Tom Behnke (K) er tilfreds med resultaterne. Det er Peter Skaarup (DF) ikke. Men begge ordførere fra de to lov-og-orden-partier de konservative og Dansk Folkeparti, finder de mange stramninger af straffeloven, som Folketinget har gennemført de senere år, for absolut nødvendige.

"Retspolitikken kom på dagsordenen i 90'erne, fordi det parti, som jeg kommer fra, har været med til at sætte fokus på den. Vi har hele tiden presset på for at sikre en rød tråd mellem lovgivningen og borgernes retsbevidsthed," siger Peter Skaarup (DF), der er formand for Folketingets Retsudvalg.

"Det har i mange år været sådan, at de radikale bestemte over værdipolitikken. Både Schlüter og Nyrup skulle have de Radikale med, og dét var hele tiden en stopklods for, at der kunne ske ret meget på retsområdet. Det ændrede sig, da den nuværende regering kom til, og vi blev de afgørende stemmer," siger han.

Genvalgt på stramninger

Tom Behnke, retsordfører for de Konservative, er enig.

"Det, vi sagde, da vi var i opposition, var, at der skulle strammes op på lovgivningen - primært fordi, at proportionaliteten mellem straffene for personfarlig og økonomisk kriminalitet efter vores opfattelse var blevet helt skæv. Det gik vi til valg på, det blev vi valgt på, det har vi gennemført - og det er vi også blevet genvalgt på," siger Tom Behnke.

Dommerne skulle med

Spørger man kritikere af det store antal af opstramninger, i straffeloven, så skyldes stramningerne populisme - at politikerne render efter folkestemningen og kræver opstramninger, så snart der er en enkeltsag i medierne. Men selv om han "ikke vil underkende pr.-værdien" i at lave en række mindre justeringer, så afviser Tom Behnke den forklaring.

"I nogle af tilfældene har dommerne simpelthen ikke skærpet straffene lige så meget, som vi havde til hensigt. Så har det været nødvendigt at lave flere ændringer, hvor vi enten hævede straframmerne yderligere eller tydeligere udspecificerede i bemærkningerne, hvad der er skærpende omstændigheder. Det gjorde vi faktisk med pædofili lige før sommerferien. Her er det tredje gang, at vi er inde og se på seksuelt misbrug af børn, fordi domstolene ikke fulgte med," siger Tom Behnke.

For en stor del af den personfarlige kriminalitet betragter han i dag missionen som opfyldt.

"Jeg er meget tilfreds med de straffe, der i dag bliver udmålt for vold. Jeg tror kun, at vi skal ind og lave mindre justeringer fremover," siger han.

Straffe ikke hårde nok

Det er Peter Skaarup fuldstændig uenig i.

"De tiltag, vi har gennemført, har ikke virket efter hensigten. Det er lykkedes justitsminister Lene Espersen at fortælle os, at stramningerne har virket og straffene er steget. Men dykker vi ned i tallene, så viser det sig, at det er de ikke," siger Peter Skaarup med henvisning til en undersøgelse, som altinget.dk i foråret lavede af den gennemsnitlige længde på voldsstraffe. Ifølge den er gennemsnitsstraffen for vold faldet - men Tom Behnke afviser argumentet.

"Der er kommet mange flere anmeldelser og domme for den milde vold - og så falder strafgennemsnittet selvfølgelig. Men man er jo nødt til at se på sammenlignelige sager," siger han.

Hvor der altså stadig er uenighed på regeringsfløjen om, hvorvidt de markante stramninger på især voldskriminaliteten er slået ordentligt igennem, så er man dog helt enig om den grundlæggende præmis: At det virker at straffe hårdere.

"Jeg tror på det, man kunne kalde straf-økonomi. Det er en tænkning, der kommer fra USA og også er ved at vinde indpas herhjemme. Den bygger på sin vis på udbud og efterspørgsel. Hvis vi har et højt strafniveau, så vil der være forholdsvis færre, der kommer ind i det kriminelle miljø. Det tror jeg i princippet gælder på et vist niveau for alle typer kriminalitet," siger Peter Skaarup.

Selv om der er sket en stigning i antallet af voldsanmeldelser, så er danskernes risiko for at blive voldsofre den samme som i starten af 80'erne, viser Justitsministeriets offerundersøgelse. Er det så nødvendigt at hæve straffen - det har åbenbart ingen indvirkning på vores risiko for at blive udsat for vold?

"Det tror jeg så bare ikke på. Hvis ikke det havde en virkning at straffe, så ville folk også bare køre 140 i timen på en landevej. Men det gør de ikke, for de risikerer at miste kørekortet" siger Peter Skaarup.

"Der er et break even, hvor det koster så meget at begå kriminalitet, at de fleste vil blive afskrækket fra det. Det er ikke sådan, at alle skal 40 år i fængsel - men når vi ikke ser nogen effekt endnu, så er det fordi, at straffene ikke er hårde nok endnu," siger Peter Skaarup.

Mildere i bakspejlet

Foruden den præventive effekt af at straffe fremhæver de borgerlige politikere også hensynet til, at straffen bliver rimelig set med offerets og offentlighedens øjne. Her viste en undersøgelse fra Advokatrådet fra 2006 ellers, at danskerne, stillet over for konkrete sager og konkrete gerningsmænd, ville straffe mildere end domstolene gør i dag.

"Men for dig og mig, der senere ser på sagen og taler med den sigtede, der er blevet ædru og har fået pænt tøj på, ser sagen noget anderledes ud end på det tidspunkt, da gerningsmanden gik fuldstændig amok på et uskyldigt offer. Men det er den sidstnævnte situation, som vi straffer," siger Tom Behnke.

"Jeg tror ikke, at det i sig selv betyder, at nogen i en tilspidset, oppisket situation begynder at tænke på, om man nu skal seks eller syv måneder i fængsel. Men jeg tror stadig på, at det medvirker til, at vi hver især bliver bevidste om, hvordan samfundet ser på kriminalitetstypen," siger Tom Behnke.