Højesteret delte øretæver ud i går, da ni dommere med en enstemmig kendelse underkendte Københavns Byret og Østre Landsrets behandling af sagen om de to tunesere, der er mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard.
Det vurderer adjunkt ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet Jonas Christoffersen, der ser kendelsen som “en usædvanlig hård og direkte kritik af byretten og især landsretten, der har svigtet deres opgave ved ikke engang at begrunde deres afgørelser om, hvorfor tuneserne skal sidde i fængsel”.
Og i den opsang ligger ifølge Jonas Christoffersen også en sønderlemmende kritik af terrorpakken, hvor embedsværket og politikerne siden 2002 har fastholdt og forsvaret Politiets Efterretningstjenestes (PET) særlige hensyn.
“Hele tankegangen om, at man kan holde det hele for sig selv er skudt i sænk. Systemet har været hermetisk lukket, indtil højesteret kom på banen og truede med ni dommere og sagde til Justitsministeriet, Integrationsministeriet og PET: ‘Det går ikke det dér. Vi lever i en moderne retsstat, hvor dommerne skal se oplysningerne’,” siger Jonas Christoffersen og forklarer, at højesteret ikke kan bruge det til noget, at staten kommer løbende med nye oplysninger i sidste øjeblik.
“Højesteret skal ikke se på det i første instans - men i sidste instans. Derfor sendte de begge sager tilbage til Københavns Byret - om igen,” siger Jonas Christoffersen.
Højesteret vil altså have beviser på bordet. Også selv om oplysningerne er hemmelige. Så da højesteret med gårsdagens kendelse tog stilling til, om frihedsberøvelserne af de to tunesere er lovlige, var svaret ifølge rigets øverste retslige instans et nej. Højesteret savner “en vis prøvelse af det faktiske grundlag”.
En kendelse, der ifølge forsvarer for den ene tuneser advokat Frank Wenzel er højesterets “vink med en vognstang” til PET om at løslade de frihedsberøvede.
“Det, der foreligger på nuværende tidspunkt, er ikke tilstrækkeligt,” sagde Wenzel efter afsigelsen af kendelsen og understregede, at det nu er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og PET, der skal finde ud af hvad de vil. Samtidig ser han det som “en foreløbig sejr”, at forsvarernes arbejde har “fremprovokeret” en meget principiel kendelse i højesteret.
Ifølge Jens Vedsted-Hansen, professor dr.jur. ved Aarhus Universitet, har højesteret foretaget en vigtig markering i forhold til de underliggende retsinstanser:
“Der skal fremlægges beviser. Og de skal kunne fremlægges og modsiges af sagens advokater, for at der er tale om en reel domstolsprøvelse,” siger han.
“Højesteret har tilkendegivet, at det ikke er nok med en summarisk prøvelse, hvor man ikke reelt tager stilling til bevisgrundlaget for udvisningsbeslutningen, der danner grundlag for udvisningen,” siger Jens Vedsted-Hansen.
Den argumentation er ekspert i udlændingelov og seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Kim U. Kjær enig i. Han mener, der er tale om “en regulær om’er”.
“Byretten og Østre Landsret har ikke gjort deres arbejde ordentligt. Og derfor er det betryggende, at højesteret træder i karakter og sender sagen tilbage til fornyet prøvelse,” siger han.
“Det faktiske grundlag for frihedsberøvelsen har været totalt fraværende i byrettens og landsrettens prøvelse i disse sager. Og med henvisning til Menneskerettighedskonventionens artikel 5 fastslår højesteret, at ‘noget med mordplaner på bladtegner’ ikke lever op til disse bestemmelsers krav om, at en reel domstolsprøvelse af en frihedsberøvelses lovlighed forudsætter et rimeligt kendskab til det faktuelle grundlag. Der skal mere til,” siger Kim U. Kjær.
Og selv om det ikke var statens advokats argumenter, der blev levnet meget plads i kendelsen, var kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen alligevel godt tilfreds.
“Det er flot, at højesteret træder i karakter som en forvaltningsdomstol og udstikker nogle retningslinjer,” sagde Hagel-Sørensen.