“Hånligt og demagogisk talte ledende Venstre-folk om ‘Svend Aukens miljøimperium’, og som miljøminister satte man en person, der bekræf-tede den gamle fordom (eller bør vi sige erfaring?), at for Venstre tæller natur og miljø kun i det omfang, det kan måles på bankbogen.”
Kommentator Claes Kastholm Hansen i Berlingske Tidende
NU SKAL MAN passe på med at give VK-regeringen skylden for samtlige landets ulykker. Men som citatet fra Berlingske Tidende mere end antyder, er der ingen grund til at hylde den siddende regering for dens miljøindsats. Og som det blev bekræftet i Information i går, er der syn for sagn.
I en uafhængig, international måling foretaget af universiteterne Yale og Columbia ligger Danmark langt nede på skalaerne, både når det gælder sammenligning af miljøpolitik og beskyttelse af naturen. På det såkaldte miljø- og klimaindeks, EPI, lander Danmark på en 26. plads, mens vi på et indeks over mangfoldighed i naturen, såkaldt biodiversitet, på en skala fra 1 til 100 scorer 14 mod et europæisk gennemsnit på 35 og en svensk højdespringer på 58.
Det kan med andre ord gøres meget bedre, eller som miljøeksperten Carsten Rahbek sagde i Information i går: Danmarks miljøindsats er “røven af fjerde division”.
TILSTANDEN I DET DANSKE miljø og natur er naturligvis summen af årtiers industri-, erhvervs- og landbrugspolitik, men det er også resultatet af de seneste syv års politik. Så selv om danskerne måske går rundt og tror, de er helt fremme i skoene i miljøindsatsen, er virkeligheden en anden.
Import af bævere fra Tyskland og oprettelse af kulisseagtige naturparker for at rette op på biodiversiteten og skabe illusionen af et sundt natursyn fjerner ikke de undladelsessynder, som de seneste syv års ideologiske opgør på miljø- og naturområdet har skabt.
Fra opgøret med Svend Aukens aktivistiske og fremsynede miljøpolitik, VK-regeringens ægteskab med Bjørn Lomborg, nedskæringer af miljøbevillinger over forøgelse af hastighedsbegrænsninger, overflytning af miljø fra regioner til kommuner med et boom i nybyggeri på landet og udstykning af sommerhusgrunde til følge til den seneste regeringsdannelse, hvor miljøministeriet forklædt som en styrkelse i virkeligheden blev slemt skamskudt og isoleret fra energi og trafik, har retningen været klar.
Regeringen har opdaget energipolitikkens betydning og satser via sit nye superministerium og statsministerens prestige hele butikken på topmødet til næste år, mens der åbenbart ikke er blik for sammenhængen med en sund og ambitiøs miljøpolitik.
Skulle man være i tvivl, kan man blot kaste et blik på de ministre, VK har haft tradition for at overlade ansvaret til. Ses bort fra Connie Hedegaard (K), har der været tale om fritidslandmænd, der ikke just er præget af fremsyn, nok snarere om en pekuniær og rationel tilgang til miljø og natur. Og skulle man stadig være i tvivl, kan man kaste et blik på bevillingerne. Hvor Danmark bruger omkring seks millioner på indsamling af data om mangfoldighed i natur og miljø, har Sverige netop tilført området en milliard.
Der er i den grad noget at komme efter.weis