Folkeskolen har desværre på mange måder udviklet sig til at være en småborgerlig middelklasseskole. Præget af individualisering, småborgerlig og egoistisk tænkning - uden hensyn til fællesskabet.
To ud af tre lærere mener, at der på deres skole er flere problembørn end for 15 år siden. Næsten lige så mange peger på, at eleverne er blevet mindre sociale overfor hinanden. Halvdelen af lærerne har sværere ved at få undervisningen til at fungere, fordi eleverne ikke længere har samme respekt.
Det store paradoks er, at den uddannelsespolitiske venstrefløj fortsætter med at forsvare den liberalistiske folkeskole - og det store mantra i moderne skolepolitik-/pædagogik: Rummeligheden.
Det var med rummeligheden - og undervisningsdifferentieringen - at vejen blev banet for den individualistiske og småborgerlige middelklasseskole.
En af pionererne inden for ungdoms- og kulturforskningen, den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, har uden tvivl ret, når han siger, at 70’er-pædagogikken har nået sin grænse. Hvad der engang var forfriskende anderledes, er i dag blevet så selvfølgeligt for eleverne, at de ikke længere føler det som en gave. Tværtimod, er det endt som ligegyldighed.
Eleverne har brug for, at folkeskolen - det sidste fællesskab - træder i karakter og giver dem et modspil til det moderne kulturliberalistiske samfundskaos, som de bliver bombarderet med fra morgen til aften.
Resultaterne er velkendte. Uro og larm i klasserne er simpelthen en af de væsentligste årsager til, at megen undervisning ikke fungerer. Folkeskolen bliver mere og mere betragtet som et supermarked af både elever og forældre. Det gi’r rodløshed, modløshed og forvirring på mange skoler.
Det er her, skolen skal melde klart ud og sige: Det her står vi for! Børnene skal møde til tiden, de skal være veludhvilede, de skal have læst deres lektier, skolen forventer at de opfører sig ordentligt osv.
Folkeskolerne kan umuligt leve op til en overambitiøs folkeskolelov af en helt anden verden. Jo, til dels, på de skoler, hvor der er store ressourcer at trække på hjemmefra. På de etniske og socialt blandede skoler, går det ofte skævt for de for den store mellemgruppe og de svage elever. Middelklassen på disse skoler trækker deres børn ud og sætter dem på privatskoler.
En stor undersøgelse som Megafon udarbejdede for Københavns kommune i 2005 viser helt entydigt, at disse forældre savner en folkeskole med solid faglighed og tryghed til deres børn. Mærkeligt at de faglige organisationer, venstrefløjen og Socialdemokraterne fortsat sover tornerosesøvn - for her er virkelig et solidarisk projekt at kæmpe for.