Skal vi nu til det igen, tænkte vi med trætte suk, da et Ritzau telegram tikkede ind. “40 procent færre elever” på højskolernes lange kurser over de sidste 10 år . Men det er en gammel nyhed, og nedgangen afspejler meget præcist nedgangen i antallet af unge i ungdomsårgangene i den samme periode. Det nye er, at højskolerne faktisk havde samlet fremgang i antallet af elever på lange kurser sidste år.
Hvad værre er, så indikerer tonen i Ritzau-telegrammet en underforståethed om, at højskolerne lever i en osteklokke og har et utidssvarende produkt. Men hvis det har været tilfældet, så er det også en gammel nyhed, for der bliver knoklet og produktudviklet rundt om på de danske højskoler.
Desværre er der ikke nok, som ved, hvad der konkret foregår på landets højskoler - og når f.eks. Europahøjskolens forstander Erik Boel snakker om “for meget folkedans” på højskolerne, så kan man få den mistanke, at der tales mod bedre vidende for at få medieomtale. Men i stedet for at belære alle andre om, hvad man bør gøre, så vil vi hellere fortælle alle andre, hvad vi konkret gør - og hvordan vi konkret ønsker at skabe Højskole 2.0.
Hvis vi skal give et bud på, hvor vi som højskole er på vej hen, er det en moderne højskole - version 2.0. Vi vil invitere de førende eksperter og ildsjæle indenfor og sikre nogle kreative og innovative rammer, som giver eleverne unikke muligheder for at udvikle sig, samt bidrage til at højskolen i interaktion med offentligheden kan danne grundlaget for noget nyt og ukendt. Vi vil rejse ud i verden og opleve globalisering på vores egen krop. Vi vil have fingeren på den politiske og kulturelle puls. Højskolen har tidligere haft en stor samfundsmæssig position; det ansvar skal vi til at løfte igen.
På Grundtvigs Højskole er vores slogan, at vi vil ‘se verden med nye øjne’. Vi kiggede også på os selv og kom til den erkendelse, at vi har været for indelukkede, og at elevgruppen er blevet for ensartet. I samarbejde med mediebranchen, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Journalisthøjskole har vi derfor udvidet vores journalistlinje for at råde bod på den fælles problemstilling, at højskolerne, journalistuddannelserne og mediebranchen alle er præget af en dræbende hvidhed.
Mediebranchen er en af de mest etnisk homogene brancher, der findes i Danmark. Vi har nu i samarbejde med mediebranchen og journalistuddannelserne taget fat i en relevant samfundsmæssig problemstilling. I fællesskab ønsker vi at motivere og kvalificere potentielle journaliststuderende til at komme ind på journaliststudierne.
På Grundtvigs Højskole har vi allerede syv med anden etnisk baggrund tilmeldt til efteråret 2008. Det er mangfoldigheden, der er vigtig at få i spil, og derfor lægger vi vægt på, at alle eleverne, uanset etnisk baggrund, bidrager til at udfordre og udvikle journalistikken. Redaktører og journalister fra mediebranchen samt undervisere fra RUC og DJH vil kommer til Grundtvigs Højskole, og vi tager ud af huset for at øge interaktionen mellem potentielle journalister, mediebranchen og journalistuddannelserne. Efter højskoleopholdet har flere medier tilbudt vores elever 14 dages praktik.
På Grundtvigs Højskole har vi taget konsekvensen og indbudt til samarbejde. Til efteråret 2008 udbyder vi et fag om ‘radikalisering’, hvor vi samarbejder med Muslimernes Fællesråd, Politiets Efterretningstjeneste og Muhammad Hee, tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir. Formålet er at tage fat om et samfundsmæssigt vigtigt emne. I samarbejde med centrale aktører klæder vi vores elever på til at kunne forstå denne komplekse problemstilling og hvilke mekanismer, der ligger bag radikaliseringen. Vi tilbyder også et nyt fag ‘Medier og samfund’, hvor højskolen tager til Gjellerup, Vollsmose og Blågårds Plads for at debattere mediebilledet af etniske minoriteter. Debatterne arrangerer vi i samarbejde med lokale medier og borgerne i boligområderne.
Den 18.-26. oktober rejser eleverne sammen med højskolens USA-ekspert Mads Fuglede til New York og Washington for at følge den amerikanske valgkamp på tæt hold. Eleverne møder danske korrespondenter, amerikanske medier, politikere, og borgere. Efteråret 2008 lægger Grundtvigs Højskole ramme og deltager aktivt i debatten om EU-forbeholdene, og i 2009 vil der være et stort fokus på klima-topmødet. Det er, hvad højskole 2.0 kan bidrage med, i interaktion med offentligheden ‘se verden med nye øjne’.
Jakob Mejlhede Nielsen er forstander på Grundtvigs Højskole. Søren Lerche er projektleder og højskolelærer på Grundtvigs Højskole