I udkanten af Herning, tæt på Ingvar Cronhammars monstrum af en science fiction-installation, ligger en anden seværdighed, der hører fremtiden til. Hvor Cronhammars storladne skulptur, Elia, hvælver sig sort og truende mod himlen, er der her tale om hvide flader og rene, rette linjer. Projektet hedder H2College og kan umiddelbart rubriceres ganske jordnært som en samling ungdomsboliger for studerende i Herning kommune. Men reelt er det et banebrydende projekt, der viser vejen til bæredygtig og klimaneutral levevis og derfor er nok så grænseoverskridende og tankevækkende som det sorte kunstværk.

CO2-neutralt

De 66 ungdomsboliger på adressen Birk Centerpark 105 bliver Danmarks første helt CO2-neutrale kollektivbyggeri bestående af passivhuse, dvs. boliger med så lavt energiforbrug, at radiatorer er overflødige. Forestiller man sig alle danske boliger indrettet og energiforsynet som H2College, ville skønsmæssigt en fjerdedel af Danmarks CO2-problem med ét slag være forsvundet.

"Man kan lægge benene op på skrivebordet og gøre, som man plejer. Det er ikke spændende. Man kan også gøre noget nyt. For os er det lykkedes," siger Bjarne Krog-Jensen.

Med en revisorbaggrund - "jeg havde ikke en pind forstand på byggeri" - kom Krog-Jensen for 10 år siden til det almennyttige boligselskab Fruehøjgård i Herning, hvor han i dag er direktør og, siger folk i miljøet, ildsjæl for grønne boliginitiativer.

"Jeg syntes, der skulle ske noget nyt. Det startede i det små med nogle solceller," fortæller direktøren med henvisning til selskabets byggeri Dalgasparken, hvor der i 2003 blev installeret 200 kvadratmeter solceller.

"Så kom energi- og klimadebatten, og så besluttede vi at rykke."

Boligdirektøren tog på studietur til Østrig og Schweiz, hvor man er langt foran med at bygge og renovere bygninger til passivhus-standarden.

"Når de kunne, mente jeg, at så måtte man også kunne i Danmark."

Byggepladsen i Birk Centerparken tyder på, at man kan. De 66 ungdomsboliger skal stå klar til indflytning 1. december, og arbejdet skrider frem med stor fart. Passivhusene opføres i fire to-etagers blokke, og den seneste af blokkene tog man fat på for ganske nylig.

Tætheden er afgørende. Passivhusene opnår deres uafhængighed af ekstern varmeforsyning ved en meget effektiv isolering af gulv, loft og sidevægge. Begge endevægge er af glas, så der strømmer masser af dagslys og passiv solvarme ind i den enkelte bolig, samtidig med at de tre lag glas hindrer varmetab til omgivelserne.

Vinduers varmetab angives med den såkaldte U-værdi. Jo lavere U-værdi, desto bedre isolerer vinduet.

"I dag er kravet til nye vinduer en U-værdi på 1,8. De fleste hjemlige vinduesproducenter vil sige, at en værdi på 1,1 er udtryk for et super-lavenergivindue. De vinduer, vi installerer, har en U-værdi på 0,6 - en tredjedel af det, der forlanges," fortæller Søren Aaby, produktchef hos det rådgivende ingeniørfirma Niras, der står for den tekniske styring af byggeriet, mens Aarhus Arkitekterne har tegnet.

"Her bliver et fantastisk indeklima," siger Aaby.

Et mekanisk ventilations- og varmegenvindingsanlæg sikrer, at luften hele tiden skiftes ud, samtidig med at varme dannet ved madlavning og fra bad nyttiggøres til boligens opvarmning, når det behøves. Søren Aaby oplyser, at ungdomsboligernes årlige varmeforbrug bliver ca. 15 kilowatt-timer pr. kvadratmeter, sammenlignet med forbruget i tilsvarende traditionelle boliger på 60-80 kilowatt-timer.

Brint-dimensionen

Aaby viser rundt på byggepladsen og fortæller om det helt specielle indslag i H2College: brint-dimensionen.

"Byggeriet får sit eget såkaldte elektrolysehus, hvor man på basis af vand og med brug af el laver brint og varme. Brinten samles op i en tank, mens varmen bruges i det studenterhus, der er knyttet til de i forvejen eksisterende ungdomsboliger her på stedet."

