I gårsdagens udgave af Weekendsavisen skrev den politiske rådgiver for Eva Kjer Hansen, Christopher Arzrouni, en meget markant anmeldelse af Naomi Kleins nye bog på dansk Chokdoktrinen.
I en række konkrete kritikpunkter imødegår han Naomi Kleins kapitalismekritiske projekt og slutter af med følgende svada:
“Jeg har nærmest ondt af en venstrefløj, der kan ophøje Naomi Klein til helgeninde. Hun kan selv være en katastrofe.”
Arzrouni starter sin anmeldelse med at konstatere, at “hvis der fandtes en Nobelpris for intellektuel uhæderlighed, ville den tilfalde den canadiske journalist Naomi Klein”.
Spørgsmålet er imidlertid, hvem der er mest hæderlig i denne sag. Samtlige indvendinger imod Kleins bog, som Arzrouni præsenterer som sine egne, har han nemlig hentet i en anmeldelse skrevet af den svenske liberalistiske skribent Johan Norberg til den amerikanske tænketank The Cato Institute. Og i lange passager har han ligefrem skrevet af fra Norbergs anmeldelse.
Her et eksempel blandt mange. Norberg skriver:
“According to Klein, ‘neoliberal’ economists welcomed Hurricane Katrina, the 2004 Indonesian tsunami, the Iraq War, and the South American military coups of the 1970’s as opportunities to erase past policies and introduce radical free-market models. If wars and disasters aren’t enough to shock the citizens, neoliberals are purportedly happy to see the opponents of reform being attacked and tortured into submission. The chief villain in Klein’s story is Milton Friedman, the Chicago economist who did more than anyone in the 20th century to popularize free-market economics.”
I Arzrounis anmeldelse er ordlyden noget nær identisk:
“Ifølge Klein hilste ‘neoliberale’ økonomer orkanen Katrina velkommen, ligesom de gjorde det med den store tsunami i 2004, Irak-krigen og militærdiktaturerne i Sydamerika i 70’erne. Dersom krig eller katastrofer ikke er nok til at chokere borgerne til lydighed, er de neoliberale parate til at se reformmodstandere tortureret. Skurken i Naomi Kleins verden er Chicago-økonomen og nobelpristageren Milton Friedman, den liberale økonom der om nogen populariserede frimarkedstænkning i det 20 . århundrede.”
Da Information ringer Arzrouni op, vil han hellere end gerne fortælle om sin anmeldelse.
“Jeg mener ikke, at de andre anmelderne har gjort deres arbejde godt nok. Jeg har en fornemmelse af, at de ikke har læst hele bogen. Det er jo en mobbedreng. Jeg er den eneste, der har leveret en ordentlig anmeldelse.”
- Okay. Men jeg tænkte på, om du har læst den anmeldelse skrevet af Johan Norberg, der ligger på Cato-instituttets hjemmeside.
“Ja, den har jeg læst.”
- Det virker som om, der er mange af hans pointer, som du har overtaget.
“Der er der helt bestemt også. Helt bestemt. Men jeg har været tilbage og tjekke tingene selv, og du vil også kunne se, hvor der er forskelle på det. Jeg har tilladt mig at læse bredt, hvad der er af anmeldelser derude, inden jeg satte mig og skrev min anmeldelse.”
- Du henviser jo ikke til ham
“Nej, det gør jeg ikke. Men jeg mener, at det, jeg skriver, er tilpas forskelligt fra det, han skriver.”
- Det slog mig ellers, at der er steder, hvor det kunne se ud som om, du skriver fuldstændig af.
“Okay. Jamen det beklager jeg da … Jeg har jo som sagt læst Norbergs lange notat. Men det er ikke mit indtryk, at jeg har skrevet af efter ham. Jeg kan stå inde for det, jeg har skrevet. Og jeg tror måske, at det er meget naturligt, at Johan Norberg og jeg har samme indfaldsvinkel til tingene.”
- Men her ser det altså ud som om, du ligefrem har siddet med hans tekst og har overført det til din tekst.
“Det har jeg ikke. Men jeg har læst hans notat. Grundigt.”
Et par timer senere ringer Christopher Arzrouni Information op:
“Jeg har jo været tilbage og finde Norbergs notat. Og jeg har fundet anmeldelsen, som jeg næsten ikke tør kalde min anmeldelse længere. Og jeg må konstatere, at du har fuldstændig ret. Jeg gjorde det, at jeg læste Norbergs notat igennem og overstregede de ting, der gik igen. Og der må jeg sige, at jeg blev lidt chokeret.”
- Men det har du vel også vidst indtil nu. Du har vel siddet og skrevet direkte af, har du ikke?
“Jeg har gjort noget andet. Jeg har taget notater på en blok, og de notater er så havnet i min fil. Men måden, de er havnet der, er selvfølgelig fuldstændig underordnet. Det er noget sløseri. Og jeg vil bare sige, at jeg synes, Norbergs notat fortjener at blive læst, og folk er velkomne til at kaste min anmeldelse i skraldespanden og læse Norbergs notat i stedet for.”