21. juni 2008

Gaderummet er sat på gaden

Skrevet af: Julie Hjerl Hansen, Louise Voller
Fogedretten afgjorde i går, at det socialpædagogiske værested på Nørrebro, Gaderummet, skal forlade sine lokaler, fordi Gaderummet ikke vil samarbejde med kommunen

Over indgangsdøren til Rådmandsgade 60 på Nørrebro står der med kulørte bogstaver på et hvidt stofbanner 'For retten til selvbestemmelse og den åbne dør', og i gården står der stadig en lille improviseret scene af træ under en hvid havepavillon.

Scenen er resterne af Gaderummets åbent hus og støttefest fredag den 13. juni, hvor husets unge forsøgte at skabe opmærksomhed omkring, at Københavns Kommune vil lukke det socialpædagogiske værested for unge hjemløse, Gaderummet.

Det kontroversielle Gaderummet har været både kritiseret og anerkendt i samfulde 11 år, det har eksisteret, men den 2. maj i år besluttede Københavns Kommune at 'tilbagekalde godkendelsen' af den selvejende institution.

Derfor har Gaderummet ifølge København Kommunes advokat siden været ulovligt besat, og i går besluttede fogedretten, at Gaderummet skal sættes ud.

Kalle Birch-Larsen åbnede i 1986 en frivillig, psykologisk rådgivning af udsatte unge, og i 1996 kom det døgnåbne værested, Gaderummet til Nørrebrogade. Det blev lukket af brandmyndighederne i 2004, hvorefter Gaderummet flyttede til de nuværende lokaler i Rådmandsgade i maj 2005.

I dag bor omkring 30 unge fast i Gaderummets lokaler, og ifølge psykolog Kalle Birch-Madsen kommer der hver uge mellem 150 og 200 unge, der hænger ud eller bruger den psykologiske rådgivning. Gaderummets dør er altid åben, og filosofien er, at institutionen skal være på niveau med gaden, hvis gadens unge skal kunne bruge den. Det betyder få regler, som reguleres af de unge selv.

Hårde stoffer er ikke tilladt, men det er tilladt at ryge smøger og hash i institutionen. De unge laver selv mad til alle i fælleskøkkenet, og de indretter sig i kroge af husets tre etager med tæpper eller soveposer.

Alle beslutninger træffes kollektivt på Gaderummets fællesmøder om søndagen, og brugerne skal selv løse konflikterne.

Gaderummet kan både gribe de udsatte unge, inden de falder, og samle dem op fra livet på gaden, men det kræver en åben dør og frie rammer, mener lederen Kalle Birch-Madsen:

"Det er netop, fordi Gaderummet er rodet, kaotisk og frit, at vi når en gruppe af unge, som ikke kan holde ud at være andre steder," siger han.

'Udsatte unge forråes'

Københavns Kommune vil have Gaderummet lukket, fordi samarbejdet mellem psykiatrien og Gaderummets ledelse ikke fungerer, og fordi Gaderummets ledelse ikke følger kommunens påbud.

I kommunens tilsynsrapport fra 2007 står der bl. a: "at hashmisbruget i Gaderummet skal ophøre, og medarbejderne skal gribe ind, hvis de ser, at de unge ryger", og "at Gaderummet ikke må anbefale de unge at holde op med at tage medicin, uden det er drøftet med en psykiater." Derudover må der ikke være unge under 18 år, og de unge må kun sove i rum, der er godkendt til overnatning. Endelig skal Gaderummet sikre, at unge med svære psykiske lidelser kommer i psykiatrisk behandling.

Den 2. maj 2007 smækkede Socialforvaltningen kassen i, fordi de vurderede, at Gaderummet ikke lever op til forvaltningens påbud. Siden har Gaderummet formelt set været besat af de unge og Kalle Birch-Madsen.

Huset drives uden økonomisk tilskud, og det betyder, at de unge, der er på kontanthjælp betaler tilskud til elektricitet og mad. Derudover lever beboerne af donationer fra frivillige organisationer, virksomheder og privatpersoner, og indtil for nylig gik de unge og Kalle Birch-Madsen på gaden med 'Ønskebrønden', som er en barnevogn med vand, hvor man kan smide mønter i - men nu er den gået i stykker.

"Vi har ikke længere ressourcerne til at få de unge ind i systemet igen, så enten går de over i Istedgade, eller også ender de i banderne," siger Kalle Birch-Madsen.

Kommunen finder, "at forholdene i det tidligere Gaderummet aktuelt er yderst bekymrende, idet de unge i stigende grad forråes."

Hjælp til unge hjemløse

I Danmark lever flere end 5.000 mennesker på gaden, og en fjerdel af dem - det vil sige omkring 1.250 - er under 30 år, dokumenterede en hjemløseoptælling fra Socialforskningsinstituttet i 2007. Mange hjemløse søger mod de store byer, og derfor lever flere end 1.800 i Københavns Kommune, som har 17 tilbud til hjemløse med tilsammen 749 døgnpladser og 458 dagpladser.

Halvdelen af alle de hjemløse har ikke haft fast adresse i over et år, mens 30 procent har været hjemløse i mere end 2 år, og 20 procent har været hjemløse i mindre end tre måneder, fastslog rapporten.

Information bringer i de kommende uger portrætter af nogle af de unge hjemløse.


Source URL: http://www.information.dk/161143