Al den snak om grafiske romaner og tegneserier som betydelige kunstværker begyndte på en måde i 2004, da antologien Forandringstegn. De nye tegneserier udkom på forlaget Politisk Revy. I det mindste set med danske øjne.
Udvalget var samlet af Matthias Wivel og T. Thorhauge og osede af engagement og viden om alt det nye og vigtige, der er sket fra cirka midten af 1990’erne og frem inden for tegneseriemediet. Her blev danske læsere bl.a. præsenteret for iranske Marjane Satrapi (Persepolis, 1999-2003) og amerikanske Daniel Clowes (Ghost World, 2001) vel og mærke før disse tegnere var udkommet på dansk. Det gjorde de i årene lige efter, hhv. 2005 og 2006.
Antologien har vist sig at være en vigtig meddelelse fra tegneseriekunstens verden om alt det, vi kunne vente os i Danmark i de følgende år, og en af dem, vi ventede på - nogle af os måske uden helt at vide det - var franske David B. (f. 1959). Hans Det store onde udkom i dansk oversættelse i 2006 på forlaget Carlsen og i forbindelse med den kommende weekends tegneseriefestival gæster han Danmark.
Det store onde er en del af den selvbiografiske bølge af grafiske romaner, der har udvidet tegneserien til også at være et stærkt litterært og kunstnerisk medie. Det er der selvfølgelig dem, der mener, den altid har været, men helt slået fast blev det for resten af verden i 2002, da amerikanske Chris Wares Jimmy Corrigan. The smartest kid on earth (1993-2000) modtog The Guardians ‘Book of the Year Award’ i konkurrence med bl.a. de rigtige romaner.
At oversætte sit eget virkelige liv til billeder er blevet en vigtig bestræbelse i de nye tegneserier, og her bør man selvfølgelig gå yderligere nogle år tilbage til 1986 og nævne Art Spiegelmans to bind Maus, der både er biografi og selvbiografi, og som lader jøder være mus, polakker grise og tyskere katte.
Symbolikken hos David B. er også til at tyde, og her myldrer det mere med fabeldyr og mytologiske figurer end med husdyr. De første album indeholdt tegnede udgaver af hans egne natlige drømme, nogle af disse rumsterer også i Det store onde, og i det hele taget kan man se værket som et katalog over tegnerens arbejder og hans udvikling som tegner, lige bortset fra at han også tegner i farver.
Det store onde er let at aflæse, men alligevel svær at have med at gøre, fordi de stiliserede sort-hvide tegninger skildrer et voldsomt kompliceret forhold mellem to brødre og en families uhåndgribelige ulykke. Davids storebror, Jean-Christophe, har svær epilepsi, og hans sygdom er det store onde, som han og familien forsøger at bestige (den franske titel er l’Ascension du Haut Mal).
Sygdommen tegnes som høje bjerge og som uhyrer, der flytter ind hos familien, der ud over mor, far og to brødre også består af lillesøster Florence. Hun har skrevet bogens for- og efterord, og det havde hun ikke behøvet. Det er i hvert fald her man ramler ind i den sentimentalitet, som gør den selvbiografiske genre til noget af en balanceakt, en kunst som David B. netop selv mestrer.
Det er ellers lige præcis de voldsomme følelser, tegningerne skildrer, men de bliver aldrig sentimentale. Følelserne er angst, vrede, jalousi og had, David B. tegner især store slag mellem hele hære og slagsmål mellem ham selv og broren. Han er som barn stærkt optaget af krig og lytter begærligt til både farens bibelhistorier og morens fortællinger om Harnán Cortés’ erobring af Mexico.
Senere finder han ud af, at der er noget, der hedder Algierkrigen, som lige har fundet sted, og at der tidligere har været både en Første og en Anden Verdenskrig, som fjerne slægtninge har været involveret i. Som barn er hans foretrukne historiske figur Djengis Khan, og samuraikampe det bedste at tegne. Storebroren foretrækker diktatorer og har sit hyr med at tegne et hagekors, der vender rigtigt.
Forståeligt nok tegner drengene krig og ødelæggelse. En ferierende familie i et blomsterflor er der ikke noget ved. Det viser David B. os, da han som barn bliver testet af en psykolog og bedt om at tegne lige, hvad han vil. Han er på vagt og tegner det, han tror, den voksne vil have, men allerede ved anden tegning plumper han i og tegner et stort blodbad, som straks vækker psykologens interesse.
Episoden illustrerer meget godt, hvordan Det store onde fortællemæssigt er struktureret. Tegneren, som jo også er fortælleren, lader sig hele tiden plumpe i og tegner det, hovedet er fyldt med. Fortælleteknisk fikshed a la håndbog i set-up og pay-off rager ham en høstblomst. Ordene udgør blot den nødvendige information om tid, sted og personer; tegningerne alt det vigtige - og herunder hører familieidyl ikke.
Psykologen er bare én i en meget lang række af behandlere, forældrene opsøger til Jean-Christophe. Ud over traditionel vestlig kirurgi forsøger de sig også med makrobiotik, psykiatri, magnetisme, den swedenborgske kirke, akupunktur, spiritisme og antroposofi. Ikke så underligt har den voksne David B. udtalt, at han ikke tror på noget - overhovedet.
Men det forhindrer ham altså ikke i at bruge de symboler, der knytter sig til overbevisningerne. De er en del af den meget enkle skrift, vi har fælles, og som han fortæller historien med. Den viser, at nok er historien personlig, men den er ikke unik. Fortællingen om denne families kamp mod det store onde rager langt ud i verden og tilbage i tiden og understreger vel blot, at en families historie er en tragisk historie. Davids rustning er et genkommende symbol, som knytter sig til ethvert familiemedlem i enhver familie.
Men særligt for denne familie er Jean-Christophes epilepsi. Hans sygdom og menneskets evige stridbarhed føres direkte sammen, da en seerske forklarer anfaldene med, at drengen har været officer i Napoleons hær i sit forrige liv. Sygdommen er hans velfortjente straf.
Det store onde udkom i Frankrig som en serie i seks album, der undervejs kommenterer sig selv. I det andet kan man læse om forældrenes reaktioner på David B.’s tegnede version af familiens liv. De var ikke så positive som resten af den læsende verdens. I det virkelige liv havde tegneren ikke kontakt med sine forældre i tre år på grund af udgivelsen. Men han kredser fortsat om broderskabet og familiens store onde i serien Babel, der er kommet efter selvbiografien.
Komiks.dk er Københavns Internationale tegneseriefestival, der finder sted fra 31. maj til 1. juni. Læs om programmet på www.komiks.dk