Rusland truede i sidste uge med at reagere militært på det tjekkiske ja til at lade USA opstille en missilradar tæt på Prag.

"Hvis aftalen bliver ratificeret i det tjekkiske parlament, bliver vi tvunget til at reagere - ikke blot med diplomatiske midler, men med militærtekniske metoder", hed det i en meddelelse fra det russiske udenrigsministerium få timer efter, at aftalen var blevet underskrevet af de to landes regeringer. Præsident Medvedev var på G-8- topmødet i Japan mere forsigtig med sin respons og talte blot om "passende modforholdsregler".

Missilradaren er, sammen med opstillingen af missiler i Polen, som dog ikke har underskrevet aftalen endnu, et led i amerikanernes planlagte missilskjold mod "slyngelstater" som Iran og Nord-korea.

Rettet mod Rusland

I Moskva har man haft endda særdeles svært ved at forstå, hvorfor missilskjoldets forskellige dele netop skal opstilles langs Ruslands grænser. Amerikanerne hævder, at det er et led i krigen mod terror og Vestens beskyttelse mod terrorangreb. Den russiske ledelse er derimod ikke i tvivl om, at det er endnu et af NATO's og USA's forsøg på at kontrollere og svække Rusland.

Både den tidligere præsident Vladimir Putin og den nuværende Dmitrij Medvedev har gang på gang advaret imod opstillingerne. Moskva har ikke sagt, hvad den "militærtekniske, russiske reaktion" vil indebære, men Putin har tidligere truet med at Rusland vil rette sine atommissiler direkte imod Tjekkiet og Polen, hvis de opstiller radaer og missiler. Desuden truer russerne med at opstille raketter i Kaliningrad lige ud til Østersøen og ved Polens grænse. Begge dele vil være en optrapning af det i forvejen kølige forhold mellem Vesten og Rusland og vil være skridt, som man ikke har set siden Den Kolde Krig.

Medvedev frustreret

Medvedev, som er erklæret tilhænger af en tilnærmelse til Vesten, er tydeligvis frustreret over det, som han og hans tilhængere opfatter som USA's benspænd for netop en sådan tilnærmelse og integration.

I et interview til vestlige medier boblede frustrationen nærmest ud af ham, da han sagde, at "USA befinder sig i en dyb depression" og har på ingen måde har ret til at påtvinge resten af Verden sin vilje. Fredag kom den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov desuden med endnu et argument for, at der slet ikke er behov for missilskjoldet i Østeuropa.

Lavrov sagde, at Irans prøveaffyringer af missiler tidligere på ugen havde vist, at de iranske missiler slet ikke kan nå så langt. De havde der-imod vist sig at kunne nå Israel og amerikanske baser i Mellemøsten. Lavrov slog desuden til lyd for, at parterne i stedet for at opruste, satte sig til forhandlingsbordet for at fjerne den gensidige trussel. Rusland har ved flere lejligheder tilbudt USA at benytte allerede eksisterende russiske radarstationer i det sydlige Rusland.

Intern russisk uenighed

Frustrationen er mærkbar i Moskva. Og en talsmand for det russiske forsvarsministerium sagde forleden til dagbladet Nesavisimaja Gaseta (den uafhængige, red.), at Moskva udmærket er klar over, at det er umuligt at forhindre USA i at opføre missilskjoldet, men at det nu for Moskva drejer sig om at få maksimal indflydelse på opførelsen, så raketskjoldet bliver til mindst mulig skade for Ruslands sikkerhed.

Russiske kommentatorer er samtidig enige om, at Moskvas tvetydige udenrigspolitiske linje - på den ene side Medvedevs moderate, vestligt orienterede og kompromissøgende, og på den anden side de militære høges hårde linje - er et udtryk for en voksende intern magtkamp i Kreml. En kommentator sagde forleden, at landets udenrigspolitik er et udtryk for, at Ruslands nationalsymbol de to hoveder på ørnen er blevet uenige og er begyndt at tale med forskellige tunger.

Samme tvetydighed kommer tydeligere og tydeligere frem i den sprængfarlige konflikt i Kaukasus, hvor Medvedev faktisk har rakt en hånd frem til ledelsen i Georgien med tilbud om forhandlinger mellem ledelsen i Tbilisi og oprørsrepublikkerne Abkhasien og Sydossetien. Med Moskva som mægler.

Samtidig har ørnens eller høgens andet hoved i den russiske civile og militære ledelse, som Medvedev tilsyneladende ikke har kontrollen med, i ugevis gjort deres til at optrappe konflikterne med bl.a. at øge den russiske militære tilstedeværelse og sende russiske fly ind over georgisk territorium.