"Der lægges rørledninger rundt i hele bebyggelsen, så brinten kan føres ud til hver af de nye boligblokke, hvor der for hver fjerde bolig etableres et teknikrum - et mikro-kraftvarmeanlæg - med en brændselscelle. Brændsels-cellen bruger brinten til at lave varme til boligernes brugsvand samt el, som vi sælger til elnettet som et overskudsprodukt. Vi supplerer med solfangeranlæg, som kan bidrage til at varme brugsvandet op," siger Søren Aaby.

Den elektricitet, som H2College skal bruge til brintfremstilling i elektrolysehuset, indkøber boligselskabet som grøn strøm produceret på vindmøller. Man kan producere brinten om natten for at drage fordel af den lavere natlige elpris, og siden sælge overskudsstrøm til nettet i dagtimerne, hvor prisen er højere.

Bjarne Krog-Jensen havde gerne set, at der blev opført en egen vindmølle i tilknytning til ungdomsboligerne, men indtil videre har der ikke kunnet opnås grønt lys til opstilling af en mølle i området.

Billigere husleje

Hvad der næsten gør boligdirektøren mest stolt er, at passivhus-bebyggelsen kan opføres til priser, der matcher priserne på normalt støttet almennyttigt byggeri.

Der har fra starten været meget tæt samarbejde mellem bygherren - Fruerhøjgård - leverandøren, håndværkerne og rådgiverne, og det er ifølge boligdirektøren del af forklaringen på, at byggeriet nu gennemføres til omkostninger, der ligger 10 pct. under den udstukne ramme.

"Det har næsten givet os et problem. Eftersom vi har bygget til samme pris som traditionelt byggeri, og boligerne i passivhusene ikke får nogen varmeregning, bliver huslejen billigere end i de eksisterende ungdomsboliger på stedet. På sigt slår vi dem sammen til én stor afdeling, så gevinsten fordeles," siger Krog-Jensen.

De nye indflyttere kommer til at betale ca. 2.600 kr. om måneden for deres passivhus-bolig på 45 kvadratmeter.

"Vi ønsker beboere, som er miljøbevidste, og derfor skal ansøgerne beskrive, hvorfor de gerne vil bo netop her. Vi har allerede over 100 unge på venteliste til de 66 boliger."

Utopia

Det startede med nogle solceller. Nu er det blevet til Danmarks første kollektive passivhusbyggeri.

Boligselskabet Fruehøjgård vil videre.

"Vores intention er, at vi vil bygge sådan her i fremtiden."

Bjarne Krog-Jensen fortæller, at de gerne vil være med til at præge et nyt, visionært projekt i kommunen kaldet H2PIA: Et klimavenligt utopia med omkring 125 parcelhuse i Hammerum lige øst for Herning, hvor vindmøller og solceller som strømkilder skal producere brint til landsbyens energi-lager. På basis heraf kan der med brændselsceller laves el og varme, når behovet er der. Visionen er udformet af videnscentret Hydrogen Innovation & Research Centre (HIRC), der har adresse tæt på H2College og allerede samarbejder med Fruehøjgård om et demonstrations-center i tilknytning til ungdomsboligerne.

Brintbyen H2PIA opererer både med parcelhuse, der som selvforsynende passivhuse er helt afkoblede fra det kollektive energinet, og parcelhuse, der får el og varme fra den påtænkte landsbys vedvarende energisystem.

"En lokalplan for området er vedtaget, og det kunne være utroligt spændende at være med til at realisere det," siger Krog-Jensen.

Hans egen entusiasme står noget i modsætning til trægheden i det officielle Danmark.

"Det går rigtig langsomt. Der skal være nogen, der trækker lokomotivet, og det kan kun staten og den offentlige sektor. Jeg så gerne, at regeringen strammer energikravene til boligbyggeriet, for 99 pct. af dem, der bygger i Danmark, har ikke selv nogen vision om at gøre noget ekstra. De synes, det er noget bøvl, og holder sig kun lige til lovgivningens krav."

"Lande som Østrig, Schweiz og Tyskland er gået foran med skærpede energikrav, og derfor har de nu virksomheder, der kan levere og eksportere teknologien. Det har vi ikke set i Danmark. Det er fint med skåltaler, men de skal også udmøntes," siger boligdirektøren fra Herning.