Danmark kan enten bevare fastkurspolitikken med tæt tilknytning til euroen eller deltage fuldt ud i eurosamarbejdet. Sådan ser den danske nationaløkonomiske fremtid ud ifølge DIIS’ nye rapport om konsekvenserne ved, at Danmark står uden for euro’en.
Den sort-hvide fremstilling af Danmarks muligheder undrer professor i økonomi ved RUC Jesper Jespersen. Han peger på, at rapporten kun undersøger konsekvenserne af at stå uden for euro’en med en fastkurspolitik eller være med - også med en fast kurs.
“Det kan undre, at man i rapporten ikke diskuterer om det overhovedet er hensigtsmæssigt at have en fastkurspolitik. Ser man lige over sundet, så ser man jo Sverige og lidt længere væk Storbritannien klare sig rigtig godt uafhængigt af Den Europæiske Centralbank (ECB) med en flydende valutakurs,” siger Jesper Jespersen.
Forskerne bag DIIS-rapporten skriver, at de ikke har beskæftiget sig med mulighederne i en flydende valutakurs, fordi det forekommer politisk “usandsynligt, at Danmark ikke fortsætter fastkurspolitikken”, uanset om Danmark fremover vælger at være med i euro’en eller ej.
Jesper Jespersen er enig i, at fastkurspolitik har udviklet sig til et politisk dogme, meget få stiller spørgsmål ved. Han understreger dog samtidig, at den faste kurs alene er et politisk valg. Danmark er ikke forpligtiget traktatmæssigt eller på anden måde til den. Jesper Jespersen mener derfor også, at det tangerer misinformation ikke at have en ‘svensk løsning’ med som et tredje scenarie i en rapport, der er finansieret af Folketinget, og som fremover skal indgå i den danske EU-debat.
“Hvis man ikke diskuterer en svensk løsning, så har man svigtet sin oplysningspligt. Da det gik dårligt for svensk økonomi i starten af 1990’erne havde svenskerne fordel af den flydende kurs, og i dag, hvor det går godt for deres økonomi, har de også fordel af deres flydende kurs. Sverige har lavere inflation end Danmark og flere af landene, der er med i euro-samarbejdet.”
Om de konkrete konsekvenser af, at Danmark står uden for euro-samarbejdet, konkluderer DIIS-rapporten, at Danmark både mister politisk indflydelse og kroner og øre. Blandt andet i form af højere vekselomkostninger og mindre handel, hedder det i rapporten.
Thomas Hoffman-Bang, koncernchef for kabelproducenten NKT, en af Danmarks største virksomheder, kalder det en overdrivelse, at Danmark går glip af handel.
“Det er i hvert fald ikke noget, NKT oplever. Med hensyn til det ekstra besvær og vekselgebyrerne, så er det småpenge. Mit gæt er, at det koster NKT en lille million kroner i år,” fortæller Thomas Hoffman-Bang.
Han understreger dog, at Danmark bør være med i euroen for at opnå størst mulig politisk indflydelse.
DIIS-rapporten slår også fast, at Danmark uden for euroen i økonomisk ustabile perioder vil være langt mere sårbar, fordi Nationalbanken vil være tvunget til at hæve renten i tilfælde af pres på kronen. Det kan få den lange rente til at stige og forværre en krise.
Men den konklusion er - ifølge bankdirektør i Saxobank, Lars Seier Christensen - helt uforståelig.
“Præmissen er forkert. Man forsøger at få det til at se ud, som om Danmark vil stå bedre i en krise inden for euroen. Sådan er det bare ikke. For i en krise vil Danmark klare sig - endda - endnu bedre end euro-landene,” mener bankdirektøren.
Lars Seier Christensen peger på, at “når og hvis der opstår en økonomisk krise i Europa, vil det være på grund af politisk mismanagement i eurozonen og manglende vilje til at holde inflationen nede”.
“Det skal Danmark være lykkelig for at være koblet fra. På den måde kan man vel sige, at rapportens konklusion på en pervers omvendt måde er rigtig. I en økonomisk krise vil Danmark have størst fordel af ikke at være med i eurosamarbejdet,” vurderer Lars Seier Christensen og fortsætter:
“Rapporten er tydeligvis bestillingsarbejde. Den gentager bare det politiske parnas og regeringens holdninger til EU. Også selvom de er økonomiske forkerte.”