Lørdag den 5. juli var sidste ansøgningsfrist for alle, der vil starte på en videregående uddannelse i år.

Det er mit håb, at mange søger og senere bliver optaget, for det er en god ide for både den enkelte og samfundet, at så mange som muligt får en videregående uddannelse.

I år træder de nye specifikke adgangskrav i kraft til universiteternes bacheloruddannelser. Det betyder, at der ud over den adgangsgivende gymnasiale eksamen er krav til bestemte fag på A-, B- og C-niveau for at kunne optages på et studium.

De nye krav er blevet ensrettet og skærpet. Der er hensigten at gøre optagelsen til universiteterne mere gennemskuelig og sikre større sammenhæng mellem det, eleverne lærer på de gymnasiale uddannelser, og det, der kræves for at læse på en universitetsuddannelse. Samtidig styrker vi det faglige niveau ved uddannelsens start, så der er mindre risiko for, at studerende falder fra.

Ikke ud af det blå

Det er uhyre relevant at gøre noget for at øge gennemførelsen. Det viser de seneste tal. Af de studerende, der startede på en bacheloruddannelse i 2005, er 20 procent droppet ud allerede et år senere.

De specifikke adgangskrav, der blev meldt ud i 2005, er ikke opstået ud af det blå. Kravene er fastsat efter dialog med Undervisningsministeriet og universiteternes rektorer. Ideen er, at de skal skabe sammenhæng til gymnasiereformen og sikre ensrettede adgangskrav mellem landets forskellige universiteter.

Måske justeres

De nye adgangskrav, der gælder fra optagelsen i år, blev allerede meldt ud i maj 2005. Kravene har således været meldt ud i så god tid, at de første studenter efter gymnasiereformen har haft mulighed for at tilrettelægge deres valg i gymnasiet efter hvilke uddannelser, de ønskede at studere. Studenter med en gammel studentereksamen har haft mulighed for at søge ind før 2008 - eller supplere for at kunne honorere der nye specifikke adgangskrav.

De nye specifikke adgangskrav er som nævnt også blevet ensrettet. Tidligere var kravene til for eksempel de naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser meget forskellige. Nu er der fundet en fællesnævner, hvorefter der til de fleste naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige (ingeniør) eller sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser kræves matematik A, fysik B og kemi B. De unge har derfor også større mulighed for at vælge mellem en lang række uddannelser med samme studentereksamen. Denne fleksibilitet bekræfter styrken i det nye system.

Jeg følger effekten af de nye specifikke adgangskrav nøje. Det kan ikke afvises, at der kan være behov for småjusteringer. Men grundlæggende mener jeg, at ideen bag at ensrette og skærpe de specifikke adgangskrav er rigtig.

Jeg håber, at det vil skabe et mere gennemsigtigt system, en højere faglighed og mindske frafaldet på universiteterne.