Rigspolitiet har løsladt to afviste asylansøgere, der stod til at blive tvangshjemsendt til Nordirak. De har i sidste øjeblik valgt at vende frivilligt hjem.
"De har indgået en aftale med Udlændingeservice om opkvalificering. I og med at de har gjort det, har de jo grundlag for at opholde sig i Danmark, og så kan vi jo selvfølgelig ikke ledsage dem ud landet. Derfor har vi løsladt dem i dag," siger politiinspektør Christen Østergaard til Ritzau.
De to irakere blev anholdt mandag i sidste uge og skulle have været sat på et fly til Erbil i Nordirak inden kort tid. De har fået afslag på asyl i Danmark.