I juli 1987 traf daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) en afgørelse i en asylsag, der kan blive ikke så lidt af en joker i den kommende retssag om den irakiske tolk, der kom til Danmark og fik opholdstilladelse sammen med sine to koner.

Kernen i retssagen vil være, om Familiestyrelsen (tidligere Familieretsstyrelsen, red.) kan kræve, at irakerens ægteskab nummer to skal omstødes, når manden har afvist frivilligt at lade sig skille.

Der findes ingen fortilfælde, hvor en dansk domstol har vurderet, om ægteskabsloven, der ikke er blevet ændret siden 1969, kan bruges til at omstøde et ægteskab, der er indgået fuldt lovligt i udlandet. Og derfor kan den 21 år gamle afgørelse fra juli 1987 spille en nøglerolle i den kommende retssag.

I august 1986 rejste en statsløs palæstinenser fra Libanon til Danmark. Med sig havde han i alt 14 børn og to koner, han lovformeligt var blevet gift med i Beirut. Spørgsmålet var dengang, om manden nu kunne anses for at være lovligt gift med begge kvinder, og pr. brev sendte Direktoratet for Udlændinge derfor spørgsmålet videre til Familieretsdirektoratet. Ja, lød svaret fra Familieretsdirektoratet den 15. juli 1987. Brevet var underskrevet af Henriette Skouenborg, og det skete "på ministerens vegne efter bemyndigelse".

Gyldig efter dansk ret

Ifølge svaret, som Information er i besiddelse af, anser Familieretsdirektoratet i 1987 begge ægteskaber "for gyldige efter dansk ret."

Det tilføjes dog, at "spørgsmålets endegyldige afgørelse henhører under domstolene." Sagen om den palæstinensiske mand og hans to koner kom dog aldrig for en domstol, og det kan der være flere mulige forklaringer på.

En mulighed er, at den palæstinensiske familie fik afslag på asyl, men det forekommer ikke sandsynligt, idet Danmark på det tidspunkt næsten automatisk gav asyl til alle statsløse palæstinensere. En anden mulighed, der er sværere at efterprøve, er, at familien frivilligt flyttede til et andet land inden færdigbehandlingen af asylsagen. Og en tredje mulighed er, at hele familien fik asyl og bosatte sig her i landet.

Den sidste mulighed har kontorchef i Familiestyrelsen Malene Vestergaard dog svært ved at tro på.

Hun har her i foråret været med til at træffe afgørelsen om, at den irakiske tolks ægteskab nummer to skal omstødes.

Og det samme ville, vurderer hun, også være sket, hvis palæstinenserfamilien i sin tid fik ophold i Danmark.

"Så ville man have bedt om, at de skulle ophæve det ene, ellers ville han efter de gældende regler blive retsforfulgt med en omstødelse," siger Malene Vestergaard med henvisning til, at det i Danmark er ulovligt at gifte sig med to koner.

Og det er netop grunden til, at Familiestyrelsen i foråret 2008 i sagen om den irakiske tolk kræver, at "tolken selv tager skridt til at få oplyst et af sine ægteskaber".

Hvis ikke, vil styrelsen omstøde det senest indgåede i retten.

Omstødelsesvejen

"Vi kan ikke i forhold til den danske retsopfattelse have to ægteskaber i landet i forhold til den samme person. Derfor er vi nødt til at gå omstødelsesvejen - sådan er vores ægteskabslovgivning konstrueret," siger Malene Vester-gaard.

Marianne Vølund er advokat for den tidligere tolk. Hun mener, at dette fortilfælde, hvor myndighederne har anerkendt begge ægteskaber, bør danne præcedens for den verserende sag, og at Familiestyrelsen efter hendes opfattelse har grebet sagen forkert an fra starten.

"En omstødelse fordrer, at det, man vil omstøde, er ulovligt. Og da begge tolkens ægteskaber er gyldigt indgået uden for Danmark, hvilket Familiestyrelsen også har erkendt, kan den ikke omstøde tolkens ægteskaber," siger Marianne Vølund.

Ikke relevant

Dette synspunkt bakkes op af lektor i familie- og arveret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.

"Enten anerkender vi mandens to ægteskaber, der er gyldigt indgået i Irak, eller gør vi ikke. Omstødelse er ikke relevant i denne sag, da omstødelse forudsætter at ægteskaberne ikke er gyldigt indgået," siger Rasmus Feldthusen, der ser det som tankevækkende, at Danmark for 21 år siden anerkendte, at en indrejst person kunne have to koner. Sådan ser Malene Vestergaard fra Familiestyrelsen dog ikke på den gamle afgørelse, der efter hendes mening ikke er udtryk for, at Familieretsdirektoratet dengang godkendte, at palæstinenseren kunne bo i Danmark med sine to koner.

"Manden var asylansøger, og derfor havde myndighederne ikke mulighed for at anlægge en retssag mod ham," siger hun.

Men ifølge Rasmus Feldthusen er det argument som at sammenligne pærer og appelsiner.

"Det er irrelevant. For sagens kerne er, at myndighederne også dengang anerkendte de to udenlandske ægteskaber i dansk ret," slutter Rasmus Feldthusen.