Nummer 26 i verden. Lige bagved Albanien, langt fra Columbia, slet ikke i nærheden af de andre nordiske lande og håbløst langt fra Schweiz på førstepladsen. Sådan ser Danmarks klima- og miljøindsats ud i en international sammenligning fortaget af to af verdens mest anerkendte universiteter, de amerikanske Yale og Columbia University.
Forskerne bagved den internationale sammenligning, Environmental Performance Index (EPI), har udarbejdet EPI som et redskab til at vurdere miljø og klima på tværs af klodens lande.
“Vi startede med at indsamle data om forskellige globale bæredygtighedsdimensioner for 10 år siden. Siden har vi så fået mulighed for at udvide indekset, og indsamle mere og mere specifikke data, for på den måde at have et mere direkte værktøj til at sammenligne regeringers klima- og miljøpolitikker verden over, og holde dem ansvarlige,” siger en af EPI’s ophavsmænd, vicedirektør, Marc Levy, fra Center for International Earth Science Information Network på Columbia University. EPI er støttet økonomisk af tænketanken World Economic Forum, men uafhængig af politiske interesser.
Et af de områder der for alvor trækker Danmark ned på ranglisten, er det danske miljø. Naturen og dyrelivet har det ikke godt herhjemme. På området ‘biodiversitet’, der dækker over mangfoldigheden af dyrearter, scorer Danmark 14 på en skala fra 1 til 100. Det siger ikke så meget i sig selv, men til sammenligning scorer Sverige 58, mens gennemsnittet i Europa er 35. For de lande i verden med et indkomstniveau som det danske er biodiversitets-tallet i gennemsnit 54.
Danmarks dårlige placering overrasker på ingen måde en af Danmarks førende miljøeksperter, biologiprofessor på Københavns Universitet, Carsten Rahbek.
“I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, så er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de sidste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor 20 procent af alle dyrearter i Danmark er truet,” pointerer Carsten Rahbek.
Han forklarer natur og dyrelivets alarmerende tilstand med mange års politisk tilbageholdenhed i miljøpolitikken. Danmark underskrev i 1992 FN’s konvention om Biologisk Mangfoldighed, der ligger vægt på, at alle arter i økosystemet skal sidestilles i medlemslandenes miljøpolitiske indsats. Siden har den danske indsats - ifølge Carsten Rahbek - for bevarelsen af biodiversiteten stået helt stille.
“I 2002 forpligtigede Danmark sig igen, denne gang i EU-regi, til at stoppe tab af biodiversitet. Blandt andet ved at udarbejde en handlingsplan for området. Nu er det 2008 og handlingsplanen er stadigvæk ikke skrevet. De andre nordiske lande er meget længere fremme, mens naturen i Danmark er smadret i en grad, man ikke finder mange andre steder,” lyder det fra Carsten Rahbek.
Som et konkret eksempel på forskellen mellem indsatsen for dyrelivet i Danmark og Sverige, der i EPI-indekset sammenlagt er nummer 3, nævner Carsten Rahbek, de afsatte midler til at overvåge naturen
“En ting er at Danmark først for fem år siden begyndte at indsamle data om mangfoldigheden af dyrearter. Nu er man så begyndt på det. Men man bruger vel højst omkring seks millioner kroner på det om året. I Sverige har de lige tilført området en milliard kroner, oven i det de allerede brugte på at indsamle data, der kan bruges til at finde ud af, hvad man kan gøre for naturen,” siger Carsten Rahbek.
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo tillægger ikke tallene fra Yale og Columbia University stor værdi, og han mener, at Carsten Rahbeks udlægning af miljøets tilstand i Danmark er at “se alt for sort på tingene”.
“Den slags indikatorer er svære at sammenligne over landegrænser. Man kan ikke lave alt ud fra indikatorer, for de kan have en stor fejlmargen. I stedet må man se på, hvordan det ser ud i det virkelige liv, og her har vi på en lang række områder lavet direktiver til fordel for dansk natur og miljø,” siger Eyvind Vesselbo, der medgiver, at indsatsen på miljøområdet kan speedes op.
“Hvis man har aftalt at lave en handlingsplan, så skal man selvfølgelig lave en handlingsplan. Men det vigtigste er, at sker noget i den virkelige verden.”
Forelagt Eyvinds Vesselbos kritik af indikatorerne, svarer Marc Levy, at EPI er baseret på tal fra FN, Verdensbanken og en række større tænketanke med speciale i miljø.
“EPI er ikke baseret på national statistik, for herfra kan kvaliteten af data være alt for forskellig. For EPI er det helt centralt, at tal og data kan sammenlignes.” slutter Marc Levy.