at minde os om fortiden. Det skal illustrere et modent samfund og til stadighed minde os om, at intolerance over for homoseksuelle forhold ikke har nogen plads i vores samfund," siger Bernd Neumann.

I 86 FN-medlemslande er det i dag strafbart at være homoseksuel. I syv af dem straffes man med døden for det.

Overborgmester Klaus Wowereit kommer ind på, at det heller ikke var let at være homoseksuel i efterkrigstidens Tyskland. Mange af de overlevende blev pga. deres seksuelle orientering slet ikke anerkendt som ofre for nazismen.

"Hvad betød det for de mennesker, der havde overlevet? At de stadig var ofre," siger Klaus Wowereit.

Han understreger, at mindesmærket både er rejst for dem, der blev myrdet og for dem, der ikke blev taget, men levede i konstant skræk og rædsel.

"Det gælder også de lesbiske," siger han og beder os huske, at Berlins nye mindesmærke ikke har været let at etablere.

"Jeg håber, at det vil minde os om, at ingen har ret til at udgrænse andre. Ikke på grund af deres hudfarve. Ikke på grund af deres tro. Ikke på grund af deres seksualitet."