I en ny omfattende rapport fra de vestlige landes organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, får den globale satsning på biobrændsel dumpekarater. Brændstof udviklet af fødevarer er for dyr, og de positive gevinster for miljøet er i bedste fald meget små. I værste fald er der “en risiko for alvorlige og uoprettelige skader på miljøet,” konkluderer OECD. Organisationen langer særligt ud efter de mange støtteordninger, som produktionen af biobrændsel nyder godt af.
“De aktuelle støtteordninger i USA, EU og Canada har en langt ringere effekt på reduktion af drivhusgasser end forventet,” konkluderer OECD, der har beregnet, at de årlige samlede subsidier til biobrændsel stiger fra i dag godt 11 mia. dollar til 25 mia. dollar frem til 2015. For de penge spares miljøet for mellem 0,5 og 0,8 procent af den samlede udledning af drivhusgasser inden for transportsektoren. Det giver en pris på mellem 960 og 1.700 dollar for hvert sparet ton drivhusgas.
Til sammenligning er prisen på et ton drivhusgas omkring 30 dollar på den europæiske kvotebørs, hvor firmaer kan købe og sælge deres CO2 kvoter.
Samtidig stiller OECD spørgsmåltegn ved de miljømæssige fordele ved biobrændsel. Præcis som en lang række internationale ngo’er og FN’s landbrugsorganisation, FAO, advarer OECD om, at biobrændsel ikke per se er godt for miljøet.
Det skyldes, at den stigende efterspørgsel på fødevarer - foruden at skabe økonomiske problemer for verdens fattige - lægger beslag på meget store jorde i særligt Afrika og Latinamerika.
“Selvom det på den ene side giver de generelt fattige landbefolkninger en økonomisk mulighed, så er der også en risiko for alvorlige og uoprettelige miljøskader, såsom frigivelse af drivhusgasser (fra regnskoven, red.), tab af biodiversitet, udvaskning af jorde og forurening med sprøjtemidler.”
Et af de steder, hvor nye dyrkningsarealer oftest er ensbetydende med skovrydning, er Sydamerika. Nye tal fra de brasilianske myndigheder viser, at regnskoven igen forvinder med alarmerende hast. På mindre end tolv måneder er mere end 6.000 kvadratkilometer skov ryddet, hvilket svarer til lidt mindre end sjællands areal.
Når de negative effekter fra dyrkning af afgrøder til biobrændsel indregnes, så kan den possitive effekt af mindre udledning af drivhusgas fra biler i USA og EU derfor vise sig at være nul. En konklussion, der ikke kommer bag på Christian Friis-Bach, International Chef i Folkekirkens Nødhjælp. Han mener nemlig, at det er helt andre hensyn, der er på spil for USA og EU:
“Der er gået sikkerhedspolitik, landbrugspolitik og energipolitik i biobrændsel. Det har i dag meget lidt med klimapolitik at gøre,” siger Christian Friis-Bach.
Alligevel peger Christian Friis-Bach på, at biobrændsel er kommet for at blive:
“Der er sat et kæmpe maskineri i gang, og der er blevet investeret tungt i den her produktion. Det er svært at rulle tilbage.”
USA er i dag den mest ambitiøse spiller på markedet for biobrændsel. Under præsident George W. Bush har USA’s kongres vedtaget, at biobrændsel skal udgøre 30 procent af brændstoffet til biler i år 2030.
EU-landene går samme vej. I EU-kommissionens forslag til en fælles politik på området lyder målet, at ti procent af al brændstof i transportsektoren skal være biobrændsel i år 2020.
Det er den helt forkerte vej at gå, mener klima- og energiordfører for SF Anne Grete Holmsgaard. Hun peger på, at det er langt vigtigere, hvordan biobrændsel fremstilles.
“Det afgørende er ikke at sætte et mål på ti procent. Det afgørende er, om biobrændsel fremstilles på bæredygtig vis, og derfor skal vi stille krav til produktionens bæredygtighed,” siger Anne Grete Holmsgaard, der tror på, at kommende 2. generationsteknologi giver en langt mere bæredygtig energi, da biobrændsel her produceres på affaldsprodukter og ikke fødevarer. Men Chrtistian Friis-Bach kalder dén løsning for et “automatsvar”:
“Det kan simpelthen ikke betale sig at lave biomasse om til brændstof til biler. Det er langt mere energieffektivt at brænde biomasse af i kraft- og varmeværker. Det er derfor bedre at satse på andre energiformer som sol og vind, der kræver langt mindre arealer og ikke har nogen direkte negative effekter for miljøet eller på fødevarepriserne,” siger Christian Friis-Back.