Produkter med kultur sælger. Og det stiller nye krav til virksomhederne. Interessen for tættere samarbejde mellem kunst og erhvervsliv stiger og der er allerede stor symbolværdi i mange af de varer, som udbydes i mærkevare-Danmark; hvert produkt har sin fortælling og virksomheden et særligt brand. Alt sammen godt hjulpet på vej af kunst- og kulturlivet.

Oplevelsesøkonomi har endnu ikke manifesteret sig som et veldefineret og kon-kret begreb, men mange virksomheder har alligevel et godt greb om det, når det gælder markedsføring, fortæller chefkonsulent fra Dansk Industri Rasmus Anderskouv.

"Hvad er det, som B&O tilbyder, når de sælger et fjernsyn, der koster tre-fire gange så meget som et almindeligt fjernsyn? Det er teknologi og kvalitet, men også design og historie. Fjernsynet har en klar signalværdi over for køberen og overfor køberens omverden," siger han.

I august måned skal bestyrelsen for et nyt Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi i Roskilde træde sammen for første gang. Med formand for Dansk Industri (DI) Hans Skov Christensen i spidsen skal det besluttes, hvordan centeret konkret kan styrke samspillet mellem erhvervsliv og kulturliv.

Stjernestøv

Centret er et resultat af en kulturpolitik, der startede under den forrige regering, og som er blevet intensiveret under den nuværende. Centret er da også opstået på baggrund af et bredt politisk forlig, der sidste sommer udmøntede sig i 90 mio. kr. til styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Af bevillingerne blev de 25 millioner kroner øremærket til oprettelsen centret i Roskilde.

"Det handler om, hvordan de to verdener kan få glæde af hinanden og samarbejde på kryds og tværs. Hvordan det konkret skal gøres, ved vi ikke endnu," siger Rasmus Anderskouv.

Virksomhederne er ifølge chefkonsulenten meget optaget af, hvordan de kan markere deres produkter, ydelser og forretningsprocesser i forhold til deres konkurrenter. Det er et behov, der er stort i Danmark, da omkostningsniveauet er så højt, at virksomhederne er nødt til at konkurrere på andre parametre end prisen.

"I stedet kan man tage fat i design, oplevelser osv.," siger han.

Værdi

Trine Bille er ekspert i kulturøkonomi og kulturpolitik fra Copenhagen Business School. Hun fortæller, at der er kommet større og større fokus på oplevelsesøkonomi i de seneste år. Det er en del af en trend, ikke kun i Danmark, men også i andre dele af verden.

Det bliver ofte diskuteret - og kritiseret - i hvor høj grad kultur- og erhvervsliv skal kædes sammen, men Trine Bille opfatter symbiosen som positiv.

"Det går ikke ud over kulturlivet på nogen måde, og det skaber en ekstraværdi i virksomhederne," siger hun.

Christian Have, direktør for Have PR & Kommunikation der udfører pr- og kommunikationsopgaver for aktører i kultur- og underholdningsbranchen, ser det også som en positiv udvikling, at kultur og erhverv i højere grad lærer at arbejde sammen.

En af måderne virksomhederne helt konkret kan bruge kulturen er til at 'brande' sig selv og deres produkter. Og Christian Have mener, at der er mange gode eksempler på, at det allerede har været en succes - også for kulturen.

"Det er blandt andet private virksomheder, der har muliggjort en række vigtige kunstneriske produktioner på Det Kongelige Teater. Vi ser også en masse engagement fra det lokale erhvervsliv ude i provinsen til lokale teatre og kulturhuse," siger han.

Frihed

Den berøringsangst, der har været, når det gjaldt private penge i kulturlivet, mener Christian Have er passé. De private penge skaber simpelthen nye muligheder for kunst og kultur.

"Den gamle vinkel med at de private griber ind i den kunstneriske frihed - den ser jeg ikke. Alle dygtige erhvervsfolk er klar over, at de ikke selv har viden og kompetence i den retning," siger han. Men. Og der er et stort men:

"Det er til gengæld meget problematisk, når nogen tror, at erhvervslivet kan erstatte offentlig støtte. Private penge kan skabe nogle unikke begivenheder og være stjernestøv oven på den kunst og kultur, der bliver støttet af det offentlige, men kunst og kultur bliver aldrig nogen god forretning," siger han og advarer samtidig imod, at kulturen bliver gjort til en del af et økonomisk marked. Ifølge Christian Have er det kun få procent af kulturen, der kan klare sig på markedets vilkår:

"Vi er et lille sprogområde, og vi kan ikke sammenligne os med England og USA, hvilket vi ellers ynder at gøre. De kan godt lave en forretning ud af kulturen - de har hele verden som marked. Dansk teater har kun Danmark," siger han.

Rasmus Anderskouv fra DI mener dog, at kulturlivet også på dette område kan drage nytte af erhvervslivet:

"Der er blandt de kulturelle erhverv en stigende opmærksomhed på professionalisering. De er i stigende grad fokuseret på forretningsskabelse og på egentlige kommercielle kompetencer," siger han. Og her kan virksomhederne tilbyde erfaringer i forhold til produktion, produktudvikling, teknologiforståelse og et kendskab til det globale marked.

Trine Bille fra CBS advarer imod, at kulturen som helhed bliver professionaliseret.

"Jeg synes, der ligger en fare i kun at fokusere på det oplevelsesøkonomiske, når det gælder kultur. For kultur har en værdi i sig selv, og det skal vi holde fast i," siger hun og fortsætter:

"For de mere traditionelle områder som museerne, er det vigtigt at holde fast i det formål de har: Nemlig at give noget til samfundet".

Eksperimenter

Virksomheder kan godt lide at støtte det, der allerede er trendy, påpeger Christian Have. Han mener derfor, at de offentlige støttekroner er ekstremt vigtige, fordi det er dem, der skal sikre kulturinstitutioners kontinuerlige drift. Det er også offentlige kroner, der skal sørge for, at der bliver opretholdt et kvalitetsniveau og en mangfoldighed, der gør, at erhvervslivet synes, at det er interessant at støtte op omkring kulturen.

"Hvis det offentliges engagement begynder at falde, fordi erhvervslivet poster flere penge i kulturen end tidligere, så starter en cirkel, der ikke er særlig positiv eller frugtbar," siger han og pointerer, at der allerede er en tendens til, at det offentlige kaster færre penge ind i kulturlivet.

"Det er helt ok, at virksomheder vil støtte det, der allerede er en succes. Men eksperimenter er vigtige - det er produktudvikling. Og her kan vi ikke forlange, at virksomhederne træder til," siger han.