Fra september skal lægestuderende ikke længere igennem en 18 måneders turnus, hvor de både arbejder på en kirurgisk og en medicinsk afdeling og som praktiserende læger. I stedet får de kun 12 måneders klinisk basisuddannelse.

Det betyder, at de lægestuderende får kortere tid med patientkontakt under uddannelsen, og at de ikke længere kommer igennem alle de tre store fagområder i løbet af den praktiske del af lægeuddannelsen. Den nye uddannelsesmodel møder kritik fra både studerende og faglige organisationer, som frygter, at de studerende ikke vil være rustet til at klare akutte situationer.

"Vi synes overordnet, at det er en forringelse af uddannelsen, at turnustiden bliver kortere. Hvis man skal lære et håndværk, som det at være læge jo også er, så er man nødt til at blive lært op i det ved at se, hvordan tingene bliver gjort i praksis og blive assisteret af nogle, som er mere erfarne end en selv," siger formand for Dansk Kirurgisk Selskab Svend Schulze og fortsætter:

"Uden at have haft de to store specialer, har man ikke god nok ballast til at kunne vurdere de forskellige ting. Det giver især problemer i forhold til akutte sager. Hvis man for eksempel ikke har været på en medicinsk afdeling, kan det være, man overser noget medicinsk," siger han.

Hos paraplyorganisationen Dansk Medicinsk Selskab, som dækker en lang række faglige organisationer, understreger man, at ordningen ser flot ud på papiret, men formand John Michael Hasenkam er bekymret for, at uddannelsen ikke vil give lægerne de beskrevne færdigheder i praksis:

"Uddannelsesændringen er blevet gennemført for at få flere læger hurtigere igennem, men vi vil jo gerne bevare kvaliteten, og hastværk kan jo godt være lastværk i den sammenhæng," siger John Michael Hasenkam og opfordrer til, at man nøje overvåger, hvilke kompetencer de yngre læger erhverver sig i den kliniske basisuddannelse, som starter i efteråret 2008.

Skarp kritik

Den skarpeste kritik kommer fra de studerende, som frygter at skulle ud og arbejde som læger uden at have opnået de nødvendige kompetencer.

Mikkel Fode, formand for de lægestuderendes organisation, FADL's, uddannelsespolitiske udvalg, frygter, at de nyudannede læger vil komme til at mangle basale færdigheder inden for medicin og kirurgi:

"Patienter er jo meget komplekse, og folk er ofte så uforskammede ikke kun at fejle noget inden for et organsystem. Derfor er det vigtigt, at man har et bredt kendskab til de sygdomme, som patienter kan have, og det får man ikke med de ændringer, der er gennemført," siger han og fortsætter:

"En læge kan med den nye uddannelse for eksempel risikere at gå igennem sin kliniske basisuddannelse uden at se et hjertestop."

Den nye udannelsesordning er blevet forhandlet på plads af Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Lægeforeningen. Michael Dall er formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning og har siddet med i det arbjedsudvalg, som har lavet udkastet til den nye uddannelse. Han garanterer, at den nye uddannelse giver de nye læger de nødvendige kompetencer.

"Når det gælder kvalitet, kan man ikke sætte en finger på den nye turnusuddannelse. Den er langt bedre, end den gamle turnusuddannelse. Det, at man har haft halvandet år til at opnå nogle kompetencer, er ikke ensbetydende med, at man ikke kan opnå dem hurtigere," siger han og fortsætter:

"Det handler jo om, at lære at være læge. Og mange af de ting, man lærer på en medicinsk afdeling, kan man faktisk også lære på en kirurgisk afdeling og på mange andre afdelinger".

Michael Dall mener, at de studerende tager fejl, når de siger, at læger, der får den nye uddannelse vil være dårligere rustet til f.eks at klare et hjertestop:

"Tidligere har man nemt kunnet gå igennem turnusuddannelsen uden at se et hjertestop. Det man har gjort på den nye uddannelse, er, at man rent faktisk har lavet færdighedskurser, hvor man kan træne hjertestop via simulatorer, sådan at man er klar, når hjertestoppet kommer," siger Michael Dall.

Ikke hurtigere

Den nye kortere basisuddannelse, som erstatter den gamle turnusordning, er blevet indført sammen med en fireårsregel, som tvinger de studerende til at gå i gang med deres speciallægeuddannelse senest fire år efter de er startet på basisuddannelsen. Formålet med at ændre uddannelsen er at få flere speciallæger hurtigere igennem systemet. Flere af de studerende mener imidlertid, at ordningen vil få præcis den modsatte effekt:

"Regeringens tanke er at få flere speciallæger hurtigere, men alle os, der står og snart er færdige føler ikke at vi bliver rustet. Derfor tager folk i stedet orlov og et halvt års vikariat. Så konsekvensen bliver, at vores udannelse på medicinstudiet bliver forlænget," siger Anna Axelsson, som læser medicin på 12. semester.