Forfatterne til Danmarks EU-forbehold var mere forudseende, end de anede dengang, konkluderer Dansk Institut for Internationale Studier i en længe ventet udredning om forbeholdenes indflydelse på dansk EU-politik.
“Politikerne bag formuleringen af forbeholdene i 1993 ramte i dén grad rigtigt i forhold til at udpege netop de områder af EU-samfundet, som siden har udviklet sig allermest,” siger ph.d. og projektforsker Catharina Sørensen fra DIIS, der i går præsenterede udredningens hovedkonklusioner.
Men hvis ambitionen med de danske forbehold var at forhindre EU i for eksempel at udvikle en Europa-hær eller et overstatsligt retssamarbejde, så er det ikke lykkedes. Tværtimod.
“På flere områder er eventuelle danske ønsker om at sætte en bremse for udviklingen faktisk mindre med forbehold end uden forbehold,” vurderer Catharina Sørensen med henvisning til forsvarssamarbejdet i EU, hvor alle lande har veto-ret på nær Danmark, der ikke deltager.
Konsekvensen er manglende indflydelse - og at danske soldater for eksempel ikke kunne deltage i missionerne i Bosnien og i Makedonien, da EU overtog ansvaret. I alt har EU taget 17 afgørelser på forsvarsområdet, som Danmark ikke har haft indflydelse på, konkluderer DIIS.
På det økonomiske område bliver stadig flere beslutninger taget i gruppen af euro-lande, hvor Danmark ikke er med - i modsætning til tidligere, hvor alle EU’s økonomi- og finansministre behandlede dem samlet. Et eksempel så man i foråret, da der skulle findes en ny præsident for Den Europæiske Udviklingsbank.
“Her blev beslutningen taget i eurogruppen og fremlagt for de øvrige finansministre som et fait accompli,” siger Catharina Sørensen.
Og også på det retlige område vil det danske forbehold mod overstatslige samarbejder få stigende konsekvenser. I dag deltager vi fuldt ud i det politi- og strafferetlige samarbejde.
Men når og hvis Lissabon-traktaten træder i kraft, vil også dette samarbejde fremover bliver overstatsligt - og så kan vi heller ikke være med hér længere, konkluderer DIIS.
Samtidig har den danske særstilling også haft nogle konsekvenser, der går videre end bare indholdet af de enkelte forbehold. For eksempel, når EU-landene har skullet forhandle om nye traktatændringer.
“Her har prisen for at sikre forbeholdenes overlevelse næsten fyldt hele det danske forhandlingsrum - på bekostning af andre mærkesager,” siger Catharina Sørensen - der også fremhæver problemerne ved det danske EU-formandsskab i 2012.
Her vil Danmark med sine forbehold være nødt til på en række centrale områder at overlade formandssædet til Polen, der efterfølger Danmark som formandsland.
DIIS-udredningen blev i november sidste år bestilt af Folketingets Europa-udvalg - og en samlet front af ja-partier er ikke sen til at konkludere på baggrund af udredningen: “Rapporten siger, at vi dybest set godt kan leve med virkningerne af hvert enkelt forbehold hver for sig. Men den samlede virkning af alle forbeholdene er til så stor skade for Danmark, at jeg er bestyrket i at mene, at vi på sigt skal have en samlet, fælles afstemning om alle forbehold på én gang,” siger Svend Auken (S).
Også regeringen erklærer sig klar til at afskaffe alle forbehold, når der er fundet en løsning på det irske nej til Lissabon-traktaten.
“Når vi ser frem mod det kommende danske EU-formandsskab i 2012, så bør det være i en situation, hvor vi er kommet af med de danske undtagelser”, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten kalder på den baggrund DIIS-udredningen som “rent bestillingsarbejde” fra ja-partierne.
“Den er én stor argumentation for, hvorfor forbeholdene skal væk,” siger Morten Messerschmidt (DF).
Hos SF er man i dag klar til at afskaffe forsvars- og retsundtagelserne. Her var tidligere formand Holger K. Nielsen en af hovedarktitekterne bag forbeholdene. Han fastholder, at de var en sejr for EU’s udvikling.
“Vi har et helt andet EU i dag, og de har haft stor betydning. Men forholdene har ændret sig meget, og derfor synes jeg at der er grund til at afskaffe dem nu - 16 år efter,” siger Holger K. Nielsen.